Corona drypper Malurt i det kendte bands bæger

Corona drypper Malurt i det kendte bands bæger
Nu som før står Michael Falch i spidsen for Malurt. Pr-foto: Per Rasmussen
| 6. JAN 2021 • 14:40
Af:
torben-oestergaard-moeller

6. JAN 2021 • 14:40
MUSIK

Gendannede Malurt med Michael Falch i spidsen har besluttet at droppe alle planlagte koncerter i 2021 og dermed også koncerten i Musikhuzet i Rønne den 15. maj i år.

 
Der skal være liv
i cowboyjakkerne!

 

Den positive melding i den forbindelse er, at koncerten i stedet er flyttet til den 14. maj 2022, oplyser Torben Severinsen fra Musikhuzet i en pressemeddelelse.

Det legendariske 80’er-rockband har ellers været stærkt opsat på at genoptage den reunion-tur, det havde planlagt, men medlemmerne ønsker ikke at vende tilbage til scenen, inden restriktionerne er lempet, og håbet er altså, at det i 2022 igen vil være muligt at gennemføre ægte rockkoncerter.

Forsanger Michael Falch udtaler i pressemeddelelsen:

– Nu skrider vi til plan Q! Vi ønsker at afvikle Malurt-koncerter som regulære rockshows med stående publikum for fulde drøn. Det er den ånd, vores publikum har set frem til at opleve, når vi nu endelig er blevet samlet igen. Folk skal ikke sidde og føle sig som stækkede undulater i et fuglebur, når de

endelig – og kun for denne gang – kan komme til en Malurt-koncert. Der skal være liv i cowboyjakkerne!

Allerede købte billetter gælder til de nye datoer eller refunderes på købsstedet senest den 1. april 2021.