Elværkets skæbne er afgjort

Fremtiden har været mere end uvis for Rønne Gl. Elværk. Men torsdag aften godkendte kommunalbestyrelsen et salg af de fredede bygninger til den københavnske forening Realdania By & Byg. Nu skal elværket gennemrenoveres fra kælder til kvist inklusive badeanstalt og bestyrerboligen, hvor Baltic Energy Island holder til i dag.

– Vi er utroligt glade for at have fået mulighed for at købe Rønne Gl. Elværk og Badeanstalt, der er et sjældent fornemt eksempel på en bygningstype, der blev opført i stort set alle mindre bysamfund i de første par årtier af 1900-tallet, hvor elektrificeringen var med til at sætte skub i industrialiseringen af Danmark. Mange af de små, lokale elværker forsvandt, da de blev erstattet af større og mere effektive anlæg, mens andre er stærkt ombyggede til nye formål, hvilket gør det svært at aflæse deres historie. I Rønne er historien meget intakt og tydelig, og derfor er vi glade for, at vi nu kan være med til at bevare dette anlæg og dets fortælling om udviklingen af det moderne Danmark, siger adm. direktør Realdania By & Byg, Peter Cederfeld.

Det skal gøre nytte igen

I dag holder Baltic Island Energy til i bestyrerboligen, og det vil de også blive ved med som lejere på en langtidskontrakt, når renoveringen er færdig. Men de får kun brug for fem-syv pladser i bygningen. Resten skal anvendes til mange andre formål, fortæller direktør i Baltic Island Energy, Søren Møller Christensen.

– Vi indgår en aftale med DTU, som vil være med til at fylde indhold i bygningen. Det bliver et internationalt forsknings-, studie- og innovationsmiljø, som vi får på Bornholm, siger han.

Borgmester Jacob Trøst er en lettet mand, for elværkets skæbne har været temmelig usikker i et stykke tid.

– Det er fantastisk, at vi kan få gjort en historisk bygning til nytte og gavn igen; at vi kan få en funktion ud af en gammel fredet bygning. Det er fantastisk, at nogen vil bruge så mange midler på at renovere en gammel fredet bygning og føre den op to date, så den kommer i brug og gør nytte igen, siger han.

Plads til mange studerende

Elværket får flere funktioner, når renoveringen er slut.

– Der kommer til at være 20 kontorpladser, så hvis en stor udvikler som Ørsted, lokale eller tilrejsende og selvfølgelig forskere fra eksempelvis DTU får brug for plads i en længere periode, vil det være muligt. Derudover er der de fem-syv pladser, som Baltic Island Energy skal have, og så bliver der plads til store hold af studerende – måske 100 på én gang. I de store haller vil vi kunne samle folk og tale i plenum, mens de mange sidelokaler kan bruges til studiepladser og møder, siger Søren Møller Christensen.

Baltic Energy Island-direktøren har haft krydsede fingre i en rum tid for, at der kunne findes en løsning. Fingerkrydsene er gradvist blevet strammet mere og mere, for til sidst var tiden knap.

– Bygningen har det så dårligt, at det er sidste udkald, hvis den skal reddes. Bare det, at den bliver reddet, er i sig selv en stor og positiv ting for Bornholm. Jeg ved ikke, hvor mange forsøg der har været på det at redde den, som ikke er lykkedes, siger han.

Men Baltic Energy Island bliver hjemløse et stykke tid. Håndværkerne får meget at se til. Rigtig meget. Bygningerne har ikke blot kendt bedre dage, men bedre år.

– Vi forventer, at vi kan gå i gang med at planlægge projektet i foråret 2025 og forhåbentlig kunne igangsætte selve arbejdet inden udgangen af året. Vi håber, at det kan stå klar til indflytning i løbet af 2027, siger Peter Cederfeld. Og i en del af den tid må Baltic Energy Island finde nye, midlertidige græsgange.

Fortsat udstilling

Selvom der endnu ikke er lagt en plan for, hvordan renoveringen af elværket rent fysisk skal foregå, er der allerede gang i tankerne om, hvordan stedet skal udnyttes i praksis. Og her spiller DTU en vigtig brik.

– Det gør, at vi får en masse aktivitet og en masse unge mennesker, der er med til at udvikle Bornholm og skabe noget på øen. Det giver inspiration til vores lokalsamfund og vores virksomheder, at der kommer hold med studerende fra DTU, der skal se og måle og veje og studere på Bornholm. Det er et stort aktiv, at de kommer over og er nysgerrige på øen, siger Jacob Trøst.

Men selvom Rønne Gl. Elværk kan se frem til at blive fyldt med studerende og erhvervsfolk, bliver der stadigvæk noget at se på for de nysgerrige.

– Udstillingen skal fortsat være der. Den forreste del bliver til udstilling, den bagerste bliver til undervisning, forklarer Søren Møller Christensen.

Øen får nye indbyggere

Det er dog ikke kun DTU, som Baltic Energy Island-direktøren skal lege med. For det tekniske universitet medbringer ligesindede til elværket.

– Det centrale fra DTUs side er, at det ikke kun er dem, der skal være her. De vil have så mange universiteter med som muligt. Elværket bliver rammen om et residential college på Bornholm med al den viden, man kan få på Bornholm og i rammer, hvor man gerne vil være som studerende og forskere. En del af ambitionen er også, at elværket skaber nye arbejdspladser og styrker de eksisterende. Det bliver et internationalt fyrtårn, som kan tiltrække andre virksomheder; særligt når energiøen forhåbentlig snart bliver igangsat, lyder det med stor jubel fra Søren Møller Christensen.

Han sender en ekstrastor tak til Realdania By & Byg for, at Elværket nu har en fremtid. Foreningens formål er blandt andet at bevare historiske bygninger uden at skulle fylde pengekassen på den baggrund.

– Det vil koste mere at sætte i Elværket i stand, end det vil kunne forrentes for på markedsvilkår, siger Søren Møller Christensen.

Selvom Baltic Island Energy indgår et langtidslejemål, er kommunalbestyrelsen klar med planer i skuffen, hvis Elværket en dag bliver ledigt.

– Vi har også tænkt nogle tanker, hvis det en dag skal bruges til noget andet, og der har vi en lang liste af formål. Men det vi har planlagt nu, er, at det skal være et center for grøn udvikling, siger Jacob Trøst.

Realdania Byg & Byg er en filantropisk forening. Det betyder med andre ord, at den ikke er draget til Bornholm for at vride massevis af kroner ud af det gamle elværk.

– Vi har købt anlægget med henblik på evigt ejerskab, der skal sikre, at det bliver bevaret for eftertiden. Bornholmerne kan dermed være sikre på, at anlægget altid bliver vedligeholdt og da bygningerne har bedst af at blive brugt, vil vi altid sikre, at det får en funktion, der gør det til et levende sted i byen, siger Peter Cederfeld.