23-årig gav chauffør knytnæve i ansigtet

23-årig gav chauffør knytnæve i ansigtet
Arkivfoto
| 17. FEB 2021 • 09:25

17. FEB 2021 • 09:25

DØGNRAPPORTEN

En 23-årig mand fra København opførte sig tirsdag klokken 16.05 ved en busholdeplads i Rønne som et barn, da han blev afvist af chaufføren på en bus, der skulle have fragtet ham via Ystad til København, skriver Bornholms Politi.

Han havde ikke medbragt en negativ coronatest og blev derfor afvist, hvilket han blev så sur over, at han tildelte chaufføren en knytnæve i ansigtet og spyttede på ham, hvorefter han flygtede fra stedet.

Et godt signalement betød, at de tilkaldte patruljer fandt ham gående på Aakirkebyvej i Rønne, hvor han blev anholdt og indbragt til politigården.

Der venter ham nu et retsligt efterspil.