Hundsemyre er Bornholms bedste fuglemose

NATUR

Da jeg i januar begyndte mine stafetvandringer langs øens kyster, forberedte jeg læserne på, at der kunne være afbrydelser af ruten, især hvis der var en spændende naturlokalitet i nærheden. Syd for Nexø findes Hundsemyre, øens bedste fuglemose. Da lokaliteten ligger nærmere Snogebæk burde den omtales under Stafetvandringen Nexø-Snogebæk den 20.marts. Men kommer en uge tidligere, der er adgang forbudt i Hundsemyre fra den 15. marts til den 15. juli. Et eventuelt besøg vil derfor være inden lukketid.

Hundsemyre ligger nær Snogebæk. Ved landevejen Nexø-Snogebæk viser et blåt skilt med P vej til en mindre parkeringsplads, hvor en sti fører rundt om hele mosen. Turen tager en time, og naturen vil veksle mellem åbne vandområder, fugtige mosehuller med elletræer, enge og småskove. I den sydlige del af mosen er der et fugletårn. Store områder af mosen er domineret af kæmpe bjørneklo. Stien kan efter en vinter være ret våd, husk vandtæt fodtøj eller gummistøvler.

Gamle tørvegrave med elletræer, her yngler den lille flagspætte. Foto: Søren P. Sillehoved

Hundsemyres historie

Efter istiden var der store sammenhængende moser og søer mellem Nexø og Snogebæk. Måske stammer navnet Nexø ligefrem fra søerne bag nakken (pynten), men i vore dage er Ferskesø ved Nexø og Hundsemyre de sidste af de tidligere moseområder, resten er drænet væk.

Da Hundsemyre senere blev omdannet til en mose, kom der tørv, som kunne bruges til brændsel. Man gravede tørv under Første Verdenskrig og 50.000 tons tørv under Anden Verdenskrig. Dermed opstod mosen med smalle tanger og lodrette brinker.

Hundsemyre er privatejet og fredet i 1977.

Efter sæsonen ses grågæs på engene med deres afkom. Foto: Søren P. Sillehoved

Fuglenes mose

Hundsemyre var det første sted i Danmark med den sjældne pungmejse som ynglefugl. Ellers er mosen kendt for at være det sted på Bornholm med ynglende skarver.

For bare 50 år siden var skarver sjældne på Bornholm, men da der kom store kolonier af ynglende skarver i både Skåne og Nordtyskland, kom de hertil efter ynglesæsonen. De første ynglende skarver blev fundet i Hundsemyre 2004. Året efter steg antallet, og i 2012 var der 255 reder, og mange træer blev ødelagte af skarvernes ætsende ekskrementer.

Fødesøgningen foregår ikke i mosen, men ude langs kysterne. Der kan ses en stor trafik af flyvende skarver. Yngleantallet varierer fra år til år, men generelt er den danske bestand i tilbagegang. Om efteråret flyver skarvernes sydpå, der kommer til gengæld nordiske skarver til øen, og de tilbringer vinteren ved vore kyster. Allerede i slutningen af januar kommer de første ynglefugle tilbage.

Store dele af mosen er domineret af kæmpe bjørneklo. Foto: Søren P. Sillehoved

Mange grågæs

Engang var grågæs en meget sjælden ynglefugl på Bornholm. I vore dage yngler de i næsten alle moser på Bornholm, der er cirka 100 par grågæs i Hundsemyre.

I det tidlige forår er de smalle brinker besat af reder med rugende fugle. Efter ynglesæsonen ses fuglene med deres afkom på de åbne enge. Tidligere trak alle grågæs om efteråret til Spanien, men de senere års milde vintre har fået dem til at ændre vaner og blive. Om vinteren kan man se flere tusinde grågæs de sydbornholmske marker eller ved Nexø Sydstrand.

Fra 2008 har der været ynglende bramgæs i mosen. Normalt var denne art en højarktisk ynglefugl, men den har spredt sig sydpå, og i vore dage yngler den mange steder i landet.

Stor skallesluger har en god ynglebestand i Hundsemyre, den farvestrålende fugl yngler normalt i gamle hule træer, men der er opsat redekasser. Knarand, skeand, gråand og troldænder yngler ligeledes. Den sidstnævnte dykand flyver hver nat ud mod havet for at finde føde.

Der yngler ingen lappedykkere i mosen, de søger føde under vand og kan intet finde på grund af skarvernes og gæssenes mange ekskrementet, som laver vandet til en grøn og uklar ærtesuppe.

Af rovfugle yngler der et par rørhøge, og ofte kommer der besøg af store havørne på jagt efter føde. De spiser gerne skarver, selv om de smager af fisk, man kan endda se en stor havørn fange fisk med kløerne.

Den lille flagspætte yngler i mosens elletræer, man hører dem ofte i marts. Hundsemyre har øens største bestand af nattergale.

Hundsemyre med de første skarver i rederne fra sidste år. Foto: Søren P. Sillehoved

Perfekt camouflage

Før snestormen i februar besøgte jeg Hundsemyre, de første skarver var allerede i gang med at bygge reder eller forbedre de gamle. Langs stien så jeg hasselbuske med lange rakler, og jeg hørte en skrigende spætte. Pludselig sansede jeg noget, følte øjne der kikkede på mig, men der var intet uden en mængde visne siv. Med ét opdagede jeg, at der mellem de visne siv stod en stor fugl. Det var en perfekt camoufleret rørdrum.

Den store hejrefugl yngler i store rørskove, og føler rørdrummen sig truet, kan den strække sig sammen med næbbet opad, så den ligner sine omgivelser.

Når sivene svajer i vinden følger fuglen efter, den er en perfekt mester i camouflage. Stemmen kan høres på lang afstand, og lyder ligesom man blæser i en tom flaske.

God tur.