Det er ifølge gruppeformand Søren Schow (V) de konkrete gevinster, som Venstre får ud af at gå sammen med Socialdemokratiet om næste års kommunebudget.
– Og så har vi også fået reddet os ud af nogle af de besparelser, der lå, og vi har fået sikret, at der kan bygges på Snorrebakken. Vi kan ikke holde til, at vores medarbejdere længere skal være usikre om deres arbejdsforhold. Den usikkerhed havde vi fået med Enhedslistens forslag om at droppe byggeriet, siger Søren Schow.
Den første gevinst, som Venstre-lederen nævner, handler dog mere om politisk taktik.
– Vi har fået splittet partierne bag borgmesterens konstituering, og vi har fået vist, at den vej, som SF og Enhedslisten vil gå, ikke er den vej, som det store brede flertal på Bornholm vil gå. Dels om skatten, der nu bliver holdt i ro, og dels om vores medarbejdere, siger Søren Schow.