Ad Højlyngsstien til fugleparadis i Ølene

Højlyngstien blev i 2020 etableret som en vandrerute på 67 km gennem Bornholms tidligere lyngområder på tværs af øen. Ruten begynder ved Sandvig strand og fører over Hammerknuden til Hammershus og gennem Slotslyngen, Ravnedalen, Rutsker Højlyng, Rø Plantage, Almindingen og via Ølene ad den skjulte Øle Å-sti mod Paradisbakkerne. Den lange rute er alle steder markeret med gule skilte og teksten: Højlyngsstien. En pil viser vej.

De rutinerede tager turen i et stræk, den tager tre-fire dage, hvor man sover undervejs i medbragte telte eller sheltere og spiser den medbragte mad. Stien er siden blev meget populær, især blandt unge mennesker, men den kan sagtens gennemføres af alle nogenlunde godt gående, bare i mindre etaper. Man går turen med gode venner og kører i to biler. Den ene bil køres ud til turens afslutning, og den anden bil køres til turens start.

Etape 8. Fra Ølene ad Øle Å-stien mod Paradisbakkerne

Sidste uge sluttede vandreturen på parkeringspladsen ved det midterste fugletårn i Ølene ved Ølenevej. Derfra følger man ruten ad den skjulte Øle Å-sti og gennem de øde plantager til Paradisbakkerne. Ruten er på syv kilometer og slutter ved parkeringspladsen for enden af Slamrebjergsvej, hvor bilen parkeres. Med den anden køres mod syd til landevejen Nexø-Aakirkeby, hvor man drejer mod højre. Efter nogle kilometers kørsel kommer Ølenevej, den følges til højre mod Ølene og parkeringspladsen ved fugletårnet, hvor turen begynder.

Nogle lokale traner på engen. Foto: Søren P. Sillehoved

Ølene

Det store vådområde blev fredet som vildtreservat i 1942. Der er adgang forbudt til mosen, men fra de tre fugletårne kan man overskue området og fuglene. Fra parkeringspladsen fører en mindre sti gennem skoven til fugletårnet, hvorfra udsigten kan minde lidt om en smålandsk mose. Området er højtliggende, mens mosen er lavvandet med opsivende vand, der løber som en å til sit udløb på Sydvestbornholm efter 22 km. Øle Åen er øens længste å. Vandet i mosen er kalkholdigt, det viser de store bestande af den kraftige og kiselholdige plante hvas avneknippe. Mosen har mange ynglende grågæs og flere traner, der ofte både kan ses og høres. Der er ligeledes flere ynglende rørhøge og et par havørne, der ofte ses fra tårnet. Der er observeret flest fugle, når de raster under forårs og efterårstrækket.

Højlyngsstien langs Øle Åen

Fra parkeringspladsen går man over landevejen og følger pilen gennem skoven. Kort efter viser pilen mod venstre, man følger den gamle landevej et stykke, indtil pilen viser til højre. På et ældre skilt står der Øle Å-stien, derfra følges sporet gennem skoven langs den slyngende å. Nogle år udtørrer den om sommeren. Der kan i fugtige perioder anbefales godt fodtøj. Selvom der flere steder er broer over åen, er de fleste kun smalle brædder, hvilket kan forøge spændingen af urskov.

For nogle år siden gav Villum Fonden 5 millioner til restaurering af åens øvre dele. Da stedets mange nåletræer opfanger regnen, udtørrer åen hurtigere, og samtidig er grannåle dårlig føde for åens smådyr. Derfor skal grantræerne langs åen fældes eller gøres ældre. Det gøres med en afbarkning rundt om stammen, der vil skabe bedre levesteder for insekter. Langs stien vokser der mange birketræer, ofte med tøndersvampe. Ligeledes er der mange buske og små træer med sorte giftige bær. Det er tørstetræer, der i ældre tider blev anvendt som middel mod hård mave. Man brugte barken, der blev kaldt Frangula-bark.

Flotte bestande af vandmynte ses på sensommeren. Om foråret vokser der gule iris. Første halvdel af Øle Å-stien udmunder ved Grønnevad, et tidligere vadested, men på den modsatte side af det åbne område fortsætter stien gennem den private Poulsker Plantage og ender ved Vibebakke efter 3,8 kilometer.

Flere steder skal der passeres smalle broer, ofte bare nogle planker. Foto: Søren P. Sillehoved

Poulsker Plantage

Ligesom resten af øens tidligere lyngområder blev området i 1866 tildelt sognet og beplantet af nåletræer. Nexø Kommune solgte i 1991 plantagen til Hedeselskabet og Pensionskassen Pensam. I 2010 blev store dele af den overdraget til en rigmand, som indhegnede området og udsatte en bestand af dådyr, og det blev forbudt at køre på skovvejene. I dag er hegnet fjernet, dådyrene har fået deres frihed og med øens andre dådyr er den bornholmske bestand på ca. 1000 (ifølge bladet Jæger). Samtidig er det igen blevet tilladt at køre med bil på skovvejene.

Højlyngsstien mod Paradisbakkerne

Ved Grønnevad fortsætter stien langs Øle Å. Derfra kan det næsten ligne en ekspedition, for nogle steder er stien bare et spor, hvor der over de vådeste steder er anlagt ”spang”, nogle hævede brædder i terrænet. Man ser aldrig andre mennesker, bortset fra dem, som har fulgt hele Højlyngsstien fra nord til øst. Hvis man spørger dem, hvilken strækning på den 67 km lange sti, der er mest spændende, skulle en bornholmer tro de sagde Hammerknuden mod Hammershus. Dertil svares ofte, at der er for mange turister, mens turen ad Øle Å-stien er den mest spændende.

På et tidspunkt forlader stien åen og fortsætter gennem skoven til cykelvejen mod Paradisbakkerne. Den følges mod højre, passerer skovvejen Plantagevej, og man fortsætter østpå ved at følge skiltet med pilen. Efter et øjeblik hedder skovvejen Slamrebjergsvej, den følges ligeud og kort efter ses den parkerede bil på parkeringspladsen, hvor turen slutter. God tur.

Næste uge følger Højlyngsstien etape 9: Over stok og sten gennem Paradisbakkerne.

Udsigten fra fugletårnet er flot, ude på engene ses ofte traner eller flokke af grågæs. Foto: Søren P. Sillehoved