– Konservative er parat til at investere mere i Bornholms børn og unge. Vi mener, at det er godt givet ud og en investering, der vil betale sig hjem. Det skal vi tro på, tilføjede han om børnene og de unge, den hidtil mest omdiskuterede del af forliget om kommunebudgettet.
– Ja, budgettet skal genåbnes, og så vil vi sende det til folkeafstemning blandt bornholmerne, om de ønsker et nyt rådhus, sagde Gitte Frigioni (NB).
– Budgetforliget var forkert. Det rummer ingen investeringer og lukker ned for initiativer for børn og unge, men tager alligevel 350 millioner kroner op af kommunekassen over tre år, sagde Leif Olsen (SF).
– Jeg vil gerne være med til at åbne budgettet igen, for det kan kun blive bedre, sagde Bjarne Hartung Kirkegaard (KD).