Det 88 meter lange skib gik på grund ud for Sorthat Muleby på Bornholm.
Torsdag er politiet færdig med afhøringerne af de syv søfolk på skibet, og der er fortsat kun én, der er sigtet, oplyser politiet på Twitter.
Ifølge en blodprøve var kaptajnens promille 0,8.
Onsdag kom skibet i øvrigt fri af grunden, hvorefter det blev bragt ind i Rønne Havn til nærmere undersøgelser.
I Søværnets Operationscenter opdagede man natten til mandag, at skibet styrede ind i problemer.