Her ender sommerhuskattene: En ud af fem overlever ikke

Forladte – og ofte syge – sommerhuskatte ender hos Lone Nielsen i Østerlars. Her får de svigtede kæledyr en chance for at komme videre til et godt liv.

Miro er solskinshistorien på Dyrenes Beskyttelses nye internat i Østerlars. Miro er en lille sort ungkat med kuglerunde øjne, der elsker at lege.

– Hans mave er fin igen, heldigvis. Jeg var så bange for, at han skulle dø, siger Lone Nielsen. Hun er uddannet dyrepasser og leder af Dyrenes Beskyttelses nye katteinternat på Bornholm. Tidligere var det Hoglebjerg Dyrepension, der tog imod de nødlidende katte, men 1. oktober overgik kontrakten til Lone Nielsen, og siden da er det gået stærkt.

– Jeg havde regnet med at modtage sådan cirka 30 katte i månederne frem til jul. Men der har allerede været mere end katte gennem systemet, siger Lone Nielsen, der er glad, hvis hun kan gå over i privaten klokken 20.

Man har ansvaret, når man fodrer dem

Hovedparten af de katte, der afleveres til internatet, er sommerhuskatte, der er blevet efterladt, fortæller Lone Nielsen. Det kan være en killing eller en ungkat, der har charmeret sig ind på livet af en sommerhusejer, og som er blevet domesticeret og forkælet – indtil ferien er slut.

– Så kører de væk fra sommmerhuset og fra katten, og så er der nogen, der finder den og ringer til dyrenes vagtcentral på 1812, og så er der en af vores kredsformænd, som tager ud og kigger på den og vurderer, om den skal direkte til dyrlægen, eller om den kan komme op til os.

Lone Nielsen er forarget over den skødesløshed, der i nogle tilfælde præger omgangen med kattedyrene.

– Man har ansvaret for dem, når man fodrer dem, siger hun.

Alle elsker Miro – også internatleder Lone Nielsen. Foto: Jacob Jepsen

Efterårskillinger er de svageste

Det ansvar er der mange, der løber fra i Danmark. Jens Jokumsen er familiedyrechef i Dyrenes Beskyttelse. Han fortæller, at der hvert år indleveres over 8.000 katte til organisationens internater landet over. I år har man registreret en stigning på 2,5 procent. Organisationen bruger hvert år 30 millioner kroner på dyrlægebehandling af katte.

– Mit råd til folk er, at de skal tage kattene med hjem, hvis de har fodret dem. Det er deres ansvar, siger han.

Jens Jokumsen kan i sin kattedatabase se, at der på Bornholm typisk indleveres 20-30 katte om måneden i oktober, november og december.

– De kommer fra sommerhusområder, hvor beboerne er kørt fra dem, men det kan også være hjemløse killinger, hvor moren har forladt dem eller er blevet kørt over.

Katte kan få op til fire kuld om året, og Jens Jokumsen taler om forårs-, sommer- og efterårskillinger. Hjemløse efterårskillinger skranter ofte.

– De er typisk lidt svage, når de bliver fundet. Det er syge, umærkede katte, som måske har sår eller øremider, siger han. Han vurderer, at mellem 20 og 30 procent af efterårskillingerne ikke klarer den.

Først en uge i karantæne

Katteinternatet i Østerlars er i princippet en udvidelse af det eksisterende dyrehold på stedet. Den 49-årige internatleder bor på gården på Vietsvej sammen med ægtefællen Kenneth Nielsen, som også er uddannet dyrepasser. I øjeblikket har parret tre hunde, syv katte, en ko og to får plus diverse fugle, skildpadder og silkeaber. Lone Nielsen har indrettet internatet i en gammel staldlænge med et lille køkken, som også fungerer som kontor, og tre dyrestalde.

Den lille stald er udstyret med kaninbure til nyankomne katte, der skal tilbringe den første uge i internatet i karantæne. De to stalde er store, med mandshøje bure til de katte, der har været i karantæne, men som endnu ikke er klar til at blive bortadopteret, enten fordi de er syge, eller fordi de endnu ikke er blevet vaccineret, neutraliseret og øremærket.

Den store stald er indrettet med tæpper og legetøj og sovekurv til kattene. Foto: Jacob Jepsen


Betændelse i såret

At tage imod de hjemløse katte har vist sig at være mere end et fuldtidsjob for Lone Nielsen. Når hun ikke taler i telefon med de frivillige eller lytter til nye eller potentielle katteejere, går en stor del af dagen med at være sygepasser. Kattene har ofte levet i det fri i længere tid, og det er ikke alle, der er i god form.

En hunkat, der lyder navnet Johnson, er lige blevet neutraliseret. Hun sidder i sit bur i karantænestalden med en stor krave på og mjaver.

– Der er gået betændelse i operationssåret, fortæller internatslederen og kigger ind til Johnson.

– Åh nej, hun har skidt over det hele, konstaterer Lone Nielsen og kalder på en gammel studiekammerat fra dyrepasserskolen i Slagelse. Hun er kørt hele vejen fra Falster for at passe internatet, mens Lone Nielsen er til møde i København.

– Jeg har ikke haft en eneste fridag, siden jeg tog over, konstaterer hun. Men hun klager ikke.

– Jeg har altid brændt for det med dyr. Jeg synes, det er spændende at gøre svage dyr til friske fine katte, der kan komme ud til folk og få et godt liv, siger Lone Nielsen.

Internatet tager ikke vildkatte ind. De håndteres af foreningen Katte på Bornholm. Dyrenes Beskyttelse tager sig kun af nødlidende katte, der tydeligvis har været vant til at omgås mennesker.

De syge katte aflives

Internatkattene ser umiddelbart friske ud. En ældre hvid hankat med lang, pjusket pels betragter omgivelserne med et uinteresseret blik. En killing ligger roligt i sin karantænekurv i buret ved siden af. Andre kommer hen til trådhegnet med løftet hale og vil gerne snakke. Rigtig mange af de indleverede katte ligner kælne stuekatte, men enkelte ser syge ud, med slaskemaver og tjavset pels.

– De har kattesyge, siger Lone Nielsen. Hun observerer ofte kattene i flere uger, før hun fælder den endelige dom, men en kat med kattesyge er altid i farezonen.

– Hvis de ikke bliver bedre de kommende dage, bliver de aflivet, siger hun og nikker over mod tre ungkatte, der er blevet udmagrede af diarré. Lone Nielsen vurderer at 80 procent af de katte, der indleveres til internatet overlever.

Elendige katte

Carsten Andersen er dyrlæge på Aakirkeby Dyreklinik med speciale i katte. Han betegner kattesyge som perakut, altså en voldsomt dødelig virus.

– De dør fra den ene dag til den anden. Det er for sent at gøre noget, hvis de ikke er vaccinerede, siger han. Efter hans mening kunne man godt gå hurtigere til værks på internatet.

– Det er ofte nogle elendige katte, de tager ind. Man burde aflive de kronisk syge, som måske alligevel får et dårligt liv, og satse på de flotte og raske katte, som kan komme ud, siger Carsten Andersen.

Rift om internatkattene

Antallet af tilstrømmende katte har overrasket Lone Nielsen. Heldigvis er interessen for at aftage internatets katte, når de er klar til at blive bortadopteret, tilsvarende stor. Det koster 900 kroner at adoptere en kat og 1.500, hvis man tager to. Men det afskrækker tilsyneladende ikke adoptivfamilierne, for kattene er ofte solgt i samme sekund, de lægges op på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside.

– Det er overhovedet ikke noget problem at få dem solgt. Nogle bliver aftaget inden jeg når at lægge dem på nettet, siger Lone Nielsen.

To uger senere fortæller hun, at Miro er blevet adopteret af et ungt par i Hasle.

– Han blev kastreret torsdag i sidste uge og blev hentet mandag, siger Lone Nielsen.

Med i købet fik det unge par også Putte, en seks uger gammel killing, som lå på Lone Nielsens trappesten, da det unge par kom for at se Miro første gang. 

– Den var blevet dumpet, mens jeg var ovre i stalden, siger Lone Nielsen. 

Miro har altså fået en halvsøster, som skal være i pleje hos parret i Hasle indtil den er stor nok til at blive solgt. 

Lone Nielsen tager også iod mindre dyr som kaniner og marsvin. Her er de 18 marsvin, som for en måned siden blev fundet på en rasteplads på Grammegårdsvej i Aaker. Marsvinene skal behandles for skab og andet inden de kommer ud til nye ejere. Foto: Jacob Jepsen

Info

Efter 1. juli 2021 kan en kat, der ikke er ID-mærket og registreret med øretatovering, mikrochip eller halsbånd, optages og bortadopteres straks, uden forudgående fremlysning - både af privatpersoner og internater.

Er din kat derimod ID-mærket og registreret, har optageren eller internatet pligt til at forsøge at kontakte dig inden for 24 timer, hvorefter du har yderligere 24 timer til at hente katten hjem, med mindre andet aftales. Henter du ikke din kat inden for fristen, kan optageren beholde katten.

Kattesyge

Kattesyge (panleukopæni) er forårsaget af parvovirusset kaldet felin panleukopænivirus (FPV). Virus forårsager potentielt livstruende sygdom, især hos killinger eller unge katte under fem måneder.

Hos katte udskilles virusset i afføring, urin, blod og spyt. Det højeste niveau af virusudskillelse er i kattens afføring.

Parvovirus findes også blandt andre syr, eksempelvis hunde, og blandt mennesker. Hos sidstnævnte kan virusinfektionen udvikle sig til lussingesyge, men i langt de fleste tilfælde giver virus ingen eller næsten ingen symptomer.