Nu kan du få fingrene i 149 kvadratmeter på første række i Listed. Og det er ikke et hvilket som helst hus. Her har den anerkendte, men nu afdøde billedkunstner Anders Nyborg nemlig haft sin daglige gang halvdelen af året, og det fornægter sig ikke.
Bortset fra det åbenlyst skønne i, at boligen er placeret i smukke Listed, så byder boligen altså både på skatternede gulve og fra de store panoramavinduer er der en udsigt til Østersøens vand og klipper, som er udover det sædvanlige.
Kan man ikke komme tæt nok på, så er der en trappe direkte ned til vandet fra den 615 kvadratmeter store grund, som i øvrigt har flere terrasser og udkigspladser, hvorfra udsigten kan nydes og særligt solopgangen kan komme til sin ret. Det skriver ejendomsmæglerfirmaet Home i deres salgsopstilling.