Fra 1. september vil kravet om mundbind blive udfaset helt, fremgår det af aftaleteksten mellem partierne.
Flere professorer havde inden forhandlingerne sagt, at mundbindskravet godt kunne fjernes i hvert fald delvist.
I en tidligere rammeaftale lød det, at mundbindet senest skulle udfases, når alle danskere over 16 år har fået tilbudt en vaccine.
Det står til at ske i september, men smitteudviklingen har altså været så positiv, at partierne og regeringen nu har besluttet, at der stort set kan siges farvel til mundbindet fra mandag.
Mundbindets rolle under coronapandemien har ikke været fri for diskussion undervejs.