Faldefærdigt hus i Rønne: Bliv klogere på sagen om Kapelvej 13

Den faldefærdige ejendom på Kapelvej i Rønne har ikke haft nogen registreret på adressen siden 1973, og ejeren af huset gør ikke noget for at udbedre skaderne på huset. Nu sætter kommunen håndværkerne ind, men naboerne er stadig bekymrede.

Huset på Kapelvej 13 i Rønne har længe fået lov til at stå for sig selv til trods for, at det mildt sagt ser faldefærdigt ud.

Nu ser det ud til, at der skal gøres noget ved ejendommen, efter at fristen for at udbedre ejendommen udløb.

– Der var jo frist for udbedring den 19. september, og derefter har vi været ude og besigtige ejendommen. Der er ikke sket nogen udbedringer, og derfor har vi i dag haft møde med håndværkerne, der rykker ud og starter fra i morgen, fortæller chef for Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat, Claus Munk, til Tidende onsdag.

Der har ikke været registreret nogen i folkeregisteret på adressen siden 1973, og ejeren af ejendommen er tilsyneladende svær at komme i kontakt med. Tidende er kommet i besiddelse af et dokument fra den 11. marts 2022, hvor ejeren af Kapelvej 13 modtager et påbud fra Bornholms Regionskommune om udbedring af mangler på bygningen.

Her fremgår det, at ejeren af huset har adresse på Frederiksberg i København. I påbuddet er det anført, at udbedring af tagbelægning og vinduer og døre skal være sikret inden den 6. maj 2022, men ejeren fik i første omgang udsat denne deadline til den 1. juni.

Da kommunen besigtigede ejendommen den 2. juni, var der dog stadig ikke gjort noget ved huset, og påbuddet blev derfor forlænget til 19. september. Denne gang er der dog ikke mulighed for, at der bliver givet endnu en frist, fortæller Claus Munk.

– Der er ikke noget, der kan ankes eller på anden måde sættes spørgsmålstegn ved. Det er lige efter bogen, som det er nu, og der er ikke noget at komme efter. Derfor kan vi også bare handle, siger han.

Nabobekymring

Naboerne til Kapelvej 13, Claus Schiko og Mette Bergmann, har i flere omgange forsøgt at få kommunen til at gøre noget ved huset.

De har svært ved at afkode, hvad det egentlig får af betydning, at håndværkerne nu går i gang med at arbejde på nabohuset.

– Jeg kan ikke rigtig forholde mig til det, fordi jeg ved ikke præcist ved, hvad håndværkerne skal lave. Er det en genopbygning, eller er det en midlertidig afsikring, før der kan finde en anden type arbejde sted?, siger Mette Bergmann.

Hun oplyser, at det for nuværende er det forventelige svar fra Bornholms Regionskommune, og at de stadig savner svar på, hvad der skal ske fremadrettet med ejendommen på Kapelvej 13.

Claus Munk fortæller, at håndværkernes opgave i første omgang er at sikre gavle, sikre der ikke falder tegl ned, og at håndværkerne simpelthen skal sørge for, at forbipasserende ikke kan lide skade.

Hvis man skal sikre det nu, er det så bare rent held, at der ikke er sket ulykker i løbet af den tid, hvor huset har stået, som det gør?

– Nej, det vil jeg ikke mene. Huset er jo blevet besigtiget flere gange i forhold til olieudslip, rotter og også i forhold til det bygningsmæssige, så der har ikke været noget, der har gjort, at man skulle agere for at forhindre, at der sker noget. Hvis der kommer en stor storm, er det et sted, hvor vi er nødt til at rykke ud, fordi vi ved ikke, hvordan sådan en bygning vil reagere på det. Men i dagligdagen vil jeg ikke mene, at det har været farligt, forklarer centerchefen.

Mulig tvangsauktion

Når håndværkerne en gang bliver færdige med udbedringerne på huset, kommer der jo også en regning, og det naturlige ville være, at ejeren af huset betaler.

Men hvad gør man, hvis ejendommens ejer ikke betaler?

I påbuddet til ejeren af Kapelvej 13, er det blandt andet angivet, at "Såfremt at påbuddet ikke bliver overholdt, vil Bornholms Regionskommune være berettiget til at lade mangler udføre for din regning jf. Byggeloven §18 stk. 2."

I yderste konsekvens
vil man sætte ejendommen på tvangsauktion

– Det er et spor, vi må tage juridisk. Vi får en regning på x antal kroner, hvilket man kræver af ejeren, og det har ejeren så en periode til at betale ligesom alle os andre. Hvis ikke der bliver betalt, kan man tage udlæg i ejendommen, og det vil sige, at i yderste konsekvens vil man sætte ejendommen på tvangsauktion, så vi kan få vores penge fra det provenu, der kommer ud af salget, siger Claus Munk.

Hos naboerne undrer det, at sagen overhovedet er kommet hertil, og at huset har fået lov til at stå uberørt så længe i et område, hvor de andre beboere i kvarteret er underlagt nogle regler i den bevarende lokalplan.

– Hvis reglerne skal overholdes af nogen, men ikke af andre, hvor går grænsen så?, siger Claus Schiko.

Ifølge Claus Munk skal noget af forklaringen findes i ejendomsrettens ukrænkelighed, der er forfattet i grundloven.

– Det kan være lidt svært at forstå, men en del af det er jo lovgivning. Altså at myndighederne ikke bare kan komme og sige, at du skal male dit hus for eksempel. Vi har rigeligt at gøre med regler, der ligger i byggesagsbehandlingen, og hvis man ellers følger de regler, må man strengt taget gøre, som man vil med sin ejendom, siger Claus Munk.

Hvad med bopælspligten?

Et andet tema, der dukker op i sagen om Kapelvej 13, er bopælspligten.

Fordi hvordan kan et hus midt i Rønne, der er omfattet af bopælspligten, få lov til at stå tomt i så mange år?

– Hvis ejendommen ikke har været benyttet i fem år, siger boliglovgivningen, at den bliver fjernet for bopælspligten, fortæller Claus Munk.

I Lov om Boligforhold fremgår det af paragraf 7 stk. 1, at "En bolig, der inden for de sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse, må ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelse". Omvendt betyder det, at hvis en bolig har stået tom i mere end 5 år, kan Lov om Boligforhold ikke anvendes til at håndhæve bopælspligten.

Samtidig har reglerne været skruet sammen således, at står et hus tomt i mere end seks uger, er det ejerens eget ansvar at oplyse kommunen om det. Og der har indtil begyndelsen af 2021 ikke været et setup, hvor kommunerne skal finde ud af, om boligerne står tomme.

– Det var jo tænkt sådan, at kommunen modtog besked fra husejeren, men når det bliver misbrugt, ender vi desværre, hvor vi er nu. Nu er vi blevet opnormeret, så vi selv har mulighed for at tjekke om boligerne står tomme, siger Claus Munk.

Tidende har uden held forsøgt at få fat i ejeren af Kapelvej 13 for at få en kommentar på, hvorfor huset har fået lov til at stå forfaldent så længe.

Vinduerne har set bedre dage. Foto: Jesper Dollerup Merved