De sagde jobbet op og flyttede til Bornholm: 'Livet skal føles rigtigt'

Det enkle liv

Både Buddha, Jesus og Frans af Assisi valgte at leve et enkelt liv uden materiel velstand. I dag vælger stadig flere at søge livets mening gennem simple living. Ikke mindst på Bornholm. I denne serie interviewer Bornholms Tidende bornholmere, der har valgt det enkle liv.

For tre år siden levede Line Elsig og hendes mand et liv, som mange sikkert ville misunde. De havde gode uddannelser og gode job, han som ingeniør i et stort bygningskonstruktionsfirma og hun som humanfysiolog i Idrættens Hus, og de boede i et parcelhus i Nordsjælland med deres to små børn på et og tre år. Men deres tilværelse føltes alligevel forkert, fortæller hun.

– Vores ældste barn var i institution, og vi kørte meget hver dag, men vi havde lyst til, at tingene skulle være anderledes, siger hun, da vi sidder bænket i parrets store baghave i Rø Jordbrug, hvor Østersøen titter op over naboens marker, ligesom en del af skoven og markerne her tilhører dem selv. Her bor de langt fra deres gamle liv, men tættere på det, der virkelig betyder noget for dem.

– Vi ville gerne have mere tid sammen, være mere udenfor, og skrue vores liv sammen på en måde, så det hele smeltede sammen i stedet for at være fragmenteret. Og så solgte vi vores hus og sagde vores job op, pakkede alle vores ting i en container og pakkede vores bil og kørte til Norge, hvor vi arbejdede frivilligt i fire måneder på nogle gårde deroppe for at prøve landlivet af, siger Line Elsig, mens hendes to mindste af nu tre børn kravler op og ned af skødet af hende, når de ikke spiser af havens friske frugter.

– Da vi selv fik børn, kunne vi mærke, at den måde, tilværelsen normalt er opbygget på som fortravlede småbørnsforældre, var utilfredsstillende for os. Det gav os ikke mening at skulle stresse rundt uden at se hinanden, siger Line Elsig. Foto: Jacob Jepsen

Spejlæg over bål

I Norge fik familien smag for et simplere liv. Og da de senere besøgte Bornholm, fik de også smag for solskinsøen, hvor de altså slog sig ned lidt udenfor for Rø i 2018. I dag driver de Rø Jordbrug som en bæredygtig virksomhed, som sælger æg fra deres 350 græsgående høns og tomater til blandt andet øens restauranter. Fra deres gårdbutik sælger de også årstidens grøntsager, ligesom de har en ekstra indtægt ved at udleje deres glampingtelte, telte med senge og dyner, til gæsterne om sommeren. Men det er ikke kun en indtægt, men også en måde at vise, hvordan man også kan producere fødevarer på, forklarer hun.

Derfor laver parret også rundvisninger, hvor interesserede kan komme og høre lidt om parrets livsform, mens gæsterne så for eksempel selv kan prøve at lave spejlæg over bål med æg, som de selv har samlet fra hønsene.

Selv er familien også stort set selvforsynende med grøntsager fra deres store køkkenhave.

– Både fordi det er sindssygt lækkert at spise de ting, der lige er kommet op af jorden, og så føles det også godt, at det er lokalt og ikke er transporteret fra den anden side af Jorden. Det, synes vi, giver rigtig god mening.

Fra jord til bord?

– Ja, fra jord til bord. Jo kortere den distance kan gøres, jo bedre. Det er også fedt selv at have hænderne i jorden og selv producere så meget som muligt.

Hvad har det så givet jer at leve på den her måde?

– Det føles virkelig meningsfuldt for os at leve på den her måde. Der er jo stor forskel på, hvad der føles meningsfuldt for folk. Men for os føles det rigtigt at være mere sammen med vores børn, tilbringe mere tid udendørs, bruge vores kroppe og producere vores egne fødevarer. Det føles simpelthen meningsfuldt. Her har vi tid til at mærke efter, hvad der føles godt og dyrke det.

Familien er stort set selvforsynende med grøntsager fra deres store køkkenhave. Foto: Jacob Jepsen

Forskellige dage

Beskriv en normal dag for dig…

– Jeg står op ved sekstiden og fodrer dyrene – hønsene og grisene. Vi har to grise, der er gode til at vende jorden for os. De spiser mange af vores rester – æggeskaller og rester fra køkkenhaven, så de skal fodres, og så ordner jeg tit æg om morgenen, for de æg, der samles, skal lyses og stemples. Om morgenen, mens børnene stadig sover, er der som regel også lidt rolig tid til få ordnet nogle ting i køkkenhaven eller bogføring foran computeren. Jeg arbejder tit et par timer om morgenen. Og så har vi tit et par timer om formiddagen med hjemmeundervisning indenfor eller udenfor, afhængigt af vejret. Hvis vi skal mødes med nogle, er det typisk hen over frokost om eftermiddagen. Ellers tager vi på udflugter eller arbejder med nogle ting her. Den ene af os har typisk børnene, og den anden arbejder afhængigt af hvilke projekter, vi har gang i. Det kommer også meget an på sæsonen, vores sæsoner er jo meget forskellige. Her hen over sommeren, hvor vi har haft de her glampingtelte, har vi også lavet morgenmad til gæsterne om morgenen. Men nu er her jo stille, siger hun og trækker en god portion frisk luft ned i lungerne, inden hun tilføjer:

– Det, synes vi også, er fedt. Her følger vi sæsonerne og oplever naturen på en anden måde, når man er i den og skal ud til dyrene, som får mad tre gange om dagen, ligesom der skal samles æg, og et par gange om ugen kører vi ud med æg til restauranterne. Men mine dage ser meget forskellige ud.

Føles meningsfyldt

Line Elsig er vokset op i Struer i Vestjylland med mange af de samme værdier, som hun stadig lever efter.

– I mit barndomshjem levede vi måske mere 'normalt' i forhold til, hvad vi måske vælger at gøre her. Mine forældre arbejdede og havde lønmodtagerjobs. Men man kan ikke se vores livsstil som et oprør mod dem. Min mand voksede for eksempel også op på et nedlagt landbrug. Men da vi selv fik børn, kunne vi mærke, at den måde, tilværelsen normalt er opbygget på som fortravlede småbørnsforældre, var utilfredsstillende for os. Det gav os ikke mening at skulle stresse rundt uden at se hinanden, siger hun og ser op.

– Jeg tror, vi er blevet meget opmærksomme på, at der er forskellige faser i livet. Lige nu har vi små børn, og det giver mening at leve på den her måde. Men det kan godt være, at tingene ændrer sig om 10 eller 15 år. Så vi er ikke bange for at ændre kurs, hvis der pludselig er noget andet, der føles mere rigtigt. Det, tror jeg, næsten er noget af det vigtigste, vi har taget med os fra den her overgangsproces. Det med at mærke, hvad der føles godt, og så gå efter det, og ikke være bange for at ændre kurs, hvis vi pludselig føler noget andet. Vi prøver at leve med hjerterne forrest.

Foto: Jacob Jepsen

Tid er en rigdom

Det allervigtigste er, at man tager aktiv stilling til sin egen tilværelse, mener hun.

– Alle har jo deres egne livsmåder, og noget, som føles rigtigt for os, føles jo absolut ikke rigtigt for andre. Det meningsfulde er omdrejningspunktet, synes jeg. Og jeg tror på, at det er lettere at skabe sig et meningsfuldt liv, når vi aktivt tager stilling til, hvordan vi lever vores liv, siger Line Elsig, der som alle andre forældre også har truffet valg på sine børns vegne. Det betyder blandt andet, at parret selv underviser deres ældste datter, der er i skolealderen, ligesom en del andre forældre gør på øen.

– Når man tager nogle valg, tager man også nogle fravalg. Sådan vil det selvfølgelig altid være, og vi har også tilpasset vores forbrug efter vores indtjening, men lige nu er det tiden, som er vores allervigtigste resurse, og den vil vi gerne bruge fornuftigt, og lige nu føles det rigtigt og fornuftigt at bruge den sammen på hinanden. Vi ser det egentlig ikke, som om der er nogle ting, vi har valgt fra. Vi ser det egentlig mere, som om der er nogle ting, vi har valgt til, så det føles ikke, som om vi har nogle afsavn. Hvis vi fik den følelse, så ville vi handle og gøre nogle ting anderledes.

Men hvad er for eksempel anderledes for jer end den måde de fleste folk lever på?

– Det ved jeg ikke. Forbrugsmæssigt er det sikkert anderledes i og med, at vi producerer mange af vores fødevarer selv. Det betyder selvfølgelig noget på ens madbudget. Og vi rejser ikke meget, for vi har en masse dyr, som vi skal passe, siger Line Elsig, der også foretrækker at lave gaver selv frem for at købe dem.

– Det er lige så meget på grund af værdien i det. Vi vil gerne producere de gaver, vi giver selv. Vi kan godt lide at lave ting med hænderne. Det, synes vi også, giver mere mening, så det er ikke noget, der er kommet som en konsekvens af, at vi lever på den her måde og derfor har mindre penge til gaver. Det ligger mere i vores værdier. Vi laver også gaver til børnene eller køber noget brugt, siger Line Elsig.

Balance i tingene

Er der også en åndelig dimension i jeres livsvalg?

– Det er der ikke umiddelbart. Hvis jeg tror på noget, så er det Moder Jord. At naturen har en stor kraft og forbindelse til os. Og den tror jeg, mennesket kan mærke på en anden måde ved at være meget ude i naturen, siger hun og lader blikket sejle udover markerne og Østersøen, der omgiver hendes hjem.

– Jeg tror, at det at kunne se himlen og kunne se langt, at kunne se vand, træer og de farver, der er i naturen og mærke vinden og regnen og solen, giver noget balance indeni os, siger hun og tilføjer:

– Jeg tror, livet handler om balance. Ekstremer giver sjældent en ligevægt, og jeg tror naturen og mennesket har brug for balance. Der er brug for en balance i, hvor meget vi bevæger os. Hvis vi slet ingenting laver, fungerer kroppen ikke, men det kan også være superbelastende for kroppen, hvis den hele tiden er i bevægelse. Men vi har brug for at dyrke både kroppen og hjernen. Jeg elsker for eksempel både at gå ture i naturen og at læse. Og det samme med det, vi spiser. Kroppen trives ikke, hvis vi kun spiser én fødevare, ligesom vi heller ikke skal overfiske efter én fisk. Der skal være balance i tingene, siger hun, mens hun smiler til sine snart utålmodige drenge. Nu er det tid til familien – og til frokost.

Foto: Jacob Jepsen

Blå bog

Line Elsig

Født i 1986

Uddannet humanfysiolog og har blandt andet arbejdet i Idrættens Hus, men i 2018 kom hun til Bornholm med sin mand, Jakob, for at drive Rø Jordbrug, ligesom hun står for motionsholdet "Mødre med muller". Sammen har de tre børn.