Leif Olsen giver politikerne karakter

Leif Olsen ser på kommunalbestyrelsens indsats indtil videre og giver 02. Borgmesteren får også sin karakter.

Vi er nu næsten halvvejs i kommunalbestyrelsesperioden, og politikerne står overfor at skule lave deres 2. budget. For at kunne se lidt frem, så må vi også se lidt tilbage.

Tilbage

Lige før valget lavede V og S et meget snævert budget. Det smalle flertal var i sig selv et problem, men værre var det, at budgettet ikke løste nogle problemer, men blot brugte flere penge end kommunen havde.

Valget var et jordskredsvalg. Det fjernede SF, decimerede såvel S som V, introducerede et relativt stærkt C og gjorde EL til det suverænt største parti.

Det nye flertal ændrede så lidt på S-V-budgettet, men skabte også en endnu større budgetmæssig ubalance (= underskud).

Sidste år svigtede EL så sine konstitueringsvenner og lavede igen et smalt budget med S og V udenom borgmesteren. Igen var der tale om et budget, som ikke løste de økonomiske problemer, tværtimod. Budgettet var endda så fagligt dårligt lavet, at visse tiltag – for eksempel betalingsparkering – ikke kunne gennemføres, og man udelukkede den borgmester, som skal administrere budgettet.

I både S og V har der så endvidere været intern uro. Den socialdemokratiske gruppeformand meldte sig ud af partiet, og Venstre har skiftet organisatorisk formand op til flere gange. EL har holdt sammen indtil videre, men der er jo spændinger internt. Faktisk er DF vel det parti, der har haft størst 'ro på bagsmækken'.

Den manglende stabilitet kan faktisk dokumenteres statistisk. Prøv at se hvor ofte, at der er forskel på, hvad et parti mener i et fagudvalg, og hvad partiet så ender med at stemme i kommunalbestyrelsen. Det er steget ganske markant, og det skaber uro – både politisk, men især i administrationen, som ikke rigtigt kan vide, hvad der egentlig er den politiske linje.

Fremad

Nu står kommunalbestyrelsen så overfor det næste budget, og det bliver ikke nemt – tværtimod. De to seneste års budgetmangler plager, splittelsen i kommunalbestyrelsen er stor, og (undskyld) borgmesteren virker ikke stærk nok til at sætte en dagsorden.

Venstre og Enhedslisten er endnu ikke kommet med nogle større udmeldinger, men Socialdemokratiets gruppeformand Larsen-Jensen har været ude med en udmelding – boliger uden bopælspligt og Energiøen skal ifølge ham redde Bornholm.

Problemet med denne 'plan' er, at selv hvis den lykkes, så vil en eventuelt virkning (husk, at hverken udstationerede ansatte i Energiøen eller boliger uden bopælspligt giver indtægter til regionskommunen) tidligst kunne ses om tre til fem år – og så længe kan kommunens økonomi ikke vente!

Larsen-Jensen skal dog have ros for som det eneste parti trods alt at have fremlagt en vision – det mangler man fra både V, C, DF og EL.

Udfordringer.

Bornholms økonomiske udfordringer skyldes ikke kun de seneste års uansvarlige budgetter; der er også nogle objektive årsager. Det er dels et stigende antal ældre, et stigende antal børn (på alle andre måder en god ting), mange borgere med forskellige udfordringer osv. Samtidigt betyder stabiliseringen af befolkningsstørrelsen, at Bornholm 'mister' noget særtilskud.

Men uanset årsagerne er kommunalbestyrelsens udfordring den samme: Der mangler penge.

Hvis der skal findes en løsning, så kræver det både øgede indtægter (skat) og besparelser.

Der vil naturligvis komme forslag om 'besparelser på administrationen' – det gør der altid. Desværre er det således, at der faktisk ikke kan hentes særligt mange penge på administrative stillinger, hvis vi stadigvæk vil overholde lovgivningen og kunne styre kommunen. Afskaffelse af kulturtilskud, biodiversitetspulje med videre giver heller ikke mere end småpenge.

Reelt er der tre områder, der virkelig bruger penge. Dagpasning og folkeskole, ældreplejen og sociale indsatser af forskellig art.

At spare på disse områder er politisk meget vanskeligt, fordi det selvfølgelig er upopulært, og serviceniveauet på Bornholm er i forvejen ikke særlig højt. På den anden side kan man se på de kommuner, der i tidens løb af været 'under administration' fra Indenrigsministeriet – de besparelser, som de blev afkrævet, var virkelig hårde.

Hvordan – består eller dumper Trøst?

Hvis en genopretning af kommunens økonomi skal kunne lykkes, så kræver det efter min mening tre ting:

For det første, at der er et solidt flertal bag genopretningen. Det skal være et flertal af hovedparten af kommunalbestyrelsens partier og medlemmer – og også et flertal, der kan formodes at bestå efter næste valg. Reelt vil det sige: EL, S, V, DF og C.

For det andet, at der er et flerårigt perspektiv for genopretningen.

For det tredje, at man forholder sig til reelle økonomiske parametre – ikke papirpenge, som blafrer i vinden.

Men så er vi tilbage til problemet – et bredt samarbejde i kommunalbestyrelsen, som ikke eksisterer i dag.

Jeg indrømmer gerne, at jeg havde store forventninger til den nye borgmester, men jeg må også tilstå, at jeg er blevet slemt skuffet.

Det er vanskelige betingelser for en borgmester med kun tre mandater og DF og EL som 'parlamentarisk' grundlag, men i særdeleshed borgmesterens udvandring fra budgetforhandlingerne sidste år var katastrofal. Borgmesteren er øverste daglige leder af kommunen, og at han står udenfor budgetforliget hæmmer både ham og de partier, der lavede budgettet (se blot farcen om betalingsparkering). Set ud over landet er det også en ganske usædvanlig situation!

Det må ikke ske igen i år, hvis Bornholm skal komme igennem den vanskelige situation med de alvorlige beslutninger, som skal træffes!

Man kan sige, at 2023 er året, hvor kommunalbestyrelsen og borgmesteren enten kan træde i karakter eller forblive splittede og dermed reelt ligegyldige indtil næste valg.

Som sagt vil jeg nødigt være i deres sko, men reelt er der kun én vej fremad. Samarbejde.

Borgmesteren er nødt til at tage fat i de fire 'store' partier – EL, S, DF og V – og få deres 'ja' til et flerårigt samarbejde. Han er også nødt til at bede for eksempel Kommunernes Landsforening om hjælp til at udpege de nødvendige løsninger.

Hvis et af de fire partier ikke vil være med, så er borgmesteren også nødt til at 'hænge dem ud', således at vi kan se hvem, der vil, og hvem, der ikke vil!

Situationen taget i betragtning, skal borgmesteren måske endda springe nogle af de nuværende gruppeformænd over og i stedet kontakte de bagvedliggende partier. Det vil være utraditionelt, men der er jo nogle gruppeformænd, som næppe vil være det efter næste valg.

Som gymnasielærer er jeg jo vant til at give karakterer. Hvis jeg ser på kommunalbestyrelsens indsats indtil videre, så vil karakteren blive 02 – lige bestået – mens borgmesteren ville få 00 – ikke bestået.

Pointen er dog, at såvel borgmesteren som kommunalbestyrelsen har muligheden for at få betragteligt højere karakterer om nogle måneder – det afhænger helt af, hvorledes de håndterer den nuværende situation.

'May the force be with you'.

Leif Olsen

Er kommentator i Tidende.

59 år.

Lektor og ansat på Campus Bornholm, hvor han underviser i dansk og engelsk.

Tidligere medlem af amtsråd og kommunalbestyrelsen for SF.

Bosat i Tejn.