Heldagsskolen fik grønt lys til at lave behandlingstilbud. Nu er pengene fjernet

Ifølge flere kilder var Heldagsskolen gået i gang med at etablere en behandlingsdel på skolen. Nu har Thomas Thors og Søren Schow besluttet at tilbageføre pengene til behandlingsdelen til DASK, og det er uvist, om der kommer til at være en behandlingsdel på Heldagsskolen fremadrettet.

Selina Munch Petersen er forælderrepræsentant og næstformand i skolebestyrelsen på Heldagsskolen.

Og hun er rystet. I sidste uge besluttede Thomas Thors (S) og Søren Schow (V) nemlig at trække 750.000 kroner, der på budgettet var overført til et nyt behandlingstilbud på Heldagsskolen, tilbage.

Pengene skal i stedet bruges til at finansiere dagbehandling- og skoletilbuddet DASK, som de to politikere ellers havde besluttet at udfase ved budgetforhandlingerne.

En beslutning, de fortrød, da de mødte forældrene til de elever, der går i DASK.

Flere kilder fortæller nu til Bornholms Tidende, at Heldagsskolen allerede var gået i gang med at etablere behandlingsdelen, fordi administrationen havde givet grønt lys til det.

Har ansat personale

Blandt andet havde man ifølge Bornholms Tidendes oplysninger ansat personale til opgaven.

Beskeden fra administrationens side var ifølge kilderne også, at man ikke skulle vente, men sætte i gang nu og her, for pengene skulle nok komme.

Men nu har Thors og Schow besluttet at trække pengene til behandlingsdelen tilbage for at frede DASK, og Heldagsskolen og forældrene står nu tilbage i uvished om, hvad der kommer til at ske med den behandlingsdel, der var planlagt og igangsat.

Samtlige kilder ønsker ikke at stå offentligt frem med deres viden, men Selina Munch Petersen vil på vegne af skolebestyrelsen på Heldagsskolen bekræfte, at oplysningerne er rigtige.

– Jeg ved, at man fik meldingen om, at man var klar til at lave den her behandlingsdel, og at det blev sat i gang. Men nu er der ingen, der ved, hvad der skal ske, fortæller hun.

Heldagsskolen

Heldagsskolen er et skoletilbud underlagt folkeskoleloven til elever med adfærdsmæssige og emotionelle udfordringer, autisme, ADHD og elever med tilknytningsforstyrrelser.

Heldagsskolen har eksisteret siden 1993 og er en af Bornholms Regionskommunes to specialskoler.

Heldagsskolen er opdelt i selvstyrende teams, hvor lærere og pædagoger arbejder sammen. De enkelte teams danner selv undervisningsgrupper á ca. 5-7 elever ud fra både faglige og sociale forudsætninger, og der er oftest en pædagog og lærer tilstede.

Eleverne går i skole fra kl. 8.00 - 15.30 hver dag. I dette tidsrum ligger både fagdelt undervisning, understøttende undervisning samt et specialpædagogisk fritidstilbud.

Det er Visitationen under PPR, der visiterer elever til Heldagsskolen.

Der er elever fra 0.-9. klasse, og elevtallet er 62.

Kilde: Bornholmsheldagsskole.aula.dk

Behandlingsdel gjorde en forskel

Selina Munch Petersen er bekymret for, om beslutningen om at tilbageføre pengene til DASK betyder, at der ikke kommer en behandlingsdel på Heldagsskolen alligevel.

Hvis der ikke gør det, vil det få alvorlige konsekvenser for de bornholmske børn og unge, der har diagnoser og psykiske udfordringer, advarer hun.

– Jeg er sikker på, vi kommer til at se flere børn og unge, der mistrives og vokser op og får misbrugsproblemer, fordi de ikke har fået den behandling, de har haft brug for. Jeg er også sikker på, at vi får flere anbringelser ovre, siger hun.

Selina Munch Petersen har selv oplevet Heldagsskolen med og uden behandlingstilbud.

Hendes nu voksne søn, der har ADHD og autisme, gik nemlig på Heldagsskolen fra 2009.

Selina Munch Petersen er næstformand i skolebestyrelsen på Heldagsskolen. Hun bekræfter, at etableringen af behandlingsdelen var sat i gang. Foto: Jacob Jepsen

Dengang var der en behandlingsdel, som ifølge Selina Munch Petersen gjorde en forskel for hendes søn.

– Jeg havde en dreng, der kom i trivsel og i følelsesmæssig balance. På behandlingsdelen fik han strategier til at klare sig i verden på trods af sine diagnoser. Han er i dag knap 19 år, går på HF og klarer sig godt, siger hun.

Selina Munch Petersen fortæller, at man ved at have en behandlingsdel på skolen kan arbejde med flere aspekter af børnenes udvikling, som der ifølge hende er brug for.

– Man arbejder både med den følelsesmæssige udvikling, den sociale udvikling, den personlige udvikling og den faglige udvikling i en miljøterapeutisk ramme. Og det er der behov for, for i mange tilfælde er børnenes udvikling på flere områder gået i stå, fordi de ikke er blevet mødt rigtigt i de rammer, de har været i, siger hun.

Ender måske med at flytte fra øen

I dag går Selina Munch Petersens datter i 4. klasse på Heldagsskolen, hvor der nu i en del år ikke har været en fungerende behandlingsdel.

Forskellen, fra da hendes søn gik der til nu, kan mærkes, fortæller hun.

– Jeg har nu et barn, der er fuldstændig brugt, når hun kommer hjem. Man har de sidste mange år bare puttet børn ind på Heldagsskolen uden at se på, hvad de hver især kommer med af diagnoser og uden at dele dem op efter behov. Det går udover børnene. Personalet arbejder hårdt på at være der for alle børn, men der er ikke de ressourcer, der skal til, siger Selina Munch Petersen.

Hun og datteren er i øjeblikket indlagt på børnepsykiatrisk afdeling i Glostrup, hvor datteren, der har ADHD og epilepsi, skal udredes for autisme.

Hun har muligvis samme dobbeltdiagnose som sin storebror, og ifølge Selina Munch Petersen vurderer psykiateren på Glostrup, at hun skal have behandling fremadrettet.

Men når de vender hjem til Bornholm, er der ingen behandlingsdel på skolen, og muligvis kommer der det heller ikke foreløbig.

– For et morhjerte er det forfærdeligt. I sidste ende er vi jo nok nødt til at flytte fra Bornholm for at få den rette hjælp til hende. Det betyder, at vi flytter fra min familie og mit netværk, men hvad er alternativet? At vi venter, til hun er så ødelagt, at hun skal anbringes? Nej, det er ikke fair. Hun kan ikke gøre for, at hun er født med det her, siger Selina Munch Petersen.

Et kommunalt svigt

Pengene, der skulle finansiere det nye behandlingstilbud på Heldagsskolen, bliver nu tilbageført til DASK.

Men det burde ikke være sådan, at man flytter penge fra en gruppe sårbare unge til en anden, mener Selina Munch Petersen.

– Man havde jo en idé om, at man ville nedlægge DASK og flytte nogle af eleverne over på Heldagsskolen. For det er det, man gør her på øen. Man flytter pengene rundt. Nu har man så besluttet at fortsætte med DASK, og det, synes jeg, er godt. Vi har brug for DASK, ingen tvivl om det. DASK har en helt anden målgruppe af børn, så der skal være begge dele, siger hun.

Selina Munch Petersen mener, at det er svigt fra kommunens side, hvis der ikke kommer et behandlingstilbud til eleverne på Heldagsskolen.

– Hvis der alligevel ikke kommer en behandlingsdel, så har vi nogle politikere og en kommunal administration, der svigter de mest sårbare børn, siger hun.

Bornholms Tidende har forsøgt at få et interview med chefen for Center for Skole, Trine Schloss Pedersen, men hun skriver i en sms, at hun ikke har mulighed for at udtale sig vedrørende budgettet for Heldagsskolen, da der er tale om en politisk beslutning.

Til spørgsmålet om, hvorvidt etableringen af behandlingsdelen er sat i gang, bekræfter Trine Schloss Pedersen.

– Jeg kan bekræfte, at det var en politisk beslutning at bevilge 750.000 kroner til opstart af et behandlingstilbud på Heldagsskolen per 1. august 2021. På den baggrund er Heldagsskolen gået i gang med at løse opgaven. Jeg har noteret mig, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne er et politisk ønske om at overføre disse midler til skoletilbuddet DASK per 1. januar 2022, skriver hun.