53 coronasmittede er nu registreret på Bornholm

53 coronasmittede er nu registreret på Bornholm
Arkivfoto: Berit Hvassum
| 17. APR 2020 • 14:03
Af:
tommy-kaas

17. APR 2020 • 14:03
Ikke siden mandag er antallet af registrerede coronapatienter steget på Bornholm, men fredag tog tallet et enkelt skridt op fra 52 til 53.

Bornholm er fortsat den landsdel med den femtestørste koncentration af smittede. Øen har tidligere været nummer tre på listen.

Yderligere 15 personer smittet med coronavirus er døde på landsplan, viser de seneste tal fra Statens Serum Institut.

Dermed er nu 336 personer døde, mens de var smittet med virusset.

Det kan ikke vides med sikkerhed, om coronavirusset har været dødsårsagen hos de forskellige personer. Flere har lidt af andre sygdomme i forvejen.

Antallet af indlagte patienter er faldet med tre til 350 personer.

Til gengæld er antallet af patienter på intensiv steget med én person til 93, samtidig med at antallet på intensiv og i respirator er steget med to personer til 74.