Dødsfald: Et stort hjerte er draget videre

MINDEORD

Hanne Nimskov, Svaneke, har skrevet mindeord om Niels Sivebæk Mogensen – af mange også kendt som Mugge.

Jeg var så heldig at få en fantastisk lærer, da jeg kom til Rønne Privatskole – og det var Mugge!

Jeg tror de fleste vil nikke genkendende til den der helt særlige og imødekommende lærer, som man bare bliver så glad og taknemlig for. Præcis sådan en lærer var Mugge og blev det for mange af os elever på Rønne Privatskole. I 2017 havde min gamle realklasse 40 års-jubilæum, og vi fik derfor inviteret både elever og lærere til en festdag. Her ankom Mugge i godt humør og bevæbnet som altid med sin helt fantastiske humor og glæde over at mødes igen efter så mange år. Mugge holdt en skøn tale – både da vi mødtes på Rønne Privatskole – og igen da vi tog videre og holdt en dejlig fest. Han rejste sig under middagen og fortalte den ene sjove historie efter den anden – og vi grinede så tårerne løb. Tiden stod stille – vi var pludselig tilbage i den gamle klasse, som var noget helt særligt, også på grund af Mugge, For han var en enestående og ret fantastisk lærer, der fik glæden ved at gå i skole til at blomstre og eleverne til at vokse. Da jeg senere på aftenen kører Mugge hjem, siger han til mig "Tak fordi du sørgede for at jeg kom med til denne herlige sammenkomst – I var en særlig klasse og nogle helt særlige børn – hvor har jeg nydt denne dejlige dag sammen med jer". Det var i den grad gensidigt.

Men mødet med Mugge blev det sidste – for nu er han draget videre, dette helt særlige og hjertevarme menneske.

En sær dame

En anden gammel elev har sendt mig disse erindringer:

Mugge var noget helt særligt som lærer – det har jeg også talt med andre gamle elever om, og vi mindes engang vi så en sær dame gå rundt på skolen – i sort kjole og med hat. Det var Mugge der var iklædt dametøj hele den uge og havde taget en kvindelig karakter på sig, som så skulle undervise os. "Damen" havde også et badge på, hvor der stod "Solgt til stanglakrids".

Mugge respekterede altid os elever og irettesatte yderst sjældent – han var en slags ligesindet autoritet, som man havde den dybeste tiltro til og respekt for – i kraft af den respekt, man følte komme fra ham. Selv når man måske opførte sig kantet eller var trodsig som elev – så skældte Mugge ikke –men korrigerede nænsomt, eller spurgte ind til hvad det virkelig drejede sig om.

Fantastiske fortællinger

Og hvem husker ikke Mugges fantastiske fortællinger, hvor han i timevis fortalte frit fra leveren om "Tårnet med de 100 trin" – en spøgelseskrimi med en stærk kvindelig hovedperson – og "Mysteriet ved Vasegaard" – om trilobitterne der tog hævn – naturen og historien i det bornholmske, som han kunne fortælle om så levende.

Specielt har jeg aldrig glemt scenen hvor en mand, bliver slået ihjel af trilobitter, der farede op og gennemhuller hans ansigt!

Som elev kunne man altid have en sten med, som man havde fundet – Mugge skulle nok fortælle hvad det var for en sten. Og der var også Mugges mange vildt seje skoleteaterstykker som vi opførte på dramaholdet, ofte tilmed samfundskritiske, som for eksempel "Jo mere vi køber…".

Jo, Mugge var både skæv, humoristisk og enormt musikalsk – og det overførte han til vores drama-undervisning – vi elskede det. Hans evne til at behandle alle forskelligt – og derfor lige. Han så hver enkelt af os og responderede derefter – så vi blev mødt der hvor vi var. Han udspurgte aldrig eller overhørte – han lod eleven tale, når eleven kunne og ville.

Fede religionstimer

Vi mindes også Mugges fortællinger om drømme han havde haft om natten – der både frydede og fik os til at gyse – og hans superfede religionstimer, hvor han igen – fortalte historier – og lod os sidde og tegne til. En sjælden lærer, der kom til at betyde meget for mange af os elever.

Og så var Mugge også den, der tog hen til familien, der lige havde mistet en far og trængte til besøg og forståelse – den kom Mugge med – for sådan var han også, dette helt særlige varme hjerte. Æret være Mugges minde.