"Livredderne følger familien, der på et tidspunkt er så langt ude, at den ene livredder sejler ud til dem i båd, mens den anden holder øje fra stranden", skriver organisationen om hændelsen.
"De to kajakker er bundet sammen, og faren forsøger at få dem ind i den kraftige fralandsvind, mens moren og børnene er lettere paniske. Hele familien kommer over i livredderens båd, hvorefter faren og den ene livredder holder i hver deres kajak, mens de sejler ind mod stranden. Her tager den anden livredder imod og hjælper med at få alle sikkert i land."
Kajakhændelsen var årets anden livreddende aktion på Balka Strand. I begyndelsen af juli greb en livredder ind, da et søskendepar på luftmadrasser blev taget af fralandsvinden.