– Problemet er, at prognoserne fuldstændig har underspillet tilstanden ude på sejlruten, og det betyder, at de møder væsentligt voldsommere vind og især meget højere bølger, end prognoserne havde forudsagt. Det gør, at Express 1 lige nu sejler for nedsat kraft for at sørge for, at det ikke bliver alt for voldsomt, og det betyder i den grad en forsinkelse på vej mod Ystad, siger Jesper Maack.
Informationer om ændringer meldes ud så hurtigt som muligt, oplyser Jesper Maack.
Passagerer på berørte afgange får direkte besked på sms.
En af Tidendes medarbejdere var med Express 1's morgenafgang og fortæller om skraldespande fyldt med brækposer, løse loftplader, skraldespande lukket med gaffatape, løsnet elevatorskab, rystet cafémad, søsyge hunde, børn og voksne – og en venlig besætning med hurtig uddeling af flere brækposer og servietter.

Cafémaden ombord på Express 1 blev kastet rundt i bølgerne. Foto: Jakob Nørmark