Tidende omtalte i sidste uge et projekt i Ekkodalen, hvor en tysk investor i 20221 købte Almindingen Savværk A/S med henblik på at bygge en bæredygtig ferieby med tiny houses på den tidligere savværksgrund. Et projekt, der i sidste uge så ud til at være i problemer, idet selskabet ifølge flere erhvervsregistre var under tvangsopløsning.
Sælger af selskabet, tidligere savværksdirektør Ulf Müller, mente dog, at der måtte være tale om en teknikalitet, og dette bekræftes mandag af en mail fra Green Tiny Houses.
"Fejlen opstod på grund af forvirring omkring datoer og breve i forbindelse med flytningen af selskabet. Dette er nu rettet", skriver Felix Spethmann fra Green Tiny Houses.
Han oplyser endvidere, at planerne om at bygge en ferieby på grunden i Ekkodalen lever i bedste velgående.