Kommunen går på skatte-casino

Rønne som ét samlet skoledistrikt med to skoler vil falde endeligt på plads, når kommunalbestyrelsen mødes torsdag aften. Døren bliver officielt åbnet for en fremtidig brintproduktion på Bornholm, og den seneste udgave af Nexøs hårdt prøvede byfornyelse vil også komme på skinner. Måske mest vidtrækkende er der desuden lagt op til at vælge en ny og mere risikabel måde at håndtere kommunens skatteindtægter.

Der er ændret i næste års kommunebudget, når budgettet torsdag aften bliver endeligt vedtaget af et flertal i kommunalbestyrelsen. Men der er ikke ændret noget i den del af budgettet, som den hårdeste blæst har stået om.

Åvangsskolen og Søndermarksskolen i Rønne bliver ét samlet skoledistrikt. Så skolerne får større klasser fra august 2025, hvor det ene skoledistrikt bliver til virkelighed.

Om eleverne desuden aldrig vil have en reel garanti for, hvilken af skolerne de skal gå på næste år, vil afhænge af hvordan Rønne som ét skoledistrikt bliver gennemført i praksis. Det arbejder kommunens skolefolk nu med. Svaret kan meget vel først komme næste år.

Hvad der derimod er ændret i det budget, som borgmester Jacob Trøst (K) og forligspartierne Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Bornholmerlisten og Kristendemokraterne præsenterede på Snorrebakken den 5. september, er først og fremmest, at fejlen om Bornholms Teater bliver rettet.

Med budgetforliget stod teatret til at miste 500.000 kroner allerede næste år. Det ville imidlertid betyde, at teatrets aftale med staten også ville falde væk. Så nu kommer Bornholms Teater først til at afgive den halve million kroner i 2025, hvor teatrets aftale med staten vil være løbet ud.

Det endelige kommunebudget, der bliver vedtaget torsdag aften, vil også justere en håndfuld detaljer fra forliget i starten af september. Men det handler om småfejl, der her vil blive rettet, og om foreløbige tal, der er blevet erstattet med mere nøjagtige tal.

Udenfor kredsen af partier bag budgettet vil Enhedslisten torsdag aften lægge sit eget budgetforslag frem. Debatten om budgettet vil stå mellem forligspartierne og Enhedslisten, der måske kan blive flankeret af løsgængerne Jonna Nielsen, Søren Schow og Heidi Burgedahl. Ligesom Enhedslisten forlod de tre forhandlingerne, før der lå en færdig aftale.

Kommuneskat med risiko

I den noget mere nørdede ende indeholder næste års kommunebudget faktisk noget, som Bornholm hidtil ikke har prøvet. Advarsel: Det drejer sig om skatteteknik.

Kommunen vil næste år få sin skatteindtægt på en anden måde end hidtil. På en måde, der normalt er mere risikabel end det alternativ, som Bornholm har valgt indtil nu. Men som også åbner op for en mulig gevinst – og som kommunens beregninger har vist som attraktiv, i hvert fald netop nu.

Alle landets kommuner står hvert år med valget mellem en fastlagt, statsgaranteret skatteindtægt – og den skatteindtægt, der kommer frem i kommunens eget skøn over indtægterne. Det minder lidt om forskellen på et fastforrentet boliglån og et boliglån med variabel rente.

At vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag giver sikkerhed for en garanteret indtægt. Den model bliver som regel valgt af de kommuner, der ikke venter, at deres skattegrundlag vil stige lige så meget som gennemsnittet på landsplan, for eksempel fordi befolkningstallet falder. Bornholm har indtil nu valgt statsgarantien.

Den anden model kaldes "selvbudgettering". Her melder kommunen selv sin skønnede skatteindtægt ind til staten. Risikoen består i, at der tre år senere (her: i 2027) vil komme et smæk, hvis den virkelige skatteindtægt alligevel ikke blev så høj, som den selvbudgetterende kommune havde skønnet.

Normalt er det nærmest kun kommuner i vækst, der vælger selvbudgettering. Men i år har staten skønnet, at kommunernes virkelige udskrivningsgrundlag næste år bliver hele 19,1 milliarder kroner højere end det beløb, som staten har sat af til de kommuner, der vælger statsgaranti.

"Det er således helt specielle forhold, der skal med i overvejelserne for valget af udskrivningsgrundlag for 2024. (...) Det markant højere udskrivningsgrundlag i 2024 i forhold til statsgarantien betyder, at selv kommuner med befolkningsnedgang potentielt vil kunne drage fordel af selvbudgettering, og flere kommuner end normalt overvejer at selvbudgettere i 2024", får kommunalbestyrelsen at vide i papirerne til torsdagens møde.

Kommunens økonomer har prøvet at kigge i krystalkuglen. Nemlig den skatte-simulator, som Kommunernes Landsforening (KL) stiller til rådighed. Økonomerne har lagt "adskillige" forskellige nøgletal ind i KL's model.

Hver gang fortæller modellen, at Bornholm næste år vil få fordel af at vælge selvbudgettering, fordi det vil udløse en ekstra indtægt om tre år. Men ligesom ingen kan gå på casino uden at risikere tab, er der også her en risiko:

"Det skal bemærkes, at det på nuværende tidspunkt er umuligt af forudsige, om beregningerne holder, også fordi efterreguleringen både er afhængig af udviklingen i befolkning og indkomster i egen kommune og på landsplan", får kommunalbestyrelsen også at vide før mødet.

Åbning for brintproduktion

Torsdag den 12. oktober kan også gå over i historien som den dag, hvor en fremtidig brintproduktion på Bornholm blev sat på skinner og grundlagt. Sådan vil det være, hvis der vitterligt kommer en brintproduktion.

Hvad et flertal i kommunalbestyrelsen vil gøre torsdag aften er at åbne døren for brintproduktion. I praksis gennem et 12 sider langt tillæg til kommunens erhvervsstrategi.

Tillægget kommer, fordi flere store energiselskaber har efterspurgt kommunens holdning til at lægge landjord til brintproduktion. Om Bornholm siger ja eller nej vil spille ind på det bud, som disse selskaber afgiver i statens kommende udbud af tre gigawatt havvind (med mulighed for mere) ud for Bornholm.

Også i den sag vil Enhedslisten være imod. På Bornholm går Enhedslisten ikke ind for at omdanne el fra havvindmøller til brint, og særligt udvalgsforperson Helle Munk Ravnborg (EL) har på flere måder slået til lyd for at satse rent på el i rå form – uden at omdanne el til brint.

Helt modsat har særligt erhvervsudvalgets formand Linda Kofoed Persson (DF) det med den sag. Linda Kofoed Persson har stor fidus til brint og har været en meget drivende kraft bag, at et klart ja til brintproduktion nu bliver officiel politik på Bornholm.

Dermed ligner det torsdag aften endnu en debat mellem Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

Endelig har man i Nexø nu flere gange troet, at byen snart bliver forvandlet og fornyet. Kun for flere gange at finde ud af, at tid og/eller penge alligevel ikke var der. Så byfornyelsen i Nexø er blevet skaleret ned flere gange. At Nexø Strandpark er røget i mølposen er blot et eksempel blandt flere.

Torsdag aften vil kommunalbestyrelsen så godkende den måske endelige udgave af Nexøs byfornyelse. Nu som før handler det om at forbinde havet, havnen og byen. Nu bare i mindre skala end før.

Den seneste plan handler om at binde Torvet og Skippertorvet sammen ved at skabe Slipset. Om at skabe et strøg mellem Skippertorvet og tørdokkens område og bruge tørdokken som et aktiv. Og endelig om at skabe en promenade på moleområdet.

Det er ved at haste i Nexø. For en samlet finansiering på 28 millioner kroner skal være skudt i et fornyet Nexø senest om halvandet år, hvis pengene ikke skal falde væk. Sagen er da også gået glat igennem to centrale udvalg og vil derfor også gøre det torsdag aften.