Forsker: Nye Nato-lande øger Bornholms sikkerhed

At Sverige og Finland nu bliver medlem af Nato vil højne Bornholms sikkerhed og reelt gøre det umuligt for Rusland at operere i Østersøen, siger professor Peter Viggo Jakobsen.

Når Sverige og Finland er blevet medlem af Nato, vil Rusland ikke kunne gøre meget i Østersøen. Nato vil faktisk kunne sørge for, at Rusland ikke en gang kan få krigsskibe ud af sine havne.

Det siger Peter Viggo Jakobsen, lektor på Institut for Strategi under Forsvarsakademiet og professor på Center for Krigsstudier ved Syddansk Universitet. Peter Viggo Jakobsen forsker i forsvars- og sikkerhedspolitik samt i konflikthåndtering.

– Det er ikke nyt, at Rusland er begyndt at blive set som et større militært problem. Det har været situationen siden 2014, fordi der reelt har været krig i Ukraine siden da, siger han.

– Den kommende ændring består i, at Sverige og Finland kommer ind i Nato. For Bornholm betyder det, at Bornholm bliver beskyttet endnu bedre, fordi man så også kan opstille artilleri og andre forsvarssystemer i Sverige og Finland.

– Sammen med svenskerne, finnerne og de baltiske lande kan vi lukke Østersøen for Rusland. Vi har altid godt kunnet lukke russerne inde, men nu kan vi så også forhindre russerne i over hovedet at komme ud af havnen. Det kan vi gøre med miner og landbaserede systemer, der skyder på alt, hvad der sejler.

– Hvis der endelig skulle ske noget – og det virker meget usandsynligt – vil det også blive meget svært for russerne at sende forsyninger frem i Østersøen, siger Peter Viggo Jakobsen.

– Det er en dårlig idé for Rusland at begynde at slås i Østersøen. Når vi har fået købt de nye våben og fået justeret Natos mål og planer, vil jeg vurdere, at det vil være stort set umuligt for Rusland at operere aktivt i Østersøen.

– Samtidig har Danmark, Tyskland, Norge og Finland alle besluttet at købe F-35, så vi får en meget stor flåde af topmoderne kampfly, også i Østersø-området. F-35 kan ikke bare bruges til at skyde, men også til at indsamle informationer. De kan sendes rundt, så vi får et meget effektivt beredskab. Så det bliver meget, meget svært for russerne at vippe med ørerne i Østersø-regionen, siger Peter Viggo Jakobsen.

Rusland er bundet hjemme

Samtidig har Rusland nok at se til hjemme. Ikke kun i Ukraine, men efter krigen også på grænsen til Ukraine.

– Rusland står foran en meget stor opgave med at genopbygge i Ukraine og med grænsebevogtning i Ukraine, fordi ukrainerne vil prøve at få land tilbage, som Rusland har hugget, siger Peter Viggo Jakobsen.

– Rusland vil blive nødt til at bruge ret store konventionelle styrker og sikkert også taktiske atomvåben på at bevogte sin kommende grænse til Ukraine. Det vil forstørre deres udfordring ved også at være til stede i Østersøen, siger han.

Da Rusland invaderede Ukraine, kunne Rusland handle hurtigere, end Nato var i stand til at svare igen på. Men det vil heller ikke vare ved.

– Nato's nye styrkestruktur tilsiger, at man skal kunne opstille op til 300.000 soldater meget hurtigt et hvilket som helst sted langs Nato's grænser. Så vil russerne miste den fordel, de havde frem til den 24. februar sidste år, hvor de stillede 50.000 mand op ind mod Ukraine hurtigere, end Nato var i stand til dengang, siger Peter Viggo Jakobsen.

– Man skal også huske, at Ruslands militære kapacitet er på størrelse med Spaniens. De har en masse atomvåben, men de kan kun bruges til at skræmme. Og de kommer til at binde store konventionelle styrker i og lige omkring Ukraine.

Er oprustning nødvendig?

Regeringen vil i de kommende 10 år investere i alt 143 milliarder kroner i Forsvaret, sagde fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) 31. maj. Nogle vil spørge, om det nu også er nødvendigt, når Rusland er militært underlegen, presset og har nok at se til.

– Til en begyndelse skal der bruges cirka 40 milliarder kroner, hvis Danmark skal have tilstrækkeligt med piloter og personel på fregatterne, og hvis vi også skal renovere kaserner og i det hele taget skal have Forsvaret op på et bare rimeligt niveau, siger Peter Viggo Jakobsen.

– Det er så, inden vi over hovedet begynder at opruste. Men man kan godt stille spørgsmålstegn ved, om vi nu også behøver at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar, og det vil nogle sikkert også gøre, siger han.

– Men det koster, hvis brigaden skal kunne være klar på 30 dage og ikke på 90 dage som hidtil. For så vil der også være opgaver, som brigaden har løst indtil nu, men ikke vil kunne løse længere, fordi der vil være flere folk, der bliver låst.

– Derfor bliver det dyrere at bemande det forsvar, som vi har. Også fordi man har behandlet Forsvaret, som man behandlede Bane Danmark, hvor man blev ved med at prøve at køre, selv om skinnerne begyndte at falde fra hinanden, siger Peter Viggo Jakobsen.

Danmark har ifølge Peter Viggo Jakobsen altid brugt "mindst muligt" på forsvar, og de danske forsvarsudgifter har også ligget i bund blandt Nato-landene lige siden Danmark i 1949 trådte ind i alliancen. Det venter Peter Viggo Jakobsen ikke nogen ændring af.

– Først fra 2026 er der lagt op til at komme med penge til nye ting, men til den tid tror jeg, at opmærksomheden på Rusland lige nu vil være erstattet af noget andet: Hvad der nu måtte være "skandalen" til den tid, siger han.

– Så jeg tvivler faktisk på, at Danmark kommer op på at bruge to procent af sit BNP på forsvar.

 

Afspænding kan komme til at vare længe

 

Hvornår falder spændingen i Østersøen igen? Der kan godt gå mange år, for krigen mellem Ukraine og Rusland vil trække lange spor, siger sikkerhedsforsker Peter Viggo Jakobsen.

Hvor drømmer du dig hen?

Forskere i sikkerhed og krigsstrategier kan også godt drømme. Og Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet og Syddansk Universitet ved godt, hvad han drømmer om omkring Østersøen og Bornholm.

– Jeg håber, at vi igen kommer til at leve på en måde, hvor vi ikke skal have vores fly på vingerne en gang om ugen. Jeg håber, at vi når til en situation, hvor vi ikke kommer så tæt på hinanden hele tiden. Jeg håber, at vi igen kommer i en situation, hvor vi kan tale med Rusland om tingene, også om Arktis, siger han.

– Men hvis det ender, som jeg tror med et delt Ukraine, hvor Rusland vil holde nogle dele besat, kan der komme til at gå lang tid, hvor vi ikke kan tale med russerne, siger Peter Viggo Jakobsen.

– Det er en politisk afvejning: Hvor meget kan man tale med russerne, og hvad kan man tale med dem om, uden at det skal virke som en legitimering af at holde dele af Ukraine besat? Det, tror jeg, bliver Danmarks største diplomatiske udfordring i de næste par årtier. Vi skal have genetableret nogle regler for fredelig sameksistens i den her nye situation. Så vi undgår at skulle skyde på hinandens skibe, eller at der sker ting ved et uheld. For ingen af os har lyst til, at det skal ende i en atomkrig.

Rusland vil holde fast

Peter Viggo Jakobsen vurderer, at ikke en gang Vladimir Putins fald som Ruslands præsident vil række til at få afspændt situationen mellem Rusland og landets naboer.

– Jeg tror, at det kræver mere end det. Vi ved ikke, hvordan det ender i Ukraine. Men jeg tror, at de ender med at beholde Krim og måske også mere end det. Skulle det ske, får vi svært ved at afspænde over for russerne, fordi vi ikke ønsker at belønne aggression, siger han.

– Det vil kræve et seismisk skifte i Rusland at nå til et punkt, hvor Rusland giver dele af Ukraine tilbage frivilligt. De vil holde på det, som de kan holde på med våben. Og hvis Ukraine ikke kan tage deres land tilbage med vores hjælp, vil vi ikke gå i krig med Rusland for at fremtvinge det.

– Hvis Ukraine mister mange våben og mange soldater i den offensiv, der er i gang nu, vil de så prøve igen? Det kommer an på, om Ukraine er parat til at ofre 50.000 flere mand på det. Er de ikke parat til det, vil fronterne fryse fast, og så nærmer vi os, at Rusland ender med at holde en del af Ukraine besat, siger Peter Viggo Jakobsen.

– Er ukrainerne derimod parat til at prøve igen, vil det tage nogle krigssæsoner mere. I Ukraine er der på grund af klimaet en krigssæson om sommeren og en om vinteren. Der er nogle perioder, der egner sig, og i den her krigssæson går det ikke så godt for Ukraine. Det er meget et spørgsmål om, hvem der bliver krigstræt først.

Bliver Rusland mere aggressivt?

Peter Viggo Jakobsen knytter et vist håb til Ruslands ret milde reaktion på Sveriges og Finlands beslutning om at blive medlem af Nato..

– Det første spørgsmål er, om det bliver værre, end det allerede er. Nu bliver Sverige og Finland så medlem af Nato, og Zilmer-rapporten (om dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035, et analysearbejde ledet af ambassadør Michael Zilmer-Johns, red.) siger, at vi må regne med, at Rusland bliver endnu mere aggressivt, siger han.

– Det tager jeg bare ikke for givet, for man skal også lægge mærke til Ruslands reaktion på, at Sverige og Finland bliver medlem af Nato. Det har jo egentlig været en meget afdæmpet reaktion, hvor Rusland har sagt, at man vil reagere på det, hvis der sker en øget amerikansk opbygning i de lande, for det er Rusland meget følsom over for, siger Peter Viggo Jakobsen.

– Men Ruslands reaktion har meget været, ar "hvis I ikke vipper med båden, gør vi det heller ikke". Og jeg tror heller ikke, at Sverige og Finland vil sige, at de gerne vil have en stor amerikansk tilstedeværelse i fredstid og atomvåben på svensk og finsk jord.