De startede ferien med nødlanding i Østersøen

De startede ferien med nødlanding i Østersøen
Foto: Algot Lindau
| ABONNENT | 22. DEC 2020 • 18:34
Af:
redaktionen
| ABONNENT
22. DEC 2020 • 18:34
TILBAGEBLIK

Det var en dramatisk overskrift, Bornholms Tidende skrev i avisen den 21. juli 1971.

”En Aalborg-familie fik såvel i ordets bogstavelige som overførte betydning en flyvende start på deres bornholmske ferie. De måtte kort før middag nødlande på vandet nord for Gudhjem på grund af motorstop”.

Familien bestod af to forældre og deres børn på 14 og 11 år, der slap med forskrækkelsen og vådt tøj. Faderen, der fløj det splinternye udlejningsfly af typen Piper Cherokee, lagde an til landing på Rø flyveplads, da motoren satte ud i 250 meters højde. Faderen valgte herefter at lande på vandet ved Salenebugten, hvor flyet holdt sig flydende i fem minutter – ”rigelig tid at få sikkerhedsbælterne af og komme fri af maskinen og ud på højre vinge, der lå som en platform. Familien blev samlet op af en båd, der straks var gået ud fra Gudhjem, og da Falck-Zonen kort efter kom, kunne en frømand bjærge deres personlige ejendele, der lå i tre-fire kufferter.”

Fotograf: Algot Lindau