Men når de vender hjem til Bornholm, er der ingen behandlingsdel på skolen, og muligvis kommer der det heller ikke foreløbig.
– For et morhjerte er det forfærdeligt. I sidste ende er vi jo nok nødt til at flytte fra Bornholm for at få den rette hjælp til hende. Det betyder, at vi flytter fra min familie og mit netværk, men hvad er alternativet? At vi venter, til hun er så ødelagt, at hun skal anbringes? Nej, det er ikke fair. Hun kan ikke gøre for, at hun er født med det her, siger Selina Munch Petersen.
Et kommunalt svigt
Pengene, der skulle finansiere det nye behandlingstilbud på Heldagsskolen, bliver nu tilbageført til DASK.
Men det burde ikke være sådan, at man flytter penge fra en gruppe sårbare unge til en anden, mener Selina Munch Petersen.
– Man havde jo en idé om, at man ville nedlægge DASK og flytte nogle af eleverne over på Heldagsskolen. For det er det, man gør her på øen. Man flytter pengene rundt. Nu har man så besluttet at fortsætte med DASK, og det, synes jeg, er godt. Vi har brug for DASK, ingen tvivl om det. DASK har en helt anden målgruppe af børn, så der skal være begge dele, siger hun.