Forældre i Mælkebøtten: Vores børn bliver frataget den smule fællesskab, de har

Forældrene i specialbørnehaven Mælkebøtten er oprørte over, at kommunen foreslår at lukke børnehaven.

– Vi er fuldstændig enige i, at der skal findes en mere bæredygtig løsning for Mælkebøtten end fem børn. Vi stiller bare ret stort spørgsmålstegn ved den visiteringsproces og målgruppevurdering, der ligger til grund for, at der kun er visiteret fem børn til børnehaven efter sommerferien, siger Ane Brinkgaard, mor til Karla på snart to år.

Fem af forældrene til børn i specialbørnehaven prøver for sidste gang at råbe politikerne op, inden der skal tages stilling til Mælkebøttens fremtid på Børne- og Skoleudvalgets møde den 2. juni.

De føler, det er en kamp op ad bakke.

– Mælkebøtten er jo Bornholms bedst velbevarede hemmelighed. Det er, som om det har været dagsordenen meget længe, at ingen må vide, at børnehaven er her, for ingen børn skal i hvert fald derhen, mener Tanja Hansen, som er mor til Sille på fire år.


Skræmmekampagne

Forældrene mener, at kommunen bevidst har forsøgt at undgå at visitere børn til Mælkebøtten.

– Vi er blevet udfaset stille og roligt, mener Laila Hansen, plejemor til Karl, snart fem år.

Flere af dem peger på, at det har været en kamp at få deres barn visiteret, selv med alvorlige diagnoser eller funktionsnedsættelser.

– Karla har en diagnose, men i visitationsprocessen, var jeg lige ved at blive revet med, fordi kommunen sagde, at hun da ikke skal "stigmatiseres" og "ekskluderes" i Mælkebøtten, i stedet mente de, at hun skulle have nogen at spejle sig i det almene, siger Ane Brinkgaard.

Alicia Rezmer og hendes mand lod sig overtale til at få deres søn Hugo på fem år i en almindelig dagpleje i stedet for i Mælkebøtten.

– Vi fik at vide, at han skal spejles af andre børn, og at det var det bedst for ham. Han var så fire måneder i kommunal dagpleje, hvor det slet ikke fungerede. Han kunne ikke følge med de andre børn. Han var syg tre gange om måneden og kom hjem så træt, så han slet ikke kunne finde ud af at fungere i familien, og vi kunne heller ikke fungere på vores arbejde. Det var en rigtig dårlig oplevelse. Så har jeg banket på døren igen, og sagt at han skal i Mælkebøtten, så fik vi en plads, fortæller Alicia.

Pernille la Cour, formand for forældrerådet i Mælkebøtten har hørt fra pædagogiske ledere og sundhedsplejersker, og fra forældre hun selv kender, at de får skræmmehistorier fortalt, når de gerne vil have deres barn i Mælkebøtten.

– De får at vide, at det slet ikke kan lade sig gøre, eller bliver spurgt "hvad skal dit barn der, så får det jo ikke en 9. klasse eksamen", fortæller Pernille la Cour, som er mor til Lauritz på fem år.

– Det var virkelig svært at få Karl herned. Havde vi ikke kæmpet på den måde, vi gjorde og haft de argumenter, vi havde, havde vi ikke fået en plads, siger også Laila Nielsen, plejemor til Karl på fem år.

– De sagde, at der ikke er et fællesskab med andre børn. Man bliver mistænksom som forælder og tænker, at så er det måske alligevel ikke det rigtige tilbud for ens barn, og man får ikke engang lov at besøge børnehaven, siger Laila Nielsen.

– Der er ikke nogen, der taler Mælkebøttens sag mere, mener hun.


De historier vi ikke hører

Forældrene mener alle, at der visiteres for få børn til specialbørnehaven.

– Du finder ikke en børnehave på Bornholm, der har de her faciliteter. Overhovedet ikke, siger Laila Nielsen.

Mælkebøtten har blandt andet en vidtstrakt naturlegeplads, flere små legepladser, et atelier, drivhus og mange special-faciliteter, blandt andet kuglebad, sanserum, stillerum, et særligt baderum, en lille gymnastiksal og en stor materialesamling

– Der er alt her, som så mange børn kunne have glæde af, og ikke kun børn med særlige behov. Jeg kender også mange børn ude i almen-området, i de almindelige børnehaver, som faktisk går hjem klokken 12.00, fordi de ikke kan rumme mere. Men de historier, dem hører vi bare ikke nogen steder, for det er forældrene, der skal komme med dem og mange af de forældre er sårbare, siger Laila Nielsen.

Inklusion kan være eksklusion

De mener også, at hele ideen om, at børnene i Mælkebøtten kan flyttes ud, bygger på kommunens inklusionspolitik, men de er langt fra enige i fortolkningen af denne.

– Hvad er det for en inklusionspolitik, vi har? Vi, som forældre stiller os jo rigtig undrende overfor, at inklusion på en eller anden måde kommer til at betyde eksklusion af de børn, som jo ellers kunne udvikle sig rigtig fint i et specialiseret tilbud. Hvis vi tager vores børn ud i det almene område, ville jeg som mor vide, at Karla ville være et sært barn. For mig ville det være eksklusion, og ikke inklusion siger Ane Brinkgaard.

– Vi snakker rigtig meget om inklusion, men vi glemmer at snakke om eksklusion. At andre børn ekskluderer de her børn, fordi de er anderledes og mærkelige. Hugo bliver ikke inkluderet, og det er trist. I Mælkebøtten føler han sig hjemme. Her bliver han inkluderet og føler sig accepteret. Ikke alle børn kan inkluderes i normalområdet, siger Alicia Rezmer.

Forældrene mener klart, at der tale om en spareøvelse, selvom kommunen siger noget andet.

 


At være særlige sammen

Forældrene er uenige i, at børnene ikke har et fællesskab, bare fordi der kun er 5-8 børn i specialbørnehaven.

– De spejler sig jo også i hinanden og har brug for trygheden i, at "vi er særlige sammen". Lauritz har autisme, og svært ved at finde ud af de sociale spilleregler, men en med downs kan give ham nogle ting. De kan lære af hinanden, siger Pernille la Cour.

Mælkebøtten har også hver uge besøgt en børnehave, og hver uge haft besøg af børnehave, så der er jo nogen at spejle sig i, siger hun. Lauritz er netop er på vej ud og prøve kræfter i almen børnehave igen efter 1 år og 4 måneder i Mælkebøtten, med den nye selvtillid og de nye kompetencer han har fået herfra, siger hun, og spørger, hvordan det kan være bæredygtigt at rykke 1-2 børn ud i et ressourcehus, hvis ikke det kan være bæredygtigt med fem børn i Mælkebøtten.

Forældrene opfordrer til, at politikerne ser på erfaringer andre steder fra.

– Vi har efterspurgt, at man ser på forskning og eksempelvis undersøger, hvorfor man opretholder specialbørnehaver andre steder. Samt at man på Bornholm, undersøger, hvordan det egentlig er gået i de ni år siden politikerne vedtog en inklusionspolitik, og eksempelvis laver en trivselsmåling på de inkluderede børn.


Visiter bredere

De mener at kommunen igen skal visitere bredere til Mælkebøtten.

– Det er er underligt miskmask, at der findes to skoler for børn med særlige behov, men nu synes man ikke, at der børn nok til at lave en børnehave, som kan inkludere de her børn. Stopper vi med at producere børn med særlige behov? Nej, det gør vi jo ikke, siger Ane Brinkgaard.

De mener, at mens tidligere 50 procent af børnene fra Mælkebøtten kom på Kildebakken, og 50 procent kom ud i normale klasser, er det nu næsten 100 procent af børnene fra Mælkebøtten, der går videre til Kildebakken.

Vores børn bliver prøveklude

Sluttelig mener forældrene, at de ikke har fået et reelt alternativ at forholde sig til, og mangler kvalificerede praktiske bud på, hvad der kommer til at ske, hvis børnehaven lukker. Der er ikke kommet et seriøst bud på den nye hverdag, siger Pernille la Cour.

– Man er altså nødt til at snakke om, hvad det er for en inklusionsplan, man har. Desværre er det vores børn, der bliver prøveklud, mener Tanja Hansen.

– Jeg tror ikke, kommunen helt forstår, hvor meget det kræver at flytte Mælkebøtten ud, siger Pernille la Cour. Forældrene stiller også spørgsmålstegn ved, om det overhovedet vil spare nogle penge, og om børn med funktionsnedsættelser vil få den hjælp, de har brug for, selvom der er opbygget en viden ude i almenområdet.

– Erfaringerne fra andre forældre og personalet viser, at støtten til de børn, der har særlige behov kommer til at indgå i normeringen, hvis en almenpædagog eksempelvis er syg – og normeringen er jo presset i forvejen, så det er let at forestille sig, at der kan være brug for de ekstra hænder, siger Ane Brinkgaard.

Alicia Rezmer peger på, at børnene er skrøbelige.

– Vores børns sygdomme er ikke bare psykiske. De kan også eksempelvis have lavt immunforsvar.

– Vi er jo ikke afvisende overfor andre løsninger, men de rammer, der er hernede indbyder til udvikling. Her er virkelig gode forudsætninger for alle typer af børn. Hvorfor vil man ikke vil bruge det, spørger Ane Brinkgaard.