Her ligner naturen det oprindelige med små vindblæste træer, buske og ener

Her ligner naturen det oprindelige med små vindblæste træer, buske og ener
Ved Frenne ses stadig nogle spor af middelalderens mange fiskeboder. Foto: Søren P. Sillehoved
| ABONNENT | 27. FEB 2021 • 11:37
Af:
Søren P. Sillehoved
| ABONNENT
27. FEB 2021 • 11:37

NATUR

Sidste uge gik vandreturen ad kyststien fra Listed til Svaneke og sluttede ved Vigehavn. Nu genoptages stafetvandringen i den østlige del af byen ved Svaneke Fyr. Turen går denne gang til Aarsdale, en nem strækning på tre kilometer. Der er gode parkeringspladser ved stranden eller i vejsiden før fyret. Når man kommer frem til Aarsdale, har man problemet at komme tilbage til udgangspunktet. Naturligvis kan man gå samme rute tilbage og opleve naturen fra nye vinkler. Eller indpasse turen efter bussernes køreplan. Om sommeren er der timedrift på ruten langs kysten.

Historien om Svaneke

Svaneke er Danmarks mindste og østligste købstad med omkring 1.100 indbyggere. Navnet var oprindeligt det oldnordiske "Swanwika," der hentyder til svaner ved vigen. En svane indgår i byvåbenet og på kirkens vindfløj.

Klippekysten ved Svaneke består af mange små vige, der kaldes havne. Vigehavn, Hullehavn og Frenne Havn, og måske udgjorde vigene havne for et mindre fiskeleje før 1200.

Gennem det meste af middelalderen var der mange sild i Østersøen, derfor kom der mange sildemarkeder ved de bornholmske kyster. Hvert eneste sommer i 300 år kom der tyske skibe med salt og holdt sildemarked. Den blev solgt som fastespise til hele Europa. Ved Svaneke var der en større handelsplads ved Frenne. Efter 1500 forsvandt de store sildestimer og markederne ophørte.

Store gårdejere fra egnen købte i 1400 jorden på den flade del af kysten og byggede store købmandsgårde. De lokale fiskere anlagde mindre huse med bindingsværk og stråtag på det klippefyldte og stejle terræn bag de store gårde. Deres huse havde haver med figner, morbær, fersken og abrikoser, der fik læ for blæsten af stengærder.

Omkring 1500 bliver Svaneke købstad. Havnen blev anlagt i 1800, senere skibsværfter og store sejlskibe bragte velstand til byen. Da Bornholm i 1900 fik jernbane mellem Rønne og Nexø sagde Svaneke nej til jernbane, byen stolede på skibsfarten. Det var både godt og skidt.

Udviklingen gik til Nexø, men Svaneke bevarede sin "lilleby idyl" med al den charme, som turisterne i vore dage elsker. I 1972 fik Svaneke af Europarådet en guldmedalje, for sit bevaringsarbejde og indbyggernes målbevidste indsats for at beskytte byens historiske karakter.

Svaneke var den sidste by i Danmark, der fik indlagt vand i husene, man havde kun brønde og vandpumper. I 1950 fik Svaneke indlagt vand til alle huse. Arkitekten Jørgen Utzon tegnede vandtårnet. Bagefter syntes halvdelen af byens indbyggere, det moderne vandtårn var halvgrimt. Da Jørgen Utzon senere blev berømt for Operahuset i Sidney, syntes alle, det nye vandtårn var halvpænt.

Et sommerbillede fra Hullehavn med den lille sandstrand, mole og vippe.

Vandreturen begynder ved Svaneke Fyr

Fyret er i dag en privatbolig, og bag det findes en lille skov med en åben plads. Her holder byens borgere deres årlige kildefest til sankthans. Da den rigtige hellige kilde ved Vigehavnen blev ødelagt af stormfloden i 1872, flyttede man kildefesten hertil med en kunstig kilde.

Om morgenen sætter byens indbyggere en dyb tallerken foran husene, og laver en "hytte" over af udsprungne bøgegrene. Dagen igennem lægges der penge i "kilden", som bliver delt mellem byens konfirmander. Om eftermiddagen mødes man på torvet og går ud til festpladsen med sang og musik. Om aftenen er der bål på stranden og stor festlighed.

Hvis man følger stien langs kysten, ses kort efter Hullehavn. Et lille søgt badested med sandstrand, cementmole og en vippe til udspring. Bag det findes cafeen "Syd-Øst for Paradis", der er meget populær og besøges af især de unge og gæsterne fra den nærliggende campingplads.

Fortsætter man gennem skoven, kommer man ud til en anden naturtype, et åbent areal med udsigt til klippekysten og dens vige og små skær.

Fiskeboder fra middelalderen

Området kaldes Frenne Mark, og der har man fundet over 50 tomter efter tyske boder fra middelalderen. De fleste er i dag væk. Men der kan endnu ses nogle få aflange fordybninger med jordvolde og sten til fundament. Boderne havde åbent ud mod havet, taget var med tang.

Der er fundet spor af ovne, ildsteder, redskaber og lerkar. Man fandt også tyske mønter fra perioden 1200-1475.

Frenne Odde

Stien følger kysten, og snart ses en to meter høj og 32 meter lang skanse kaldet Frenne Odde Batteri. Skansen blev anlagt under englænderkrigen i 1800 med to store kanoner.

Naturen ligner en oprindelig natur med små vindblæste træer, buske og ener. Selvfølgelig har en vinterdag ikke så mange facetter som en forårsdag eller sommerdag, hvor alle fuglene og blomsterne lægger flere dimensioner til den smukke natur.

Granitten langs kysten består af den grovkornede svanekegranit. Den smuldrer let, og affaldet ligger som grus langs kysten eller mellem klipperne, der ofte ses som kugleformede klipperester.

Ved Grisby findes små strandenge på et underlag af grus. Den grove svanekegranit forvitrer som grus. Det efterlader klipperne kugleformede. Foto: Søren P. Sillehoved

Grisby og oldtidens mennesker

På et tidspunkt passeres små enge på et underlag af grus. Bag dem findes en ældre grusgrav, hvor man under en arkæologisk udgravning i 1982-1986 fandt spor af en boplads fra jægerstenalderen. Udover små pilespidser af lokal kugleflint fandt man 6.000 år gammelt affald af sæler og fisk.

Grisby kaldes en lille samling huse ved landevejen. Ude ved kysten passeres en lille lokal mole for små både.


Før Aarsdale er kysten fyldt med runde og klipper og sten. Foto: Søren P. Sillehoved

Sol over Aarsdale

På lang afstand ses fiskerlejet Aarsdale – nu et populært sted for kunstnere og livsnydere. Engang var der over 12 silderøgerier, i dag er kun bevaret to. De har åbent fra foråret til efteråret og serverer hovedretten, der her kaldes "Sol over Aarsdale". Retten er den samme som "Sol over Gudhjem", men Gudhjem har ikke patent på navnet. Den berømte sild på et stykke rugbrød med rå æggeblomme er en københavnsk idé opfundet af Oskar Davidsen, da han under krigen ejede en restauration på Aaboulevarden. Det er historie.

God tur.