Flere andre handlende bekræfter tendensen til, at mange bornholmere er søgt ud i handelslivet.
– Der har været flere kunder i dag end på en normal mandag. Vi har godt kunnet mærke det, siger Gitte Holm, butikschef hos Søstrene Grene.
– Det er gået fint, og alle har været glade og positive. Man kan mærke, at folk synes, at det er dejligt igen at kunne gå ud og shoppe, siger hun.

Anita Hansesgaard. Foto: Berit Hvassum
– Det er gået rigtig fint. Det har været stille og roligt, men her har været kunder hele tiden. Nok lidt flere, end vi normalt ville have. Det har både været julegavebyt og folk, der havde lyst til at købe noget nyt, fortæller Anita Hansesgaard, ekspedient hos tøjforretningen Simons på Lille Torv i Rønne.