– Det er et meget traditionelt byggeri. Det er reelt et træbyggeri, som er meget in i øjeblikket, fordi det er co2-venligt, men så er der kommet mursten udenpå, som nogle mener ikke er så co2-venlige. Der er nul vedligehold. Det er mursten, tegl, vinduer med alu på, og der er intet træværk på bygningen. Der skal kun vaskes og pudses vinduer, siger Jens Koefoed fra PL Entreprise.
Han tilføjer, at boligerne er bygget efter nye krav og derfor velisolerede og tætte, så der bliver ikke noget særligt energiforbrug. Det bidrager den specielle fundamentstype til, hvor man bruger isoleringen som forskalling og støber i nogle polysterenforme.
Boligerne er ældrevenlige med niveaufri adgange og uden dørtrin.