I Danmark skal initiativet Plant et træ især sætte fokus på natur og klima i børnehøjde, mens det i Uganda også skal øge modstandskraften over for klimaforandringer som jordskred og oversvømmelser, der i stigende grad udfordrer naturen og befolkningen. Mange af træerne vil være frugttræer, der desuden kan give et mellemmåltid til børnene, som ofte kommer i skole uden madpakke, fortæller WWF.
Det er elever i 0.-4. klasse, der planter træer, og her på Bornholm deltager Rønne Privatskole og Åvangsskolen i Rønne, Hans Rømer Skolen i Aakirkeby og Sydbornholms Privatskole i Pedersker.