Onsdag aften har passagererne på afgangene klokken 18 og 18.50 fået besked om, at den den ene afgang aflyses, og at passagererne samles på en ny afgang klokken 18.15.
Aflysningerne skyldes først og fremmest en fejl på flyets navigationssystem, oplyser DAT's kommercielle direktør, Robert Rungholm.
"Aflysningen var på grund af en teknisk defekt på flyets navigationssystem, der kombineret med vejret gjorde, at de var nødt til at vente," skriver Robert Rungholm til Tidende.
Coronasmitte blandt medarbejderstaben betød, at det ikke var muligt for flyselskabet at undgå forsinkelsen for formiddagens rejsende.