Glem rundkirken og minigolf: Skoven ved Østerlars gemmer på ældgammel agerjord

– Her kommer jeg, når jeg skal glemme verden omkring mig.

Karsten Brodersen, der bor i Østerlars, har parkeret sin Passat i skovkanten, og nu er han klar til at vise Bornholms Tidendes to udsendte vej gennem det hjørne af Risen Skov, der hedder Bøgebjerg.

Vi har indfanget ham oppe ved Brugsen på hovedgaden i Østerlars. Vi er på tur rundt til nogle af de steder på Bornholm, hvor turisterne ikke altid flokkes. For alle byer har en seværdighed, som de lokale kan fremhæve. Og i Østerlars løb Risen Skov med førstepladsen som den mest interessante attraktion. Sågar foran shelterpladsen, der ellers har mange både cyklende og vandrende gæster.

For Risen Skov lyder som et eksotisk og sjældent stykke Danmark. Det mest spændende som måske lidt oversete Østerlars har at byde på. Hvilket absolut ikke er en underkendelse af hverken Østerlars Rundkirke eller BornPark, der er en 18-hullers minigolfbane formet som Bornholm.


Ingen tordenfluer

Store bregner står op fra den frodige skovbund, der byder sig til i det klare sommerlys, der slår ned igennem bøgetræernes kroner. I modsætning til foran Brugsen, er der ingen tordenfluer, hvilket i sig selv gør turen til en attraktion for både fotograf og redaktør, der var ved at blive ædt af de små bæster.

Men den egentlige hovedattraktion er, at området har nogle af de bedst bevarede rester af spor fra megen tidligt agerbrug. Hvilket du aldrig ville have opdaget som turist, hvis du bare var blæst gennem byen via Stavdalsvej og Nybrovej. Men hvis du stopper og spørger de lokale, så myldrer historierne frem.

– Her kommer jeg, når jeg skal glemme verden omkring mig.

Karsten Brodersen

Det ligner bare skov

For det utrænede øje ville det hele ligne tilgroet skov, som er svært at komme igennem. Men træpæle markerer de gamle skel mellem markerne.

Vi springer hen over en grøft, og står nu på en af de mange trampestier som Borgerforeningen i Østerlars har anlagt for at få flere ud i skoven.

– Der ligger også en ruin et sted, siger Karsten Brodersen.

De gamle spor er kun bevaret, fordi skovdriften har været skånsom. I dag er området sikret for fremtiden gennem en fredning af Fredningsvæsnet.

Hvis lodsejerne skal køre fældet træ ud af skoven, skal det ske på langs og ikke på tværs ad agerskellene. Og kun når skovbunden er frosset til.


Tydelige spor af fortid

Når vi spotter ind imellem stammerne, kan vi nu se tydelige spor af skelvolde, stenrækker og terrassekanter, der omkranser og afgrænser firkantede flader af jord, der tidligere har været dyrket.

Tidligere skal forstås meget bogstaveligt, for stedets historie strækker sig helt tilbage til midten af jernalderen, ja sågar til tidlig jernalder.

– Jeg tror, vi skal denne vej, siger Karsten Brodersen, mens han iført shorts og træsko uden kappe balancerer på en rådden træstamme, der på begge sider er omkranset af høje brændenælder.

Længere fremme findes bautasten og stengrave og forhistoriske bopladser, ligesom der ligger gravpladser fra omkring år 0 til vikingetid.

Vi springer en efter en ned af træstammen. Vi er nu omringet af en godt tredjedel kvadratkilometer fredet skov, der emmer af fortid – svarende til 350.000 kvadratmeter.

Det er imponerende. Og vi bliver enige om, at nu har vi set det. Det vil tage dage at udforske og uger at forstå dybden.

Udenfor turist-mekka

Bornholm er fyldt til randen med turister. Men hvad sker der egentlig i Østerlars? Altså bortset fra rundkirken og minigolf?

Bornholms Tidende opsøger det Bornholm, turisterne ikke altid ser.