Bornholm ligger i Hillerød. I hvert fald den anden weekend i advent, hvor et stort udsnit af Bornholms fødevareproducenter og kunsthåndværkere sammen med Destination Bornholm tager sammen på togt i det nordsjællandske, alt sammen under navnet Bornholm i Hillerød.
– Stemningen har været fin, og udstillerne melder om fint salg, fortæller pressechef Erling Madsen fra sports-, messe- og konferencecentret Royal Stage, der lægger hus til begivenheden.
Kun afbrudt af corona sidste år er det i år fjerde gang, at Bornholm tager en tur til Hillerød.