– Der vil altid være personlige og ulykkelige historier, skilsmisser, dødsfald og så videre, der gør, at man ender i en uheldig økonomisk situation. Men når vi ser tendenser som dette, så har det noget med udviklingen i samfundet at gøre, siger Asger Lau Andersen
Vil det fortsætte med at falde, eller kommer der en stigning?
– Det er ikke til at spå om. Pludselige stigninger i tvangsauktioner sker, fordi der opstår noget uforudsigeligt – noget der får arbejdsløshed og renter til at stige voldsomt. Derfor er det per definition svært at spå om, fordi det netop er uventet, siger Asger Lau Andersen.
Lolland, Randers og Guldborgsund blev med henholdsvis 58, 55 og 52 tvangsauktioner de kommuner i 2021, der havde flest bekendtgjorte tvangsauktioner. Dermed topper de listen over de kommuner, der oplevede flest tvangsauktioner i løbet af året. På trods af, at Lolland og Guldborgsund endnu engang toppede listen over flest tvangsauktioner, havde de alligevel hele 45 og 56 procent færre tvangsauktioner i forhold til året før.