Borntek-ejer: Dominoeffekt for erhvervsgrunde bliver holdt nede

ERHVERV

I 2017 stiftede Jeppe og Casper Poulsen, far og søn, selskabet Fynegaard Erhvervs & Innovations Park ApS og opkøbte landejendommen Fynegaard, der mod vest har Jensen Denmark i industrikvarteret som nærmeste nabo.

Familievirksomheden Borntek Industri er underleverandør til en række virksomheder, heriblandt Jensen, og hovedformålet med at blive gårdejere var at bygge en ny fabrik og flytte Borntek ud på Fynegaards jorder.

Visionerne var dog større endnu. Casper og Jeppe Poulsen så arealet som det ideelle sted at placere en erhvervs- og innovationspark med 7-8 hektar bygninger. I tankerne havde de primært den type virksomheder og aktører, der knytter sig til Jensens produktion af industrivaskemaskiner. Udbyttet af at skabe sådan en erhvervsklynge ville både være traditionelle industriarbejdspladser og mere videnstunge job inden for vandteknologi og cleantech.

Afvisning fra regionskommunen

Bornholms Regionskommune tillod imidlertid ikke at omdanne grunden fra landzone til erhvervszone, fordi der på den sydlige del af grunden ligger et særligt sårbart drikkevandsområde. Med drikkevandet som hovedbegrundelse afviste politikerne i 2019 formelt forespørgslen, men Casper Poulsen har kæmpet videre siden.

Bornteks pladsproblem blev løst i 2020, da det efter års søgen lykkedes at finde egnede bygninger til en fabrik i industrikvarteret i form af Søholm-ejendommen, hvor Bornholms Tidende havde trykkeri.

– Vores projekt var jo drevet af vores eget behov, men vi er også bornholmere med stort B, og vi vil gerne være med til at skabe vækst og helårsarbejdspladser, siger Casper Poulsen, om hvorfor han fortsat forsøger at give Fynegaard Erhvervs- og Innovationspark luft under vingerne.

I sidste uge mødtes han med repræsentanter fra regionskommunen for at præsentere et nyt udspil til, hvordan landbrugsarealet kan bruges til gavn for det bornholmske erhvervsliv.

– Vores mål er at spille det her jordstykke ind igen og bede kommunen om at se seriøst på det, siger Casper Poulsen, da Bornholms Tidende besøger Borntek på Almindingsvej.

Siden afvisningen i 2019 har han tænkt over, hvordan man kan bygge på arealet, samtidig med, at drikkevandet beskyttes.

I Fynegaard Erhvervs & Innovations Parks nye oplæg tager ejerne af landbrugsgrunden højde for drikkevandet ved at placere bygninger til lager, kontorer og større butikker nærmest Aakirkebyvej. Fynegårds jorder er beliggende oven på en del af grundvandsmagasinet Robbedale, der forsyner cirka 33 procent af Rønne med drikkevand. De farvede bælter viser drikkevandets sårbarhed, hvor kommunen har klassificeret 'rød' som ”meget sårbart” og 'gul' som ”sårbart”. Det er værd at bemærke, at de sårbare områder strækker sig ind i det eksisterende erhvervsområde ved Sandemandsvej. Illustration: Fynegaard Erhvervs & Innovations Park

Vil tage hensyn til miljøet

– Vi er åbne for at dele det op i zoner for tage hensyn til miljøet, siger Ole Schou Mortensen, der som fabrikschef på Borntek har været med til at tilpasse oplægget.

Med til mødet hos kommunen havde de et forslag, hvor grunden er opdelt i tre områder. Nederst på det mest sårbare område lægger Poulsen-familien op til at placere større butikker, kontorer og lagre. Længere oppe, hvor jorden blot er klassificeret som "sårbar", afsættes plads til håndværksvirksomheder og let industri, mens området længst mod nord, op mod Jensens fabrik, er tiltænkt industri.

– Vi er alle sammen bekymret for vores grundvand. Det skal man ikke spille hasard med, men det mener vi heller ikke, at vi gør, siger Casper Poulsen.

Erhvervsparken kan gradvist udvides fra vest mod øst. I første fase arbejdes med et areal på 80.000 kvadratmeter (otte hektar), mens der er afsat cirka 70.000 kvadratmeter til fase to. Casper Poulsen og Ole Schou Mortensen, der begge har en stor kontaktflade i det bornholmske erhvervsliv, er sikre på, at behovet er til stede. De har bemærket, hvor hurtigt det på det seneste er gået med at få besat større erhvervslejemål, når lokaler i Rønne-området bliver ledige. Der er – og har været – efterspørgsel fra håndværksvirksomheder, der ønsker at flytte ud af centrum.

Lav en dominoeffekt

På Rønne Havn forventer de, at flere virksomheder kan komme i husnød.

– Man har sat yderligere gang i en modernisering af Rønne Havn, og det kan betyde, at nogle virksomheder, der i dag er på havnen, bliver nødt til at søge væk, siger Casper Poulsen om de virksomheder, der ikke beskæftiger sig med decideret havneaktivitet.

Desuden kender Casper Poulsen og Ole Schou Mortensen til flere større udsalgsvarebutikker, der ønsker at etablere sig i Rønne, men hvor investorerne ikke har været i stand til at finde egnede grunde. Casper Poulsen mener, at Fynegaard-grunden vil være velegnet for den pladskrævende gren af detailhandlen.

– Du får en rigtig god eksponering på Aakirkebyvej. Det er vel Bornholms mest befærdede vej, siger han.

Til denne type butikker har kommunen udset området langs Aakirkebyvej mellem Almindings Runddel og Sagavej. Der bliver imidlertid først plads, hvis eller når de eksisterende virksomheder i området, som Jensen og Borntek kan flytte ud af denne del af byen. Og derfor mener Casper Poulsen, at det burde være i kommunens klare interesse, at der bliver stillet ny jord til rådighed for flere typer af erhverv, så der kan sættes gang i en dominoeffekt.

– Man aner ikke, hvad man er gået glip af, fordi der ikke har været ledige erhvervsgrunde, siger han.

Se muligheder, ikke begrænsninger

I Herning ejer han metalvirksomheden Mill-Turn, og gennem årene har han vænnet sig til en anden service fra Herning Kommune end hjemme på fødeøen.

– Her kører administrationen i et helt andet gear, siger Casper Poulsen og peger på, at konkurrencen med nabokommuner er med til at gøre betjeningen af erhvervslivet langt skarpere i jyske og sjællandske kommuner, end det er tilfældet hos Bornholms Regionskommune.

– De ser muligheder – ikke begrænsninger, forklarer han.

I de forgangne år føler Casper Poulsen ikke, at interessen for erhvervslivet har været særligt stor hos regionskommunen. Han har holdt møder med uforberedte topembedsfolk, der ikke på forhånd havde læst det tilsendte materiale, og det var meget vanskeligt at blive klemt ind i Winni Grosbølls kalender, da hun var borgmester. I 2019 var politikerne ved at afvise projektet blankt på baggrund af administrationens indstilling, indtil Thomas Thors i ellevte time greb ind og prøvede at finde en alternativ løsning. Interventionen førte til, at der i en periode blev arbejdet på et kompromis, som indebar et arealbytte. Kommunen tilbød et areal på den modsatte side af Aakirkebyvej, hvor der ikke skulle udvises samme hensyn til drikkevandet. Denne byttehandel blev imidlertid opgivet, fordi kommunen først ville udlægge arealet til erhvervszone, så det kunne sælges til en højere kvadratpris med taksten for erhvervsgrunde.

Casper Poulsen håber, at udskiftning på borgmesterposten, i planafdelingen og hans moderede forslag til anvendelsen af grunden vil give projektet på Fynegaards landbrugsjorder endnu en chance for at blive konverteret til erhvervsareal.

– Jeg har sagt til Thomas Thors, at politikerne i bund og grund bare skal skabe nogle gode rammer til en legeplads – så kommer de erhvervsdrivende og byder sig til, siger direktøren.

Det skriver Fynegaard Erhvervs & Innovations Park
i oplægget til kommunen

"Det nye område sikrer fremtidige rammer for udvikling af erhvervet på Bornholm, specielt med fokus på industrien, herunder især fremstilling af industrien med eksport. Placeringen med nabo til Bornholms største eksportvirksomhed sikrer deres udviklingsmuligheder, men tænkes også at kunne danne rammerne om en fremtidig "klynge" med udgangspunkt i eksisterende virksomheder, kommende underleverandører, eller spin off og startups.

Endvidere kunne området sikre rammerne for nye virksomheder indenfor Greentech, eller energi, med udgangspunktet som Bornholms som test- og energiø, og Energi Hub.

Området tæt på Aakirkebyvej ønskes at kunne rumme større kædevirksomheder, som har givet udtryk for at etablere sig på Bornholm.

Ejer ønsker at udstykke gården ”Fynegaard”, separat og anvende den til privatbeboelse. Der ønskes evt. senere at ansøge om ombygning og indretning af 3-4 nye ferielejligheder, i en eksisterende ladebygning.

Erhvervsområdet tænkes opdelt i tre områder, og fordelt i to faser, i alt udgør området ca. 15 hektar, hvor fase 1 udgør ca. 8 hektar. Området ønskes dog udlagt samlet fra start og udbygget efter løbende behov."