Ekspert: Der er ingen lette løsninger med skrald

Det kræver mere end bare et sorteringsanlæg for virkelig at rykke på affaldsdagsordenen. Blikket skal rettes mod dem, der producerer affaldet, siger ekspert, der rådgiver kommunerne om skraldet.

Det er ikke kun på Bornholm, at man ser flere skraldespande på gader og stræder. Lovgivningen gør, at vores affald skal deles op i flere fraktioner. Den nye lov trådte i kraft 1. juli 2021, hvorfra alle landets kommuner skal sortere i ni typer af affald: mad, papir, pap, metal, glas, plastik, fødevarekartoner, restaffald og farligt affald. Senere vil en tiende fraktion komme, der hedder tekstiler.

Selvom lovgivningen gælder alle kommuner landet over, er der alligevel forskel på, hvordan de enkelte kommuner tager opgaven på sig. Dog gør klimaloven, at kommunerne er rimelig låst i forhold til, hvilke ordninger de kan lave.

Fælles for landets kommuner er, at meget få har formået at være klar til den nye håndtering af affald fra start. En undersøgelse af Momentum viste, at otte ud af ti kommuner ikke kunne overholde den stramme deadline. Loven blev vedtaget i juni 2020, og tiden var da også knap for de danske kommuner.

Bornholm er altså langtfra den eneste kommune, der ikke har præsteret af få de ekstra skraldespande på plads endnu. Fælles er også, at langt de fleste kommuner opererer med samme løsning, som man gør på Bornholm. Mere opdelt skrald må betyde flere skraldespande.

Det er i hvert fald Anders Christiansens opfattelse, at landets kommuner langt hen ad vejen arbejder efter at strømline indsamlingen efter de nye regler. Han er chefkonsulent i Center for klima og erhverv i Kommunernes Landsforening, hvor han beskæftiger sig med kommunernes affaldshåndtering.

Priserne for håndtering af affaldet varierer fra kommune til kommune, men der er ikke lavet en oversigt over priserne fra kommune til kommune. Det er forholdsvis kompliceret af sammenligne priser, fortæller Anders Christiansen.

– Der er forskelle i gebyrerne fra kommune til kommune. Det er der rigtig mange forskellige forklaringer på. Det kommer an på mange ting, såsom hvor ofte man tømmer? Hvor langt kører transportøren for at hente affald? Hvor mange genbrugsstationer har kommunen? Hvad er jordpriserne for dem? siger Anders Christiansen.

Nye idéer

Anders Christiansen er også bekendt med, at man nogle steder arbejder med andre måder at håndtere affald på, hvor man forsøger at mindske brugen af kildesortering så meget som muligt.

På Fyn har kommunerne slået sig sammen om at opføre et stort eftersorteringsanlæg, der skal sortere nogle affaldsfraktioner i stedet for, at borgerne gør det i husholdningen. Eftersorteringsanlægget skal kunne skille plast og fødevarekartoner fra restaffaldet, hvilket betyder, at man på Fyn muligvis vil få en skraldespand mindre, da plast, fødevarekarton og restaffald kan komme i en og samme spand.

På Fyn mener man, at deres idé om et eftersorteringsanlæg er fremtiden. Projektet har vist, at anlægget vil være både billigere og bedre for miljøet, da det giver en højere genanvendelsesgrad på især plast. Som del af projektet på Fyn sidder Poul Juul Hansen, der mener, at den vanlige affaldsløsning er den lette løsning.

I København har man gennemført projekter med anlæg, hvor maskiner skal sortere restaffaldet og få sorteret genanvendeligt affald ud som eksempelvis kan være fejlsorteret.

– Det er let at gøre det samme igen og igen, hvor man vælger den samme løsning som tidligere. Men med vores projekt kan vi se, at et eftersorteringsanlæg er en bedre løsning, end den vi traditionelt set arbejder med i Danmark, sagde Poul Juul Hansen til Bornholms Tidende i en tidligere artikel, der beskriver eftersorteringsanlægget på Fyn.

Anders Christiansen kan godt se fordele ved, at der bygges et anlæg som det på Fyn. Ved at man på Fyn går forrest, bliver der mulighed for at undersøge økonomi og miljøeffekter af et eftersorteringsanlæg – og sammenligne med den kildesortering som rulles ud i resten af landet.

– Tesen på Fyn er, at ved at lave sådan et anlæg kan vi få mere genanvendelse til en lavere pris. På Fyn siger de, at maskiner kan sikre renere fraktioner til lavere omkostning. Det synes jeg vil være fint at få testet af i virkeligheden i Danmark, siger Anders Christiansen.

– Det er jo modsat stort set alle de andre kommuner, som ruller flere og flere spande ud til borgerne til kildesortering. Samlet er det i omegnen af fem millioner ekstra spande, der opsættes til borgerne, og det har jo omkostninger. Derfor tænker jeg, at det vil være fint at vide, hvad der er op og ned i det her, inden vi udelukker centrale sorteringsanlæg.

– Man pålægger jo også borgerne en opgave med den her ekstra kildesortering, og det kan medføre flere menneskelige fejl, som maskiner ikke laver. Det er en kæmpe kommunikationsopgave, at få folk til at sortere mere affald korrekt, siger Anders Christiansen.

De har ansvaret for affald

Anders Christiansen er overbevist om, at det handler om at begrænse forbruget og samtidig se på, hvordan vi designer og udvikler, hvis affaldsområdet skal løftes klimamæssigt.

Han fortæller, at der i EU er en udvikling i retning af, at størstedelen af ansvaret for affald flyttes til producenterne og deres produkter. Der er blandt andet tale om et affaldshieraki hvor de øverst ansvarlige er dem, der producerer, hvad der bliver til affald.

– Det ypperste man kan gøre er at forebygge fremkomsten af affald, dernæst genbrug og genanvendelse. Det handler om, at man vil prøve at koble væksten i affaldsmængderne fra væksten i økonomien, men de to kurver er det ikke lykkedes at bryde. Det er begyndende, men det er ikke lykkedes endnu, siger Anders Christiansen.

For at nå til en forebyggelse af affald kræver det flere nye initiativer. Og flere af dem er allerede på vej.

– Der er et initiativ på vej, hvor man skal kunne reparere produkter i langt højere grad. Der er bare det problem, at producenterne gerne vil sælge så mange produkter som muligt. Det skal ikke kunne betale sig at reparere forældede produkter. Det vil man forsøge at lave om på, og det vil på den lange bane give mindre affald. Man skal arbejde med forebyggelse. Det er øverst i hierarkiet, siger Anders Christiansen.

– En stor del af øvelsen er at flytte ansvaret for affald tilbage til producenter og produkterne.

Anders Christiansen, chefkonsulent i Center for klima og erhverv i Kommunernes Landsforening