Fire partier svarer på spørgsmålet: Hvilken politik kan de borgerlige samles om?

Bornholms Tidende har spurgt fire spidskandidaterne, som var inviteret til det borgerlige møde i Nexø, om, hvilke politiske emner partierne efter deres mening kan samarbejde om op til kommunalvalget.

Kirstine van Sabben

– Det er de klassiske ting, som er meget normalt for blå blok. Der er ikke noget nyt. Generelt kerer blå blok sig om erhvervslivet for eksempel, men sådan ville det jo have været, uanset om vi havde haft det møde i går eller ej.

– Jeg synes ikke, at der kom noget frem i går, som gør, at der er behov for at fælde noget ned eller lave aftaler om ting og sager. Det er ikke den opfattelse, jeg har efter at være kørt hjem.

Hvad er der fælles forståelse for?

– Jeg tror, at det eneste vi pt. er enige om i blå blok er, at vi ønsker noget andet end en rød borgmester. Men det giver jo sig selv. Det er pretty much dét, vi er enige om; at vi ønsker en anden ledelse af kommunen. Jeg er ked af, at jeg ikke kan bidrage med så meget nyt, men der kom jo ikke noget nyt på mødet, for der var ikke nogen plan. Vi andre har nok en plan, men jeg kan bare ikke se, hvad Venstres er.

Hvis Venstre insisterer på, at Søren Schow skal have borgmesterposten, når der er flertal for et borgerligt samarbejde, er der så alternative samarbejdspartnere i den anden ende af byrådssalen blandt de røde partier?

– Spørger du mig, om jeg kan pege på en borgmesterkandidat på den anden side af midten?

Kunne du forestille dig et flertal med partier fra begge sider, der peger på en anden kandidat, for eksempel Linda Kofoed Persson eller Morten Riis?

– Det er tænkte scenarier, for vi aner jo ikke, hvordan mandaterne falder. Jeg tror, det bliver svært for de partier, der sidder yderst på fløjene at få samlet et flertal bag sig. Det, tror jeg, vil gøre det svært for både Enhedslisten og DF.

Arkivfoto: Berit Hvassum

Jacob Trøst, Konservative

De Konservatives spidskandidat nævner først ambitionen om at skabe et mere erhvervsvenligt klima i kommunen, når han bliver spurgt til, hvad de borgerlige partier kan samles om. Han nævner også indsatsen for samfundets svageste som et tema, hvor partierne har en interesse i at finde sammen op til valget.

– Vi ved, at Bornholm har nogle udfordringer på socialområdet, og det skal prioriteres, siger Jacob Trøst efter mandagens aftenmøde i Nexø.

Det var første gang, at partierne samledes til et formelt møde med henblik på kommunalvalget.

– Formålet var at finde de ting, vi kan blive enige om, siger Jacob Trøst og fremhæver de overordnede værdier.

– Det er rigtig mange ting. Vi skal føre en ansvarlig politik. Vi vedtager ikke noget, der ikke er økonomisk dækning for. Det er vigtigt for os at tænke langsigtet.

– Vi har også haft en snak om, at der er stor forskel på at bruge penge på anlæg og drift. Man kan ikke bare tage nogle penge fra anlæg og lægge dem over i drift. Så fordi man bruger penge på at renovere en bygning, betyder det ikke, at man tager penge fra børn. Nogle siger, "mursten i stedet for mennesket", men det er jo en floskel – det er forkert. Vi har talt om, hvordan vi får kommunikeret det ud, siger Jacob Trøst.

I hvilken grad står I bag den budgetaftale, der er indgået?

Den er vi ikke en del af. Det er selve finansieringen af rådhusbyggeriet, som vi ikke er helt enige i. Det må ikke ske på bekostning af de unge. Det er ikke, sådan det helt teknisk er sket. Men der er en prioritering, vi ikke er enige i.

Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Søren Schow, Venstre

– Jeg kan lægge mig op ad, hvad Jacob sagde om erhvervsudvikling, og at vi skal sørge for, at der er mulighed for at udvikle Bornholm og få flere indbyggere. Det kan vi kun gøre ved at lave flere byggegrunde for eksempel og tiltrække arbejdskraft. Det er nogle ting, vi kan gå sammen om. Og så vil vi alle sammen gerne drive en effektiv kommune, som kan servicere borgerne og virksomhederne på den bedst mulige måde. Det er nogle af de ting, som vi kan være fælles om.

Er det temaer, hvor I kan stå som et klart alternativ til den anden side?

– Det er i hvert fald ønsket. Nu sidder Socialdemokraterne, Enhedslisten, SF og Kristendemokraterne på magten i øjeblikket. Det har de gjort de sidste tre et halvt år. Den politik, de har ført, og den uorden, der er i hele kommunen, er sådan set noget, som de har skabt. Det har vi ikke haft nogen indflydelse på, for vi har ikke haft flertal. Vi mener, at der på børne- og skoleområdet er nogle enorme udfordringer, som ikke er blevet løst, og det vil vi gerne være med til. Og det tror jeg sådan set, at vi kan være fælles om.

I har dog været med i en del budgetaftaler hen over årene?

– Det har vi alle sammen, men det er ikke ensbetydende med, at vi har fået nogen ting igennem i budgetaftalerne. Og en ting er at lave budgetaftaler, noget andet er at udmønte politikken. Se på de penge, der er kanaliseret over i vores erhvervsområde, altså Plan og Byg, for at løse den udfordring med at få ekspederet ansøgninger til Byg hurtigt nok. Vi har tilført flere penge og lagt meget energi i det, men der har de jo ikke leveret. Og hvis vi måler på skoleområdet, kan vi se, at vi ikke har skabt bedre inklusion på trods af alle de penge, der er kommet ind. Vi har stadig et sindssygt højt antal elever, der går ud af skolen og ikke er uddanelsesparate. Vi ligger stadigvæk som det område, hvor næst- eller tredjeflest elever vælger privat- og friskoler i stedet for den offentlige skole. Så der er bare nogle steder, hvor de ikke har leveret, og det kan jeg og vi ikke tage ansvaret for i Venstre, for vi har ikke været en del af flertallet. Så kan det godt være, at vi har siddet i nogle budgetforhandlinger og været med til at kanalisere penge til forskellige områder, men det betyder ikke, at vi har haft flertal til at skabe politik.

Hvor langt er I i Venstre nået med at få tilslutning til dig som borgmesterkandidat?

– Det er jo op til vælgerne.

Jeg mener blandt deltagerne i aften?

– De kører hver især med et ønske om, at de skal besætte borgmesterposten. Hvis du spørger De Konservative, Dansk Folkeparti og Kirstine van Sabben, har de allesammen deres egne borgmesterkandidater. Det, der er vigtigt for os, er, at vi kan samles på den borgerlige side og gå ud at fortælle vælgerne, at der altså er nogle ting, vi er enige om, så de ved at sætte et kryds er sikre på en grundsubstans. Det, tror jeg, kommer til at få stor betydning for os.

Arkivfoto: Jacob Jepsen

Bjarne Hartung Kirkegaard, Kristendemokraterne

Kristendemokraterne havde meldt afbud til mandagens møde på Café Guldbønnen med beskeden om, at partiet allerede var i et valgforbund, og de foretrak nu at lade "vælgerne tale" og "se frem til en spændende valgaften".

Hvad var egentlig grunden, at I valgte ikke at tage imod invitationen fra Søren Schow?

– Jeg synes, du skrev det så udmærket i avisen sidste gang.

Jeg refererede jo bare til en mail, du havde sendt.

– Og det er stadig sådan, det er.

Anser du ikke Kristendemokraterne for at være en del af den borgerlige blok?

– Jeg vil sige det sådan, at Kristendemokraterne på Bornholm traditionelt har kunnet samarbejde til alle sider, og det har du kunnet se eksempler på i alle de år, jeg har siddet i politik. Den traditionelle skala, som findes på Christiansborg, findes ikke på Bornholm. Så ville S og V aldrig have lavet budgetforlig sammen.

Skal det forstås sådan, at I foretrækker den frie rolle?

– Vi har aftalt med vores to partnere i valgforbundet – et valgforbund med Radikale og Konservative, som jeg er rigtig glad for – at vi lader vælgerne tale. Så tror jeg på, at det kan blive en spændende valgaften.

Jeg spurgte de andre, der var med til mødet i går, om, hvilken politik de som borgerlige partier – plus/minus Kristendemokraterne – kan samles om. Ser du et fælles fundament med de blå partier?

– Kristendemokraterne plejer at gå til valg på vores eget program og punkter, som vi remser op i vores valgprogram. Det er vores bud på, hvordan vi ser verden og Bornholm, og ud fra det kigger vi på, om der er nogen, som vi kan samarbejde med om indholdet. Det lykkes nogle gange at få andre til at se værdien i det, vi selv ser, så det er ligesom vores udgangspunkt.

Hvor ser du fællesmængden med for eksempel Konservative og Venstre?

– Det vil jeg ikke gå ind i. Jeg er optaget til at føre vores politik, og så tager vælgerne stilling til det.

Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Dansk Folkeparti ønskede ikke at besvare spøgsmålet lige efter mødet, men partiet vil også få lejlighed til at komme deres bud. Det lykkedes heller ikke tirsdag at få kontakt til Nye Borgerliges Gitte Frigioni.