Dertil kommer sponsorer og indtjening på kulturuge-badge, som ligger på cirka 300.000 kroner, oplyser Laura Frederikke Jespersen.
– Så kulturugen eksisterer i kraft af ekstern finansiering, og det skal vi hele tiden forholde os til, siger hun.
Da rederiet Færgen stod for besejlingen af Bornholm, var det hovedsponsor på kulturugen, hvorfor det skabte et hul, da Bornholmslinjen kom til i 2018. På den baggrund trådte en række lokale sponsorer til, og de dækker kulturen inklusive 2021.
Så der forestår altså et arbejde med eventuelt at finde en hovedsponsor til den bornholmske kulturuge i 2022.
– Men det kan jeg ikke sige så meget om endnu, siger Laura Frederikke Jespersen.
Har I tænkt jer at henvende jer til Bornholmslinjen om 2022?
– Vi har endnu ikke indgået en dialog med dem. Men vi mangler en hovedsponsor efter dette års kulturuge, så det er da helt klart noget, vi skal arbejde på.
Scorer højt
Årets kulturuge må også gerne række ud efter nye grupper, påpeger projektlederen.