Endelig i kirke igen: Vi har savnet fællesskabet

- Det er så dejligt, altså, at kunne komme i kirke igen. Vi har savnet det, fortæller en meget glad Connie Hansen udenfor Nexø Kirke torsdag morgen.

Klokken ni torsdag var det endelig første gang siden begyndelsen af marts, at kirkeklokkerne ringede ind til en gudstjeneste i Nexø Kirke.
I lighed med alle andre kirker, har kirken været lukket ned i over to måneder.
Det var glade kirkegængere og en glad præst, der derfor i dag endelig kunne indtage kirken igen.

- Det er helt fantastisk, det har været frygteligt ikke at kunne komme i kirke. Vi har set gudstjenester på fjernsynet, så Gud ord har vi fået, men vi har savnet fællesskabet. Vi har virkelig manglet at gå i kirke om søndagen, fortæller Ellen og Kurt Andersen.
Også Nils og Dina Skarsholm var meget glade for at kunne komme til gudstjeneste igen, selvom det var i anderledes rammer, end det plejer.
- Det var ikke ringere. Man er lidt bevæget over at være sammen igen, og møde dem, man holder af. Det var egentlig lidt mere bevægende, for det andet kan næsten blive en rutine. På en måde er det godt, at det bliver brudt op, siger Dina Skarsholm.
Mange af de faste kirkegængere har faste pladser, men med nye retningslinjer for genåbning er de vanlige rutiner blevet brudt op.

Der må nu kun siddes på hver tredje bænk i kirken, øvrige bænke er spærret af. Der blev sprittet hænder i våbenhuset, og salmebøgerne var erstattet af kopiark med dagens salmer, og var kirkegængerne ikke i samme husstand, skulle der holdes afstand på kirkebænkene.

De stramme retningslinjer for genåbning betyder, at der er kun er plads til højst 48 kirkegængerne ad gangen, derfor havde Nexø Kirke valgt at holde to gudstjenester med kort mellemrum. I mellem de to gudstjenester blev der gjort rent i kirken og luftet ud.

- Velkommen hjem !, indledte sognepræst Jens Borg Spliid sin første gudstjeneste i mange uger. Også for præsten var det en særlig dag.

- Det er forløsende. Jeg har jo været meget i kirken, modsat de fleste andre, fordi jeg har haft bisættelser og begravelser, men ikke noget af det glade. Ingen barnedåbe, bryllupper eller gudstjenester ,så det er skønt simpelthen at få lov at nyde evangeliet, uden at der er en eller anden form for sorg direkte involveret, fortæller Jens Borg Spliid imellem de to gudstjenester.
Hvad var det for en følelse at gå op på prædikestolen i dag og se ud over kirken med mennesker?
- Jeg får lyst til at give dem et knus eller give dem hånden, og det er så svært ikke at gøre. Nu satte jeg mig også med hænderne i lommerne ude i våbenhuset. Det ligger jo i mig så dybt, siger præsten, der synes, det er rigtig dejligt at være tilbage - men også besværligt med de mange retningslinjer.
- Man er er her, men med håndjern på, siger præsten.

Dagens to gudstjenester var kortere end normalt, men kirken i Nexø, og øens andre kirker er nu i gang igen, og Jens Borg Spliid kunne da også glad afslutte sin første gudstjeneste i lang tid med ordene:
- Fortsættelse følger på søndag, og hvor er det dog dejligt at kunne sige det.