Kommunen vil næste år få sin skatteindtægt på en anden måde end hidtil. På en måde, der normalt er mere risikabel end det alternativ, som Bornholm har valgt indtil nu. Men som også åbner op for en mulig gevinst – og som kommunens beregninger har vist som attraktiv, i hvert fald netop nu.
Alle landets kommuner står hvert år med valget mellem en fastlagt, statsgaranteret skatteindtægt – og den skatteindtægt, der kommer frem i kommunens eget skøn over indtægterne. Det minder lidt om forskellen på et fastforrentet boliglån og et boliglån med variabel rente.
At vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag giver sikkerhed for en garanteret indtægt. Den model bliver som regel valgt af de kommuner, der ikke venter, at deres skattegrundlag vil stige lige så meget som gennemsnittet på landsplan, for eksempel fordi befolkningstallet falder. Bornholm har indtil nu valgt statsgarantien.
Den anden model kaldes "selvbudgettering". Her melder kommunen selv sin skønnede skatteindtægt ind til staten. Risikoen består i, at der tre år senere (her: i 2027) vil komme et smæk, hvis den virkelige skatteindtægt alligevel ikke blev så høj, som den selvbudgetterende kommune havde skønnet.
Normalt er det nærmest kun kommuner i vækst, der vælger selvbudgettering. Men i år har staten skønnet, at kommunernes virkelige udskrivningsgrundlag næste år bliver hele 19,1 milliarder kroner højere end det beløb, som staten har sat af til de kommuner, der vælger statsgaranti.