Venstre vil genoverveje Fynegaard-projekt

ERHVERV

Det er ikke godt nok, at virksomheder har svært ved at finde egnede erhvervsgrunde i Rønne, mener Venstres borgmesterkandidat, Søren Schow. I fredagsavisen præsenterede direktør Casper Poulsen fra Borntek Industri sit projekt Fynegaard Erhvervs og Innovations Park som en løsning på problemet for nogle af de investorer, der ønsker at flytte og bygge nyt i Rønne-området.

– I Venstre er vi rigtig ærgerlige over, at vi ikke på nuværende tidspunkt har sikret, at der er nogle ordentlige grunde til det marked, siger Søren Schow til Bornholms Tidende.

– Når der kommer investorer og spørger, om der er nogle ledige grunde, der ligger attraktivt og brugbart, er det ærgerligt, at vi må sige "det har vi ikke endnu, men vi vil gerne være med til at planlægge". Det tager for lang tid i dag.

Han er derfor tilhænger af, at kommunen endnu en gang tager stilling til Casper og Jeppe Poulsens idé. Fynegaard-projektet blev i 2019 afvist, fordi grunden ligger oven på en del af det grundvandsmagasin, der forsyner 33 procent af Rønne med drikkevand. Hovedparten af grunden, som skulle bruges til erhvervsparken, er af hensyn til grundvandsmagasinet kategoriseret som "meget sårbar" eller "sårbar".

– Spørgsmålet er, om vi ikke kan sikre drikkevandet på en måde, hvor vi samtidig har erhvervsgrunde derude. Det er jo ikke rigtigt, at man plastrer det til med forurening, bare fordi der kommer en erhvervsgrund. Virksomheder må jo heller ikke forurene længere, siger Søren Schow,

– Det er jo i det område, man har industri i øjeblikket, og det ligger tæt på indfaldsveje, så jeg synes, at vi skal vurdere Fynegaard igen.

Regionskommunen kortlagde for halvandet år siden, hvor man finder ubebyggede erhvervsgrunde i Rønne-området. Men store dele af arealet, heriblandt havneområderne, er ikke brugbare for mange typer af virksomheder. Illustration: BRK


Havnen blev talt med

Initiativtagerne bag projektet har tidligere forsøgt at gøre politikerne opmærksom på problemet.

Da regionskommunen i 2019 afviste at omdanne markerne, der ligger op ad det eksisterende industrikvarter langs Aakirkebyvej, til erhvervszone, skete det – foruden bekymringen for drikkevandet – med henvisning til, at der skulle være store uudnyttede erhvervsarealer i Rønne. Denne påstand var ejerne af Fynegaard, Casper og Jeppe Poulsen, der købte landbrugsgrunden i 2017, dybt uenige i. De kunne over for økonomi-, erhvervs- og planudvalget dokumentere, at størstedelen af de uudnyttede erhvervsarealer, som kommunen i en rummelighedsanalyse havde fremhævet, reelt set ikke var tilgængelige for virksomheder. Casper Poulsen pegede i en mail på, at de godt 20 hektar, der på Rønne Havn var kategoriseret som uudnyttede erhvervsarealer, ikke var tilgængelige for de fleste typer af virksomheder. Sågar bølgebryderne var talt med i kommunens regnskab. Samtidig havde Jensen Denmark option på et af de større arealer i industrikvarteret, påpegede Casper Poulsen.

"Der er ikke sammenhængende areal på 7,8 hektar til rådighed. Vi mener derfor, at der er behov for nye erhvervsarealer", skrev Casper Poulsen i sin mail.

Politisk indgriben

Da det i efteråret 2019 blev tid til at forberede kommuneplanen, var den oprindelige indstilling fra kommunens administration, at der ikke skulle udlægges et nyt areal til erhvervsformål i Rønne, "idet der i stedet arbejdes med at udnytte eksisterende arealudlæg". Forvaltningen kunne fremlægge en undersøgelse, der viste, at der i Rønne fandtes cirka 70 hektar med ubebyggede erhvervsarealer. Igen denne gang var store dele af havnens oplagsareal, der for tiden er lejet ud til Siemens-Gamesa, dog regnet med.

Politikerne i økonomi-, erhvervs- og planudvalget havde en anden opfattelse. Efter anmodning fra udvalget undersøgte embedsværket sagen, og de foreslog, at et område på cirka ti hektar omkring Bornholms Produkthandel på Snorrebakken kunne udlægges til erhvervsområde. Dette areal har siden modtaget kritik fra DI, Dansk Byggeri og NCC, fordi arealet er for kuperet og ikke ligger i sammenhæng med det eksisterende industriområde. Desuden indebærer udlægget til erhvervszone, at områrdets status som råstofinteresseområde ville blive ophævet, og den fremtidige adgang til kaolin ville blive hindret.

Kommunens administration har valgt at imødekomme kritikken og har taget ét ud af de fem delområder på Snorrebakken ud af kommuneplan 2020. Kommuneplanen vil komme til afstemning i kommunalbestyrelsen sidst i april. I de kommende måneder vil regionskommunen lave en ny rummelighedsanalyse af tilgængelige erhvervsarealer og drøfte behovet for flere udlæg med blandt andet Dansk Byggeri og DI Bornholm.