Friskole siden 1964: 'Vi bruger lokalsamfundet, så meget vi overhovedet kan'

Bornholms Tidende sætter fokus på Østerlars

De næste dage sætter vi fokus på Østerlars.

Hvad kendetegner Østerlars? Hvordan er det at bo netop her? Og hvilke udviklingsmuligheder er der i byen?

Det forsøger vi at finde svar på, når vi besøger Østerlars og de mennesker, der bor her.

Vi er fluen på væggen ved brugsens generalforsamling. Vi portrætterer den indfødte, tilflytterne og den nye præst.

Vi taler med nogle af byens erhvervsdrivende, og vi besøger friskolen og Multihuset.

Altsammen for at blive klogere på Østerlars. Vi håber, du vil læse med.

Med et stort ønske om at have indflydelse på deres børns skole, oprettede en gruppe forældre Friskolen Østerlars tilbage i 1964.

De første elever fik undervisning i lokaler på Hotel Østerlars, der i første omgang husede den nye friskole, men i 1965 rykkede skolen ind i ejendommen Fredbo, som blev istandsat med hjælp fra lærere, forældre og elever.

I dag, godt 56 år senere, er Friskolen Østerlars fortsat en skole, der er drevet af forældrene.

Det fortæller Kira Lintrup Jensen, der har været friskolens leder de sidste 12 år.

Hun fortæller også, at værdigrundlaget for skolen fortsat er det samme, som da skolen blev startet i 1964.

– Da skolen havde 50 års jubilæum, kom Kurth Carlsson, som var skolens første skoleleder, og vi hørte hans historie om, hvorfor skolen opstod. Jeg synes, det var så fedt at høre om hans tanker om grundstenene for skolen, fordi der helt tydeligt er en rød tråd fra dengang til nu. Og det er jo fordi, forældrene har været indover hele vejen. Vilmer Dam, som var den første formand og med til at starte skolen, er oldefar til nogle af vores elever på skolen i dag. Der er mange generationer, der har været igennem her, så på den måde er grundhistorien omkring kreativiteten, fællesskab og det at man skal værne om hinanden, gået videre fra generation til generation, og er fuldstændig den samme i dag som dengang, siger Kira Lintrup Jensen.

På Friskolen Østerlars er det kreativitet og fællesskab, der især er i højsædet, fortæller skoleleder Kira Lintrup Jensen.

Fra to til en skole

Fra friskolens start og mange år frem var der to skoler i Østerlars.

Den kommunale folkeskole og friskolen. Men i 2015 besluttede Bornholms Regionskommune at lukke folkeskolen, og Friskolen Østerlars var pludselig den eneste skole i byen.

Det fik betydning for friskolen. De mistede en god samarbejdspartner i folkeskolen og fik samtidig en anderledes dynamik i friskolens forældregruppe.

– Jeg synes, vi kom til at mangle det brede billede af en skole i byen. Vi har kunne mærke det her hos os på den måde, at vi gik fra at være en skole, som forældrene valgte til ud fra et værdigrundlag til nu at være blevet den lokale skole. Det er jo vores forældre, der driver skolen. Det er deres engagement og motivation i skolen, der driver værket. Den har været en smule dalende, fordi vi også lige pludselig fik elever fra den lokale skole, hvor forældrene jo ikke havde valgt os kun for værdigrundlaget, men fordi vi ligger lige ved siden af. Det kan vi mærke i forhold til det engagement, de har i skolen. Vi skal trække lidt hårdere i linen og motivere forældrene på en anden måde, end hvad vi har skulle tidligere, fortæller Kira Lintrup Jensen.

Skal motivere forældrene lidt mere i dag

Selvom forældreengagementet nogle gange skal trækkes frem, er Friskolen Østerlars stadig forældrenes skole, og der er ifølge Kira Lintrup Jensen fortsat nogle meget engagerede forældre.

– Når jeg snakker med mine kolleger på lilleskoler andre steder i landet, så har vi jo topmotiverede forældre hos os. Det er måske bare ikke lige på arbejdsdagene, hvor vi fysisk kan se, at de giver noget. Men lige nu har vi for eksempel klassefest i mellembygningen, og alle har en ret med til den fælles buffet. Det er der ingen forældre, der bakker ud af. Så på den måde er de der, når vi beder om det. Vi har også næsten 100 procent fremmøde på alle forældremøder. Det kan vi høre, at der er mange andre skoler, der ikke har. Så på den måde er de jo engagerede, men det er nok et tilvalg, hvad man engagerer sig i, siger hun.

På Friskolen Østerlars skal hver familie lægge 12 arbejdstimer om året, og hvis man ikke kan få det til at gå op, kan man betale et beløb for de timer, man ikke kan deltage i arbejdet på skolen, fortæller Kira Lintrup Jensen.

På den måde bidrager alle forældre, men det er ifølge skolelederen især den fysiske indsats, skolen har brug for.

– Forældrene er jo lidt vores praktiske grise. Som pedellen siger, så vil han hellere have 50 mand, der møder op på dagen, end han vil have pengene, for han kan ikke gå ud og leje en elektriker for det beløb. Så vi prøver også fra skolens side at lure, hvilke kompetencer vores forældre har, så vi kan motivere dem til at bidrage. Nu ved vi for eksempel, at vi har en far på skolen, der er sindssygt dygtig til lyd og scene, så ham bruger vi altid til forestillingerne. På den måde fungerer det jo godt for alle, siger hun.

Lokalsamfund spiller aktiv rolle i undervisning

Udover forældrenes kompetencer bruger Friskolen Østerlars også lokalsamfundet i Østerlars, fortæller Kira Lintrup Jensen.

– Vi bruger lokalsamfundet, så meget vi overhovedet kan komme til. Brugsen bruger vi for eksempel aktivt i fag som matematik, innovation og hvad der nu ellers kan være. Hvis man skal snakke priser, moms og udregning, så er det altid sjovere at gå ned og gå og kigge på tingene fysisk. Det er Jørn-Ole (brugsuddeler i Dagli'Brugsen Østerlars, red.) superåben overfor. Hvis elever har lavet noget i for eksempel innovation, som de gerne vil fremvise og teste, eller hvis de skal lave spørgeskemaer, så går vi også ned i brugsen og bruger kunderne aktivt i undervisningen, siger hun.

Multihuset i Østerlars får også ofte besøg af friskolen, fordi der er nogle gode faciliteter, som friskolen ikke selv har, fortæller Kira Lintrup Jensen.

– Vi er medlem i Multihuset, fordi det giver rigtig god mening for os. Der er et supergodt hjemkundskabslokale, der er et sløjdlokale og nogle boldbaner, som vi også bruger. Så det er meget de fysiske faciliteter, som vi ikke har her på skolen, vi har et samarbejde om, lige som vi også havde med den tidligere folkeskole, siger hun.

Friskolen har også et godt forhold til byens erhvervsdrivende. For eksempel den lokale minigolfpark, Bornpark.

– I øjeblikket bruger vi det faktisk rigtig meget, fordi det er et af de steder, vi kan gå over med en klasse og lave en aktivtivitet, som er noget andet end bare at sidde i klasselokalet. Vi har årskort, og det ligger jo ikke længere væk, end at vi kan gå derop. Christina (ejer af Bornpark, red.) har også bare været frisk på, at lærerne sætter poster på banerne, så eleverne også kommer rundt og løser nogle opgaver, mens de også spiller minigolf, så det er også et superfint samarbejde der, siger Kira Lintrup Jensen.

Kira Lintrup Jensen er skoleleder på Friskolen Østerlars. Hun fortæller, at lokalsamfundet betyder meget for skolen og indgår aktivt som en del af undervisningen. Foto: Jacob Jepsen.

Konflikter kan løses lokalt

Der er ifølge skolelederen mange positive ting ved at være en friskole i Østerlars.

Også når det handler om situationer, hvor der kan opstå konflikter.

– Jeg hørte lige fra min kollega, at der er en af vores naboer, der er lidt træt af, at der var nogle elever, der stod og røg i hendes garage. I sådan en situation kan det også noget, at det er så lokalt her. Naboerne ved, at de bare kan ringe og sige til os, hvis der er noget. Vi havde også en nabo, der kom, fordi der var nogle drenge, der havde fået knallertkørekort og havde kørt nede på legepladsen og fået lavet nogle dybe spor i græsset en dag. I stedet for det bliver til noget stort, så ringer de bare herover, og så snakker vi med vores børn og følger dem ned, så de lige får repareret det og får sagt undskyld.

– Vi har også nogle gange nogle børn, som ikke helt kan finde ud af at betale nede i brugsen. Der har vi en aftale med Jørn-Ole om, at han lige kommer over, og så finder vi ud af, hvem det er på overvågningskameraet. Så starter vi med, at de elever får noget samfundstjeneste nede brugsen, så politiet ikke bliver inddraget. Bliver det ved, jamen så tager vi den selvfølgelig skridtet videre, men på den måde lærer børnene også at tage ansvar for, når de har gjort noget, der ikke er så godt. Og det vil ske ind i mellem, for børn er jo børn, men der er det fint, når vi kan finde en løsning sammen, så de også lærer noget af det, siger Kira Lintrup Jensen.

Elever fra hele øen

Ifølge skolelederen står Friskolen Østerlars et godt sted i øjeblikket.

Børnehaveklassen er fyldt op næste år, og der er også en venteliste.

Der er enkelte ledige pladser i nogle klasser, men med 123 elever er man ikke faretruende langt fra skolens loft på 140 elever.

– I den tid jeg har været skoleleder, har det ligget meget stabilt med indskrivningerne. Vi har haft fulde klasser hvert eneste år faktisk. Jeg tror, vi lavede en god strategi for mange år siden, hvor vi sagde, vi kunne optager 14 børn pr klassetrin. Det giver en stabilitet og ro, fordi vi godt kan skaffe 14 børn. Havde vi skulle skaffe 20-21 stykker, havde det nok været sværere, fordi der har vi et opland, hvor vi også er i konkurrence med andre skoler, siger Kira Lintrup Jensen.

Selvom friskolen er blevet den eneste skole i Østerlars, er det ikke kun børn fra Østerlars, der går på skolen.

Ifølge Kira Lintrup Jensen har de elever fra hele øen pånær syd for Pedersker, hvor der ligger andre fri- og privatskoler.

Hvert år tager friskolen afsted i en uge, hvor de bytter skole med en anden fri- eller lilleskole et sted i Danmark. Det er for at opleve noget andet, styrke fællesskabet på tværs af klassetrinene og danne gode relationer mellem elever og lærere, fortæller Kira Lintrup Jensen.

Friskolen Østerlars

Blev startet i 1964 af forældre, der ville have indflydelse på deres børns skolegang, og som var uenige i afskedigelsen af skolelærer Kurth Carlsson på Østerlars Hovedskole.

Kurth Carlsson blev den første skoleleder på friskolen.

Skolens første elever modtog undervisning i lokaler på Hotel Østerlars. I 1965 blev skolen etableret i ejendommen Fredbo.

Da skolen rykkede ind på Fredbo var det med cirka 50 elever, tre faste lærere, en timelærer og skolelederen Kurth Carlsson.

I dag er der 123 elever, men plads til 140. Der er 20 ansatte, som tæller lærere, pædagoger i sfo'en, ledelse, sekretær, rengøring og en pedel.

Eleverne er inddelt sådan, at eleverne 1. til 3. klasse er samlet i én klasse, det samme er eleverne i 4. til 6. klasse og i 7. til 9. klasse.

Hvert år tager alle friskolens elever og ansatte samt en mindre gruppe af forældrene afsted i en uge, hvor de bytter skole med en anden fri- eller lilleskole et sted i Danmark. Til august skal de til Als.

Kilde: Friskolen Østerlars