Kort efter ses den berømte Malkværn Skanse, der skulle beskytte den dybe sejlrende mellem skæret og kysten. Navnet skyldes skærets kværnende lyd, når det stormede, ofte så højlydt, at det ødelagde nattesøvnen hos beboerne i Nexø. En dag var man så træt af lyden, at man sprængte skæret med dynamit. Siden har freden sænket sig på alle fronter.
Den 9. juni 1645 var skansen bevogtet af 29 mand fra egnen og tre fra Svaneke Borgerkompagni under ledelse af Albret Wolffsen. Da svenskerne angreb skansen, flygtede alle, undtagen de fire fra Svaneke, der blev dræbt. Bagefter travede svenskerne til Nexø, plyndrede byen og fik en stor betaling for at skåne resten af øen. De overholdt dog ikke aftalen, sejlede mod nord og angreb Hammershus, hvorefter Bornholms blev en svensk landsdel. De nye fredsforhandlinger i august 1645 endte med, at Bornholm igen kom tilbage til Danmark. Den aftale kunne svenskerne heller ikke overholde, tænk på hændelserne i 1658. Det er kun historie.
Skansen blev udbygget under englænderkrigen i 1807 til at være 12 meter lang, udstyret med to otte punds kanoner. Allerede i 1901 blev skansen fredet som fortidsminde. Der blev samtidig opsat tre mindesten om begivenheden i 1645. Den største har på den ene side teksten: Til minde om Albret Wolffsen 1645, og på den modsatte side står der: "Han stred for konge og land og måtte så ærligen dø".
Stenbrudsgården med de fine hvide indgangslåger, størrelsen afhang af beboernes stilling ved stenbruddet. Foto: Søren P. Sillehoved