'Livet behøver ikke at være så indviklet'

Aslak Gärtner, der er indehaver af Soldalen på Nordbornholm, lever livet efter et enkelt princip: Man skal være glad for det, man laver.

Det enkle liv

Både Buddha, Jesus og Frans af Assisi valgte at leve et enkelt liv uden materiel velstand. I dag vælger stadig flere at søge livets mening gennem simple living. Ikke mindst på Bornholm. I denne serie interviewer Bornholms Tidende bornholmere, der har valgt det enkle liv.

Det tidlige efterårslys brager ned fra en blå himmel over Soldalen på Nordbornholm, hvor årets cirkusfestival for længst er forbi, og publikumsbænkene er pillet ned. Men den daglige ”forestilling” fortsætter. For Soldalen er ikke kun sceneri for gøgl og ballade, men huser også både mosteri, gårdbutik og udlejning til så forskellige forehavender som børnehave, hatteværksted og produktionskøkken. Og der er derfor rigeligt at holde hoved og hale i for Aslak Gärtner, som i dag sammen sin kone Melanie har overtaget ejer- og lederskabet af Soldalen efter hans forældre, der købte grunden tilbage i begyndelsen af 1980’erne. Siden har Aslak Gärtner og Melanie, der begge har cirkusuddannelser fra Danmark og Holland, også drevet cirkus på matriklen, så man kan godt betragte Aslak Gärtner som en cirkusdirektør med mange kasketter. Alligevel er smilet både bredt og afslappet, da Aslak Gärtner titter frem fra et højt skur ved siden af den tomme cirkusplæne, der er pakket med et væld af byggematerialer og cirkusrelateret habengut. Der er også byggestøv i hans eget hår, der peger mod himlen som garnet på en lille lykketroldsdukke, og mellem øjnene sidder en piercing som en naturlig del af ansigtet.

– Lige nu er der ting, der skal bugseres om og lagre, der skal nås at ryddes op i. For nu starter æblesæsonen og al mosteriet, forklarer han, mens vi bevæger os over mod haven i den anden ende, hvor vi sætter os ved en fliseterrasse i havens ene hjørne. Selvom haven i sin størrelse minder om en mindre park, udgør den stadig kun en lille del af den i alt 10 hektarstore grund med både tilhørende skov og eng. Og grunden her er måske hans vigtigste baggrund.

Kreative forældre

Selvom her stadig er naturskønt, er der sket meget, siden hans forældre i sin tid overtog matriklen for næsten 40 år siden, efter de flyttede sammen til Bornholm.

– De mødte hinanden i Tyskland på et universitet. Min far er tysk, min mor er fra Bornholm. Og da de opdagede stedet her, drømte de først om at lave et kursussted. Den ene er pædagog og den anden er socialarbejder. Det ville de så kombinere med ting, man kunne lave i naturen, siger Aslak Gärtner og forklarer, hvordan forældrene ændrede planer flere gange. En periode ville de være fåreavlere, siden ville de hellere forsøge sig med frugtproduktion.

– En af de første projekter, de havde, var, at de ville lave spisekirsebær, så de plantede 500 kirsebærtræer oppe i skoven i nydelige rækker, men så var der to hårde vintre efter hinanden. Den første vinter tog 80 procent af træerne og den næste yderligere 15-20 procent, så nu står der kun fem træer tilbage, så det gik hurtigt i en anden retning, forklarer han og tilføjer, at moderen senere fik ideen til at drive en børnehave her. På den måde lærte forældrene ham den enkle livsfilosofi, at man altid kan sadle om, hvis noget ikke dur. I mellemtiden havde forældrene plejebørn og supplerede indtægten med andre ting i takt med, at de byggede nye huse, og pludselig stod de med en del ferielejligheder.

Mange af dem blev bygget ved hjælp af venner, der kom og arbejdede for kost og logi som ferierende ”gæstearbejdere” i sommerperioden. Selv behøvede han heller aldrig at finde arbejde, da han var teenager. For i stedet for at finde et job som opvasker på en restaurant i Allinge, kunne han lige så godt vaske op for forældrenes sommergæster i Soldalen. Og uden han tænkte over det, blev det en livsstil at bo i Soldalen.

– Det at arbejde bare for at arbejde eller bare fordi det er ens uddannelse eller bare fordi det er det, man er blevet skubbet i retning af ens lærer, det har jeg aldrig rigtig forstået, hvorfor man skulle gøre, siger Aslak Gärtner. Foto: Jens-Erik Larsen

Formet af Soldalen

Længe skilte Aslak Gärtner sig også ud fra sine venner uden selv at tage notits af det. Men da han i sin tid inviterede sin sjællandske efterskoleklasse til Bornholm på besøg i hans barndomshjem i Soldalen, var der flere brikker, der pludselig faldt på plads for hans efterskolevenner. ”Nååårh, jamen det er derfor”, kom det fra flere, når de så på deres bornholmske klassekammerat.

– Jeg fandt aldrig helt ud af, hvad det betød, siger han med et forlegent grin.

Hvilke værdier har du fået med hjemmefra?

– Jeg synes, det er ret nemt at visualisere en måde at leve eller tjene penge på igennem det, man gerne vil. Jeg ser egentlig ikke nogen grund til, hvorfor man skulle tage et job, man ikke bryder sig om. Det er ikke, fordi man behøver brænde for alt, hvad man laver overhovedet. Man kan sagtens lave alt muligt for at få råd til noget, man synes er sjovt, som der måske ikke er økonomi i. Men det at arbejde bare for at arbejde eller bare fordi det er ens uddannelse eller bare fordi det er det, man er blevet skubbet i retning af ens lærer, det har jeg aldrig rigtig forstået, hvorfor man skulle gøre.

Er det noget, du har fået med fra din opvækst?

– Ja, mine forældre viste mig, at man altid kan starte med en ide, prøver den af, og så tager en masse noter eller føle efter, hvordan det fungerede med plusser og minusser. Når man så lægger det sammen, finder man jo ud af, om man skal bygge videre på det eller om man skal finde på noget andet.

Cirkusbryllup

Det var også sådan, at Aslak Gärtner og Melanie fandt modet til at starte deres egen cirkusfestival. Det begyndte lidt ved et tilfælde i 2016, da de fandt ud af, at flere af parrets cirkusvenner var på øen samtidig, så de lavede hurtigt 100 flyvers for at reklamere for deres improviserede endagscirkusfestival. Der kom 300 mennesker.

– Vi syntes, at det var ret vildt, at vi kunne fremtrylle 300 mennesker på 100 flyvers. Så året efter bestemte Melanie og jeg, at vi ville gifte os, og samtidig med det også holde en festival. For så kunne vi invitere hele vores omgangskreds, alle dem vi kendte fra forestillinger og sige, at vi betalte deres rejse, hvis de kom til vores bryllup og optrådte en gang i løbet af festivalen. Vi havde bryllup om onsdagen og festival fredag, lørdag, søndag, siger han og smiler stort.

– Det var skidesmart. Det endte med, at vi havde 17 forskellige forestillinger og forskelligt program hver dag. Der var en højtråbende dag og en lidt mere stille dag og en mere kunstnerisk dag. Sådan delte vi det op. Og der kom mellem 2-300 mennesker hver dag.

Aslak Gärtner:  – Man skal ikke bruge særlig meget. Nu har vi det her kæmpe sted, men vi boede også i en bil før. Foto: Jens-Erik Larsen

Vigtigt at være glad

Året efter valgte de at gå sammen med kulturugen og lægge deres festival der på en dag, hvor der kom 800, og nu holder de deres festival i forsommeren. Cirkusfestivalen er deres store passion, men det er ferieudlejning og æblemostproduktion, de lever mest af. Og i øjeblikket tager han gerne rundt for at samle folks nedfaldne æbler op, så de kan bruges til at lave æblemost.

Hvad er det vigtige i livet for dig?

– Det er vigtigt for mig at kunne stå op og være glad for, hvad jeg laver. Der er perioder, hvor jeg ikke synes det er fedt, men så ved jeg også, at jeg gør det af en grund, og jeg gør det for at kunne lave det, jeg gerne vil bagefter. Om ikke andet gør jeg det for, at stedet her overlever. For Soldalen har i sig selv har meget historie og værdi for mange mennesker. Næsten hver dag kommer der folk forbi, som har en eller anden relation til stedet. Også før vi har været her. For mine forældre købte stedet af en skøn kvinde, der hed Helene, som havde haft stedet siden 1932, så om 11 år har man kunnet besøge Soldalen i 100 år. Og minimum en gang om ugen kommer der en eller anden, som enten har været her som barn, mens Helene boede her med alle hippierne og plukkede nødder eller samlede æbler, skød egern med slangebøsser eller et eller andet.

Så på den måde har stedet også sin egen værdi, som i sig selv giver nok motivation til, at stedet skal have det godt.

Så det er også en værdi for dig at bevare stedet?

– Ja, det er det helt klart. Og at få lov at leve og bo her og bestemme lidt i hvilken retning, det skal gå. Det, synes jeg, er meget spændende. Jeg er ikke specielt religiøs, men jeg synes, at man skal tro lidt på karma-princippet om, at det man giver ud, det får man også igen. Det, synes jeg, er en meget god grundholdning, så man helst skal efterlade tingene i en bedre stand, end da man kom. Hvis det modsatte er tilfældet, har man gjort et eller andet forkert.

Skru forbruget ned

Har du et godt råd til dem, der er træt af deres job og måske ikke lever det liv, de drømmer om?

– Ja, sig op!

Hvad skal man så leve af?

– Det finder du ud af. Det er lige meget. I vores del af verden er der så meget mad, at folk drukner i det. Man skal ikke bruge særlig meget. Nu har vi det her kæmpe sted, men vi boede også i en bil før. Hvis du ikke kan finde på noget, hvor du kan tjene penge, så er det ikke meningen du skal tjene penge. Så må du leve billigere. Og det kan man gøre på mange måder. Du kan få dit forbrug ned, og hvis du vil gå helt ned til ikke at leve af noget, så kan du bare skralde og finde et sted, hvor du kan bo mod at arbejde lidt. Sådan bor der også sommetider folk hos os.

Hvad hvis man har børn?

– Ja, så har du selvfølgelig et ansvar overfor dem. Og så havner man måske hurtigt i et hamsterhjul, men mit bedste råd er stadig at skrue dit forbrug ned. Det lærte mine forældre mig også. Her genbruger vi så meget, vi kan, og vi forsøger at reparere det, der er i stykker i stedet for at smide det ud. For du har slet ikke brug for så mange nye ting. Du har ikke brug for nye sko. Køb nogle genbrugssko eller find nogle på lossen. Køb nogle madvarer, som gør dig mæt i længere tid. Anlæg en køkkenhave, så du får kontakt med det, du lever af, siger cirkusdirektøren, som nu får travlt med at lave æblemost.

Blå bog

Aslak Gärtner.

Født 1992. Driver Soldalen sammen med sin kone, Melanie. Har gået på AFUK (Akademiet For Uhæmmet Kreativitet) i København, og har derefter taget en fireårig uddannelse i Holland i cirkus og performance art. Sammen har de to børn på 1 og 2,5 år.