Grib stafetten og oplev skansen, der i 1645 blev stormet af svenske soldater

Grib stafetten og oplev skansen, der i 1645 blev stormet af svenske soldater
Malkværn Skanse ligger smukt ved klippekysten og dens små skær.
| ABONNENT | 6. MAR 2021 • 12:12
Af:
Søren P. Sillehoved
| ABONNENT
6. MAR 2021 • 12:12

NATUR

Sidste uge sluttede stafetvandreturen ad den gamle redningssti i Aarsdale, nu fortsætter turen mod Nexø.

Den strækning er på fire kilometer og naturligvis det dobbelte retur – hvis man ikke tager bussen tilbage. Undersøg køreplanen.

Under turen passeres flere gamle forsvarsskanser, blandt andet den berømte Malkværn Skanse, som i juni 1645 blev stormet af 500 kamptrænede svenske soldater. En hændelse der indirekte var årsag til, at øen senere blev svensk landsdel. Datoen i dag fortæller, at vi er nået til marts. Der vil således være oplevelser af årets første trækfugle. Over markerne synger lærkerne, gulspurven synger oppe fra toppen af buske, og ude mellem klipperne er der hvide gravænder og årets første edderfugle.

Vandretur mod Nexø

Der parkeres ved havnen i Aarsdale. Herfra følger man hovedgaden mod syd, går op gennem Aarsdale til landevejen.

Kort før vejen ses skiltet "Kyststi", hvor turen langs kysten begynder. I begyndelsen går stien i en typisk kystskov, senere vil turen til Nexø følge den gamle redningssti langs klippekysten. Inden stien fører ud mod de åbne områder, er der et lille anlæg med borde og bænke. Kort efter kommer der en smuk udsigt mod Aarsdale og en pynt kaldt "Oren." Navnet Aarsdale skyldes, at fiskelejet ligger i dalen nær "Oren".


Foto: Søren P. Sillehoved

En oprindelig natur

Stien er belagt med grus fra den grove Svaneke-granit, som smuldrer let og skaber klipperne om til runde former.

Kort efter kommer man ud til de flade kystklipper med sine talrige vige og små skær. Det, der gør strækningen så fascinerende, er en oplevelse af en oprindelig natur, selv om enkelte fyrretræer er kultur. Mellem klipperne vokser der ener, forblæste røn, og små stedsegrønne bregner. Om sommeren er der lyng. Sådan må der have set ud for 100 år siden, eller 1.000 år for den sags skyld. siden. Det ses sjældent andre steder.

Stien er nogle gange udfordrende, forstået på den måde, at den kan være skjult af klipperne, men efter nogle forsøg kommer man tilbage på sporet. Ved et klippefremspring kaldt "Skåret" er der en lille eng på et underlag af grus, og en kilde tilfører engen kalk. Her vokser om sommeren mange sjældne planter, akelejer, melet kodriver og andre.

Gulhals Batteri

Efter halvanden kilometer kommer en helt anden landskabstype. En afgræsset klippeløkke med får om sommeren, og ude på pynten ses en 25 meter lang skanse med to stensatte kanonbænke. Det er Gulhals Batteri, anlagt under englænderkrigen i 1800.

På strækningen Aarsdale-Nexø findes fire gamle skanser, men på hele Bornholm er der spor af 220 skanser, nogle af dem er fra svenskekrigene i 1600 eller endnu ældre. Det store antal skyldes øens militær. Forsvaret var et slags hjemmeværn, der især skulle forhindre fjendens landgang.

Derefter passeres en lille bugt, kaldt "Svenskehavn". Navnet skyldes, at svenske fiskere i ældre tider havde lov til anløb og rensning af sild.

Prøjserværket

Efter "Svenskehavn" ses spor af et gammelt stenbrud. Det blev oprettet i 1851 af en prøjser, som solgte den grove granit til Tyskland, der blev udskibet direkte fra kysten af mindre "pæreskuder" til de store skibe ude på havet. Den efterfølgende lille naturhavn kaldes derfor "Pærehavn", de yderste skær er Danmarks østligste punkt.

Mindestenen på skansen med teksten om begivenheden i 1645. Foto: Søren P. Sillehoved

Malkværn Skanse

Kort efter ses den berømte Malkværn Skanse, der skulle beskytte den dybe sejlrende mellem skæret og kysten. Navnet skyldes skærets kværnende lyd, når det stormede, ofte så højlydt, at det ødelagde nattesøvnen hos beboerne i Nexø. En dag var man så træt af lyden, at man sprængte skæret med dynamit. Siden har freden sænket sig på alle fronter.

Den 9. juni 1645 var skansen bevogtet af 29 mand fra egnen og tre fra Svaneke Borgerkompagni under ledelse af Albret Wolffsen. Da svenskerne angreb skansen, flygtede alle, undtagen de fire fra Svaneke, der blev dræbt. Bagefter travede svenskerne til Nexø, plyndrede byen og fik en stor betaling for at skåne resten af øen. De overholdt dog ikke aftalen, sejlede mod nord og angreb Hammershus, hvorefter Bornholms blev en svensk landsdel. De nye fredsforhandlinger i august 1645 endte med, at Bornholm igen kom tilbage til Danmark. Den aftale kunne svenskerne heller ikke overholde, tænk på hændelserne i 1658. Det er kun historie.

Skansen blev udbygget under englænderkrigen i 1807 til at være 12 meter lang, udstyret med to otte punds kanoner. Allerede i 1901 blev skansen fredet som fortidsminde. Der blev samtidig opsat tre mindesten om begivenheden i 1645. Den største har på den ene side teksten: Til minde om Albret Wolffsen 1645, og på den modsatte side står der: "Han stred for konge og land og måtte så ærligen dø".


Stenbrudsgården med de fine hvide indgangslåger, størrelsen afhang af beboernes stilling ved stenbruddet. Foto: Søren P. Sillehoved

Halleklipperne og Frederiks Stenbrud

Kort før Nexø kommer der et stort fladt område med lave klipper. Det kaldes for "Halleklipperne," og der findes både "Sjølla" og "Ny Sjølla", det sidste er det nye badested, når folk i Nexø skulle skylle sig efter deres arbejde.

Her slutter den skarpe grænse mellem den næsten to milliarder år gamle granit og den 600 millioner år gamle sandsten. Den store sø er resterne af Frederiks Stenbrud, anlagt for kongelig regning i 1754. De flade sandsten blev brugt til møllesten, gravsten på kirkegårde og fine ejendomme i København. Lokalt blev den brugt til byens stengærder. En dag havde man sprængt sandstenen for tæt til havet, stormfloden i 1872 fyldte det gamle stenbrud med vand.

Stien udmunder ved landevejen med den gamle stenbrudsgård fra 1754. Der er hvide låger til lejlighederne. Størrelsen afhang af deres stilling ved stenbruddet. Inspektøren fik den største indgang, smedemesteren og stenhuggermesteren de mindre. I dag bruges gården som forskningscenter.

Der er cirka én kilometer til centrum og bussernes holdeplads mod Aarsdale og Svaneke.

God vandretur.