Efter uheld i mellemjulen: Fisker er på havet igen

Efter uheld i mellemjulen: Fisker er på havet igen
Arkivfoto: Allan Rieck
Onsdag 13. februar 2019 • 13:12
Henrik Nielsen
Journalist
Onsdag 13. februar 2019 • 13:12
Fiskeren Bo Johansen fra Hasle kan atter sejle på havet og fange havfrisk fisk til sine bornholmske kunder. Det fortæller han i et opslag på Facebook.

I slutningen af december var han ude for et uheld med sin båd, R32 Ninni, der bragede ind i klipperne på vej ud af havnen i Hasle, da autopiloten svigtede en mørk morgen. Siden har båden været på land, og Bo Johansen har været ude af stand til at fiske.

Men nu er han – og ikke mindst R32 Ninni – klar igen:
"Hej alle sammen. Så er min kutter klar igen, så fra i morgen onsdag er der frisk fisk igen i min fiskebil", fortalte han på Facebook tirsdag eftermiddag.




FÅ ABONNEMENT