36 kunstnere klar til årets censurerede udstilling

36 kunstnere klar til årets censurerede udstilling
Fra sidste års censurerede udstilling. Foto: Jens-Erik Larsen
Onsdag 11. marts 2020 • 05:51
Af:
elisabeth-krogh
Onsdag 11. marts 2020 • 05:51
En bedømmelseskomite har nu udvalgt de værker, der skal udgøre Bornholms Censurerede Forårsudstilling 2020.

Der er udvalgt 92 værker af 36 kunstnere, hvoraf de 16 er nye, fortæller Vibeke Eskesen, formand for Svanekegaardens Kunst- og Kulturforening.

Bedømmelseskomitéen bestod af billedkunstnerne Dan Thuesen og Hjördis Haack samt skulptøren Vibeke Glarbo, der sammen har gennemgået  omkring 400 indsendte arbejder, før de udvalgte deltagerne og værkerne til årets udstilling.

De udvalgte værker vises i teatersalens foyer og i udstillingssalen, og man vil kunne se både malerier, grafik, tegninger, fotos og collager samt arbejder i keramik, glas og træ samt adskillige blandformer, fortæller Vibeke Eskesen.

De kunstnere, der slap forbi censorernes skarpe øjne, er Ann-Britt Bolvig Andersen, Armel Desrues, Balázs Telegdi, Bent Ernst Nielsen, Cecilie Romanini Zwergius, Christina Wassberg, Claus R. M.  Lind, Dan Reese, Dark-Horse, Erling Nielsen, Fritz Ynddal, Gaia Armyrantis Trampedach, Gaia Armyrantis Trampedach & Charlotte Clemens Trampedach, Gerd Vaabenfelt Drews, Gitte Helle, Heidi Hentze, Isabel Schiller Buus, Jan Ole Nielsen, Jessica Liliana Rios Gómez, Johanne Thirslund, Kasper Munch Julin, Lene Bregninge, Linda Wassberg, Line Rued Andersen, Maria Munk Klarup, Michael Dam, Nikolas K. Nitzsche-Tollet, Palle Sigsgaard, Peter Schubert, Scarlet Daniels, Sten Clod Poulsen, Susanne Enehjelm, Scarlet Daniel, Tone Mygind, Ulla Højrup, Ulla Neergaard.

Forårsudstillingen åbnes med fernisering fredag den 27. marts, hvor der også uddeles to studie- og rejselegater á 5.000 kr. Det ene er skænket af Fællesrådets for Svaneke og omegns kulturforening, det andet af Svanekegaardens Kunst- og Kulturforening. Fire kunstnere er med i opløbet om legaterne.

Udstillingen er støttet af Sparekassen Bornholms Fond, Nordea-fonden, Bryghuset og Dagli´Brugsen i Svaneke.

FÅ ABONNEMENT