De fleste mødre har et mildt og tilgivende sind, hvorfor en og anden på efterbevilling kan driste sig til at spørge: 'Jâ drokk å fløddakajnan, moer, må jâ hâ’d?'
Undertiden kan selv en mor dog blive irriteret over børnene og helt tabe besindelsen. Det ser vi i ortoied 'God forlâd dai din syjnn dijn sâtans unga, du fikkj mai te å bajnas, sâ moern, då horrijn sjedd udan for pottijn’. Det kan man jo ikke fortænke hende i, og lad os blot håbe, at de fleste børn har mindre trang til gengældelse end drengen i det følgende skæmtesprog, der spiller på det overraskende og ironiske forhold mellem udsagnets to dele: ‘Ded e rârt å gjæjlla nâd ijænn, sâ horrinj, hajn prylade moern me møjgreven'.
En mor er jo ikke blot central for barnet, men også for den vordende svigersøn, hvilket har afstedkommet følgende råd: 'Dæjn, dær vill hâ døttern, må se mijlt te moern'. Og skal vi bevæge os endnu mere over i det pragmatiske hjørne, kan vi passende slutte af med rådet 'kajn du ønte komma te å dajnsa me døttern, så tâ moern'.
Denne artikel er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog. Gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk