Eftersøgning gav gode resultater

KRIMINALSAG

– Den har resulteret i mange gode henvendelser, fortæller forfatteren Robert Zola Christensen, om den efterlysning Bornholms Tidende for godt et par uger siden bragte i forbindelse med omtalen af hans nyeste bogprojekt.

Robert Zola Christensen er igang med researchen til en bog om den tredobbelte mordbrand i Rønne, der fandt sted i august 1995.

En sag der af mange kendes som "Elisabeth Wæver-sagen".

Stemningen i retslokalet

I forbindelse med omtalen efterlyste han personer, som enten direkte eller indirekte var i berøring med den uhyggelige drabssag, og han efterlyste personer, der kunne bidrage til at tegne et troværdigt billede af livet på Bornholm i midten af 1990erne.

– Indtil videre har efterlysningen resulteret i mere end 20 emails og telefonopkald, som har bidraget med mange gode detaljer, fortæller Robert Zola Christensen til Bornholms Tidende.

En af de personer, han gennem efterlysningen er kommet i kontakt med er blandt andet en af de nævninge, der var med til at dømme Elisabet Wæver, da straffesagen mod hende blev behandlet i Rønne.

– Det har bidraget med mange gode detaljer om, hvordan stemningen var i retslokalet, mens sagen rullede, og oplysninger om hvad den pågældende person tænkte, under og efter sagen, beretter Robert Zola Christensen videre.

Efterlysningen har også bragt ham i kontakt med en person, der oplevede Elisabeth Wæver på Bornholm, samme morgen som hun havde antændt den brand, der endte med at dræbe Wævers elskers hustru og to mindreårige børn.

– Jeg fornemmede straks, at der var noget unormalt ved hende, har personen fortalt til forfatteren.

Efteruddannede sig

En af de personer, som Robert Zola Christensen er kommet i kontakt med, som har været tættest på begivenhederne, er den brandmand, der var indsatsleder, da branden i rækkehuset på Helsevej skulle bekæmpes.

– Han fortalte om, hvordan alle de brandfolk, der havde været med til at slukke branden, bagefter måtte blive på brandstedet og vente på at blive afhørt af politiet, beretter Robert Zola Christensen og fortsætter:

– Han fortalte også, hvordan den psykolog, som var blevet fløjet ind fra Sjælland til at yde psykologisk krisehjælp til brandfolkene, slet ikke havde føling med, hvad det var vedkommende sad overfor og slet ikke formåede at løfte opgaven. Det fik efterfølgende indsatslederen til selv at videreuddanne sig i netop at yde psykologisk krisehjælp.

Andre af de frivillige brandfolk, som var med til at bekæmpe branden valgte at holde op med at være brandmænd, og en enkelt af nævningene besluttede sig for, at det ville vedkommende ikke mere, fordi det havde været psykisk hårdt at høre om de makabre detaljer i retslokalet.

Den enkeltes historie er vigtig

Den slags oplysninger, synes Robert Zola Christensen er både interessante og vigtige, for de er med til at tegne et mere helstøbt billede af den uhyggelige drabssag.

– Det er vigtigt for mig, at det ikke bliver en bog, som kun fokuserer på de makabre detaljer. Det morbide er en uomgængelig del af sagen, men det må ikke have hovedrollen. Det er også interessant at undersøge, hvad det er i den menneskelige natur, der kan få det her til at ske, og det er vigtigt, at vi ikke kun kigger ind i mørket, men også kigger ud. Hvordan kommer man ud på den anden side, når man har været en i berøring med noget, som er så ondt og traumatiserende, som den her sag er.

– Vi hører som regel kun om de store træk i den her slags sager. Man hører kun sjældent om den enkeltes historie.

Leder stadig

Selvom Robert Zola Christensen allerede har fået mange henvendelser, vil han stadigvæk gerne i forbindelse med endnu flere personer, der på forskellige måder har været i berøring med Elisabeth Wæver-sagen, eller som kan huske detaljer fra Bornholm i midten af 1990erne.

Et særligt ønske, som Robert Zola Christensen håber at få opfyldt, er at komme i kontakt med personer, som kender til oprindelsen af nogle anonyme breve, Elisabeth Wævers forsvarer modtog under sagen.

– Dem vil jeg rigtig gerne tale med, siger han forhåbningsfuldt.

Hvis man har oplysninger, man ønsker at dele med Robert Zola Christensen, så kan man enten sende ham en e-mail, et almindeligt brev, eller man kan ringe til ham, og begge dele kan gøres med fuld anonymitet.

– Det er kun mig, der behøver at vide, hvem de personerne er, og jeg vil selvfølig gøre, hvad der er nødvendigt for, at sløre deres identitet, så de ikke kan identificeres på basis af oplysninger i bogen, lover han.

SÅDAN KAN MAN KONTAKTE ROBERT ZOLA CHRISTENSEN

E-mail: robert@rzc.dk postadresse: Robert Zola Christensen Språk-och litteraturcentrum SOL, Lunds universitet Box 201, 221 00 Lund Sverige Telefon: 0046 735 357 201.