Danmarks ældste dialekt er døende

I forbindelse med deres uddannelse satte to journalister sig for at tage temperaturen på den bornholmske dialekt. Her er, hvad de fandt frem til.

På overfarten hører vi syngende toner blandt det rigsdanske.

Det er hverken færgen, der brummer eller vinden, der suser, men et ældre bornholmsk ægtepar, der sludrer over en kop kaffe. Vi er på vej til Bornholm.

Kaffen er købt i den nu næsten tomme kantine. Hvor der før stod en kø af færgepassagerer, står nu to midaldrende mennesker på hver sin side af disken med stribede Kombardo-t-shirts på. De taler klingende bornholmsk, men de skifter brat til rigsdansk, så snart de får øje på os. Det er som om, at vores ankomst får dem til at forvandle deres bornholmske dialekt til velkendte ord og toner for vores skyld. Vi spørger dem, hvorfor de skifter, og vi får at vide, at ellers ville vi ikke forstå en pind. De vil sikre sig, at vi forstår dem.

Danske dialekter i afvikling

Det hele startede med Alex Speed Kjeldsen.

Han er bornholmer og lektor i Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Her møder vi ham på hans kontor, hvor væggene er fyldt med bøger. Der står et dialektdiplom i vindueskarmen, og et bornholmsk flag hænger i det bagerste hjørne.

– I hele landet går det meget tilbage for dialekterne, og det har det gjort i mange år. Men dialekten er faktisk gået særligt stærkt tilbage på Bornholm, fortæller Alex Speed Kjeldsen.

Bornholmsk er den dialekt, der har udviklet sig mindst fra det oldnordiske sprog, som alle danske dialekter udspringer fra, og er derfor den ældst bevarede dialekt i Danmark. Men de danske dialekter, der før har været fællesskabsskabende, og som har givet de talende en følelse af hjemlighed, er under afvikling. Kan det virkelig passe, at en befolkning på knap seks millioner snart udelukkende taler rigsdansk? Det er svært at forestille sig, at der i fremtiden ikke er forskel på, hvordan der bliver talt rundt om i det danske land. Som det ser ud lige nu, vil klangen af “Hav en god dag” være den samme, om man står i et supermarked i Vestjylland, på Fyn eller på Bornholm. Og sådan er det faktisk allerede mange steder i dag. Men hvordan kan det være?

Det tog vi fire dage til Solskinsøen for at spørge bornholmerne selv om.

Alex Speed Kjeldsen på sit kontor, hvor han forsker i sprog.

Det er op ad bakke

Alex Speed Kjeldsen er lidt af en stjerne på Bornholm.

Han arbejder nemlig for at bevare den bornholmske dialekt, da han har genåbnet det ordbogsprojekt, der lå ufærdigt og hengemt i universitets arkiv i kælderen.

Gangene til arkivet er labyrintagtige, og det næste hjørne ligner det forrige. Alex Speed Kjeldsen har gået her hundredvis af gange, og han kan let finde vej til sine bornholmske gloser.

– Projektet har ligget i dvale siden 1947. Vi genoptog det i 2019. Omkring 35 frivillige har bidraget til det. De vil gerne gøre noget for dialekten, for de ved, at det går ned ad bakke”, siger Alex Speed Kjeldsen.

De frivillige er blandt andet med til at digitalisere alt det arkiverede materiale, som blev samlet fra 1925 frem til 1947.

– Det er ofte, at folk siger til mig: ‘Hvor er det dejligt, at der er kommet så meget fokus på det'. Men det er op ad bakke, det skal jeg være ærlig at sige. Det er ikke sådan, at vi får alle unge til at tale bornholmsk. Det ville være utopisk at tro, siger Alex Speed Kjeldsen.

På trods af det har unge en interesse i den bornholmske dialekt, da det giver et gruppetilhørs- og lokalidentitetsforhold at kunne tale.

– Derudover er det også ret unikt at være ung og kunne tale bornholmsk i vores mere og mere globaliserede verden, uddyber Alex Speed Kjeldsen.

Det er hovedsageligt mennesker over fyrre år, der taler bornholmsk i dag. Det skyldes primært, at dialekten ikke bliver videregivet fra de ældre generationer til de yngre, forklarer han.

Troels Jørgensen fortryder, at han ikke har været bedre til at snakke bornholmsk med sine børn og børnebørn.

Mellem generationer

Under trappen hos 80-årige Troels Jørgensen I Aakirkeby står en bornholmsk diamant.

En cirka 425 millioner år gammel sten, der stammer tilbage fra dengang, Bornholm stadig var en del af havbunden. Siden er Bornholm blevet en ø med en helt særlig dialekt, som Troels Jørgensen, sammen med de andre frivillige på Bornholms Ordbog, forsøger at bevare for eftertiden.

– Det er synd, at den bornholmske dialekt forsvinder. For det gør den. Der er ingen unge mennesker, der taler bornholmsk. Jeg ved ikke hvorfor, men det er vel ikke så fint at snakke bornholmsk, som det er at snakke rigsdansk, siger Troels Jørgensen.

Troels Jørgensens taler ikke bornholmsk til os, og begrunder det med, han ikke vil være uforståelig. Han taler heller ikke bornholmsk med sine børn og børnebørn. Hans børns var fem og tolv år gamle, da familien flyttede tilbage til Bornholm efter at have boet i København.

– Vi havde ikke talt bornholmsk sammen, da vi boede på den anden side af vandet, så det var ikke naturligt at begynde på, da vi flyttede tilbage. Efterfølgende har jeg tænkt, at det burde man måske have gjort, siger Troels Jørgensen.

Malene Claudine Hansen holder bornholmsk tæt ved hjertet.

Bornholmsk i hjertet

I et hus i den lille kystby Listed, lige ved havets kant, bor Malene Claudine Hansen på 73 år i sit fødehjem, som er en del af hendes fiskerfamilies historie.

– Jeg taler bornholmsk. Bornholmsk sidder ved hjertet. Det er det sprog, jeg elsker mest, fortæller Malene Claudine Hansen.

Men til trods for sin kærlighed til dialekten, har hun oplevet, at den kan blive genstand for spøg og latter.

– Der er folk, der laver sjov med dialekten. De siger: "Sig noget på bornholmsk, det lyder så sjovt", og så griner de. Det støder mig, for det virker upassende at grine så højt. Man griner ikke af andre dialekter på samme måde, tror jeg.

Det er en af grundene til, at Malene Claudine Hansen tilpasser sit sprogbrug alt efter, hvem hun taler med.

– Jeg er som en kamæleon, jeg skifter farve. Jeg taler bornholmsk, hvis jeg ved, at de forstår det i alle nuancer, ellers taler jeg rigsdansk. Jeg vil gerne forstås, og jeg gider ikke sige det syv gange, vel?”, forklarer hun.

Den forklaring går igen hos mange af de bornholmere vi interviewer. De vil ikke misforstås.

På trods af at Malene Claudine Hansen skifter mellem bornholmsk og rigsdansk, taler hun bornholmsk med sine børn og børnebørn. Men hun har oplevet, at der kan være udfordringer i kommunikationen.

– Engang lavede jeg biksemad med mit barnebarn, Casper. 'Kan du skære det i små bidder?', spurgte jeg på bornholmsk, og så gav han sig til at bide i maden. Jeg troede, at han var uartig, men så indså jeg, at han simpelthen ikke forstod det, siger Malene Claudine Hansen.

Maja Bloch (tv) sammen med Nikoline Larsen

Vil bruge det mere

En solskinseftermiddag besøger vi to unge kvinder i en lejlighed i Rønne.

Maja Bloch og Nikoline Larsen byder os også velkommen på klingende rigsdansk.

Maja Bloch er 22 år og født og opvokset i Rønne. På trods af sin bornholmske baggrund er hun ikke vokset op med den bornholmske dialekt, men derimod med en blanding af rigsdansk og den bornholmske melodi.

– Jeg kan kun få fraser af jokes. Jeg kan ikke se mig selv bruge dialekten. Hvis man taler meget bornholmsk, er det ofte forbundet med lavere samfundslag, siger Maja Bloch.

– Det ville gøre en forskel, hvis en større del af min omgangskreds talte bornholmsk, så det blev mere normalt. Men jeg håber, at jeg en dag vil begynde at bruge det bornholmske mere, især hvis jeg får børn, uddyber hun.

Nikoline Larsen er 21 år og også fra Rønne. Hendes far og bedsteforældre taler med bornholmsk dialekt.

– Når jeg er sammen med veninder, taler jeg rigsdansk, men når jeg er sammen med mine bedsteforældre, så synger jeg mere. Jeg kan også godt tale lidt bornholmsk, men ikke særlig godt, siger Nikoline Larsen.

Maja Bloch og Nikoline Larsen håber ikke, at dialekten uddør.

– Jeg synes, det er rart, hyggeligt og hjemligt med dialekter. Jeg kan godt lide, at man kan høre, hvor folk er fra, siger Maja Bloch.

– Dialekt giver en god stemning, tilføjer Nikoline Larsen.

Lars Christiansen

Bornholmsk i skolen

Det går igen hos mange af de bornholmere, vi møder, at skolevæsnet får skylden for dialektens forsvinden.

– I syvende klasse havde jeg skrevet en danskstil. Jeg fik at vide af min lærer, at jeg ikke kunne tale dansk, fordi jeg havde skrevet nogle ting på bornholmsk. Det gjorde mig meget forvirret, siger Nikoline Larsen.

– Man bliver rettet fra en ung alder, og det indordner man sig under, uddyber hun.

Selvom man skal lære rigsdansk og retstavning i skolen, kan der være en pointe i at have dialekt på skoleskemaet.

Lars Christiansen, der er lærer på Kongeskærskolen i Allinge, underviste for nylig en fjerdeklasse i bornholmsk.

– Børnene syntes, det var sjovt. Nu overvejer vi, om vi skal gøre det mere fast. Det overraskede mig også, at de var så gode til det, siger Lars Christiansen.

Brug af humor, og det at eleverne fik et indblik i den dialekt, deres bornholmske bedsteforældre taler, var motiverende for dem.

Nikolaj Sonne Holst har taget en beslutning om kun at snakke bornholmsk.

Ansvar for overlevelsen

I Paradisbakkerne møder vi for første gang en bornholmer, der ikke skifter til rigsdansk, når han taler med os.

Det er særligt bemærkelsesværdigt, fordi Nikolaj Sonne Holst er en ung mand på bare 20 år.

– Jeg er lidt speciel i den henseende, at jeg taler bornholmsk, for det er der ikke nogen unge, der gør. Det, synes jeg, er ærgerligt, siger Nikolaj Sonne Holst.

Faren for at blive misforstået og ekskluderet fra fællesskaber, der ikke er bornholmske, er noget Nikolaj Sonne Holst overvejer, når han spekulerer over sit valg om at tale bornholmsk fremfor rigsdansk.

– Meget af mit liv har jeg talt rigsdansk for ikke at skille mig ud. Nu er jeg er også begyndt at tale bornholmsk med venner, men jeg kan godt føle mig lidt malplaceret, for der er en anden jargon tilknyttet dialekten. Engelske udtryk, fra for eksempel TikTok-videoer, bruger jeg ikke, for det passer ikke til dialekten”, forklarer Nikolaj Sonne Holst.

Dog føler han sig mere som sig selv, når han taler bornholmsk, end når han taler rigsdansk, selvom han først begyndte at lære dialekten, da han var 13 år gammel.

– Uden at skulle lyde heltemodig så føler jeg, at jeg, som en af de eneste unge der taler bornholmsk, har et ansvar for dialektens overlevelse, siger Nikolaj Sonne Holst.

Oskar Emil Prip (tv) sammen med Otto Mørkvig-Hansen.

– Jeg lærer aldrig bornholmsk

Blandt æbletræer i lange rækker møder vi en gruppe af fire tilflyttere på en cidergård i Allinge.

Vi taler med to af dem, Otto Mørkvig-Hansen og Oskar Emil Prip, der begge er 33 år. De flyttede til Bornholm fra København sammen med resten af gruppen for at starte et cideri.

Otto Mørkvig-Hansen og Oskar Emil Prip synes, at den bornholmske dialekt er charmerende og sjov.

– Det varierer, hvor svær dialekten er at forstå, det kommer an på graden. Det er meget sjældent, at jeg snakker med en bornholmer, som jeg ikke forstår, siger Oskar Emil Prip.

Selvom Otto Mørkvig-Hansen og Oskar Emil Prip bor på Bornholm, har de ikke planer om at lære dialekten.

– Jeg lærer aldrig bornholmsk, så hvis jeg tilpassede mit sprog, ville jeg føle, at jeg gjorde grin med dialekten. Bornholmsk er en svær dialekt at imitere. Bornholmere ville synes, at det lød latterligt. Det ville ikke engang være bornholmsk, forklarer Otto Mørkvig-Hansen.

Otto Mørkvig-Hansen og Oskar Emil Prip tror, at tilflyttere er med til at udvande dialekten, men at det, der udvander den mest, er, at den ikke bliver givet videre ned gennem generationerne.

Berit snyder

Flere af bornholmerne mener, at kun bornholmere kan tale bornholmsk.

Præmissen køber vi i første omgang. For det kan virke påtaget, når man prøver at tale en dialekt, man ikke er en del af. Men efter et besøg i en lille hyggelig gårdbutik uden for Nexø, kommer vi på andre tanker.

Her møder vi sønderjyden Berit Boss, der er indehaver af gårdbutikken. Hun har nu boet på øen i mere end 40 år og overbeviser de fleste om, at hun er bornholmer.

– Der har været flere væddemål om mig, fordi folk ikke tror på, at jeg ikke er bornholmer. "Kan det virkelig passe?", spørger de mig. Og ja, det kan godt passe, fortæller Berit Boss.

Efter hun flyttede til Bornholm som 14-årig, begyndte hun at sige nogle ord på bornholmsk. Derefter er dialekten lige så stille kommet naturligt til hende.

For Berit Boss er der ingen tvivl om, at man skal hyle som de ulve man er blandt.

Håbet om bevarelse

Danmarks ældste dialekt er døende, men der er stadig håb om og forsøg på bevarelse.

På færgen hjem spejder vi over havet, tilbage på øen, hvor bornholmerne taler i rigsdanske og bornholmske toner. Det er klart, at bornholmsk står over for udfordringer. Der er mange grunde til, at dialekter uddør, men noget tyder på, at hovedårsagen er frygten for at blive gjort til grin. Det viser sig nemlig blandt alle de bornholmere, vi har talt med, at der er et behov for at føle sig forstået, og derfor må dialekten vige til fordel for det sprog, de fleste forstår, nemlig rigsdansk. Så spørgsmålet om dialektens fremtid er fortsat åbent, mens bornholmerne forsøger at navigere mellem tradition og forandring og mellem det lokale og nationale sprogfællesskab.

Berit Boss, kan ofte snyde med dialekten.