Og hvem husker ikke Mugges fantastiske fortællinger, hvor han i timevis fortalte frit fra leveren om "Tårnet med de 100 trin" – en spøgelseskrimi med en stærk kvindelig hovedperson – og "Mysteriet ved Vasegaard" – om trilobitterne der tog hævn – naturen og historien i det bornholmske, som han kunne fortælle om så levende.
Specielt har jeg aldrig glemt scenen hvor en mand, bliver slået ihjel af trilobitter, der farede op og gennemhuller hans ansigt!
Som elev kunne man altid have en sten med, som man havde fundet – Mugge skulle nok fortælle hvad det var for en sten. Og der var også Mugges mange vildt seje skoleteaterstykker som vi opførte på dramaholdet, ofte tilmed samfundskritiske, som for eksempel "Jo mere vi køber…".
Jo, Mugge var både skæv, humoristisk og enormt musikalsk – og det overførte han til vores drama-undervisning – vi elskede det. Hans evne til at behandle alle forskelligt – og derfor lige. Han så hver enkelt af os og responderede derefter – så vi blev mødt der hvor vi var. Han udspurgte aldrig eller overhørte – han lod eleven tale, når eleven kunne og ville.
Fede religionstimer