Huset på Kapelvej er besigtiget: Det hus er intet værd

Historien om det faldefærdige hus i Rønne fortsætter. Kommunen er rykket ind og har besigtiget og sikret huset, men det ser ud til, at naboerne skal væbne sig med tålmodighed.

I årevis har et hus på Kapelvej 13 i Rønne stået tomt, og med tiden er det forfaldet til et stadie, hvor kommunen flere gange har rettet henvendelse til ejeren af huset med påbud om udbedring.

Men trods flere forlængede tidsfrister er der stadig ikke sket noget fra ejers side, og naboer har tidligere i Tidende udtrykt frustration og undren over, at huset kan få lov at stå ubeboet så længe og forfalde mere og mere.

Men nu er der sket noget nyt. Der er i hvert fald opsat tømrerplader for vinduerne og over hullet, hvor skorstenen engang var.

– Det eneste, jeg har fået til opgave, er at sikre huset, og at sikre at vinduerne ikke falder ud, og tegl ikke falder ned, for det var så faldefærdigt, fortæller Ole Ib Boskov. Han er indehaver af firmaet Boskov Tømrer, Snedker og Skadeservice, som blev hyret til opgaven af kommunen umiddelbart efter, at fristen for udbedring den 19. september blev overskredet.

Arbejdet bestod i at udskifte de faldefærdige vinduer med plader og lukke til, så der ikke kommer vand ind i huset.

– Vi skulle tjekke for, om der var kommet så meget vand ind, at der var dannet svamp i huset, så naboen ikke også skulle få problemer med det. Men det var ikke tilfældet.

Ikke noget værd

Ole Ib Boskov var ikke selv med til at sikre huset, det blev klaret af to tømrere fra hans firma, der brugte to dage på arbejdet. Men han var sammen med kommunen ude for at besigtige det og for at vurdere opgaven. Set med faglige øjne er hans dom over huset klar og tydelig:

– Det der hus er intet værd. Du kan godt redde facaden og yderskallen, mens ellers er det helt forfra. Matriklen er selvfølgelig noget værd, men der er et kæmpe arbejde i at komme videre, siger han og tilføjer, at huset stadig 'ikke er kønt at se på', selvom der er kommet plader på, der hvor de gamle vinduer tidligere var.

Han ved ikke, hvad der skal ske fremadrettet med huset, og hvornår der eventuelt bliver gjort mere, og opgaven for hans firma var udelukkende at sikre huset.

Han tror dog ikke, der kommer til at ske noget lige forløbig.

– Vi valgte de her støbekrydsfinerplader, fordi vi tænkte, de skulle sidde der i meget lang tid, så det skulle være lidt vejrbestandigt. Man kunne godt have taget almindelige krydsfinerplader, men det havde aldrig holdt, hvis det skulle stå på i lang tid, som det helt sikkert skal.

Så nu kommer de her plader til at være for vinduerne på ubestemt tid?

– Sandsynligvis. Det er nok mere for at gøre opmærksom på, at der fra kommunens side er sket noget, at vi skulle sætte dem på. Så kan man se, at de har hyret en firma til at gøre det. Men jeg tror ikke, kommunen gør mere pt.

Byggelov og planlov

Og noget tyder på, at Ole Ib Boskov får ret.

Der kommer højst sandsynligt ikke til at ske noget lige foreløbig, i hvert fald ikke fra kommunens side. Og det handler først og fremmest om, hvad kommunen har hjemmel til at gøre.

– Vi skal huske på, at vi skal overholde lovgivningen, fortæller leder af Byg, Jacob Sten Jensen, og forklarer, at man i processer som disse skelner mellem byggeloven og planloven.

– Vi har sikret ejendommen i forhold til byggeloven. Det vil sige, at ejendommen ikke længere udgør en risiko eller fare. Så har vi planloven ved siden af. Vi skal rejse en plansag mod ejer for at få bygningen i overensstemmelse med den bevarende lokalplan for Rønne. Det betyder, at vi skal rejse en sag over for ejer og bede om, at de her plader, vi har måttet sætte for vinduerne for at sikre ejendommen, skal skiftes ud med de rigtige vinduer og andre forskellige ting.

– Det er det, vi har hjemmel til at gøre. Først at sikre ejendommen i forhold til det byggetekniske, og når den så ikke længere er til fare for andre, så sikre den i forhold til den bevarende lokalplan og planlovsbestemmelser.

Var bygningen til fare?

– Vi var nede og vurdere bygningen og har hidtil ikke vurderet den til at være kondemneret. Men vi kunne godt se, at bygningen var i stærkt forfalden tilstand, og derfor fik ejer et påbud om at sikre bygningen. Da ejer ikke havde opfyldt det her påbud og ikke reagerede på vores henvendelse, gik kommunen jo ind på ejendommen i stedet for. Det er den proces, vi skal følge.

Men var bygningen farlig?

– Den var ikke kondemneret i en forstand, hvor vi siger, at den var direkte nedstyrtningstruet, nej. Men den var til fare for at kunne blive det.

Ikke en køn proces

Der har ikke været registreret nogen i folkeregisteret på adressen siden 1973, og ejeren af ejendommen er tilsyneladende svær at komme i kontakt med.

Tidende har tidligere skrevet om sagen og har set et dokument fra den 11. marts 2022, hvor ejeren af Kapelvej 13 modtager et påbud fra Bornholms Regionskommune om udbedring af mangler på bygningen.

Her fremgår det, at ejeren af huset har adresse på Frederiksberg i København. I påbuddet er det anført, at udbedring af tagbelægning og vinduer og døre skal være sikret inden den 6. maj 2022, men ejeren fik i første omgang udsat denne deadline til den 1. juni. Da kommunen besigtigede ejendommen den 2. juni, var der dog stadig ikke gjort noget ved huset, og påbuddet blev derfor forlænget til 19. september.

Er det standard praksis, at man udskyder så lang tid?

– Nej. Jeg vil gerne anerkende, at processen ikke har været køn og optimal på nogen måde, siger Jacob Sten Jensen.

– Når vi får en henvendelse, hvor en ejendom vurderes at være til fare, skal der skrives en rapport på det. Vores tekniker, der skriver de rapporter, blev desværre sygemeldt, og det betød, at vi var nødt til at skubbe det. Så vi får først for alvor gang i det i foråret. På det tidspunkt får vi rent faktisk kontakt med ejer, og det er derfor, vi vælger at skyde fristen en gang til til den 19. september. Men da ejer igen ikke opfylder betingelserne, rykker vi ind.

Så første udskydelse har været på grund af sygdom fra jeres side?

– Ja.

Ny frist

Næste skridt er at rejse en plansag mod ejer, så vedkommende kan få udbedret ejendommen, så den lever op til lokalplanen.

Men hvor længe vil kommunen denne gange vente på, at der sker noget fra ejers side?

– Vi giver ejer en frist på et par måneder til at bevise, at vedkommende har sat en proces i gang. Det kan være svært at skaffe håndværkere i øjeblikket, det er vi med på. Vi skal vide, at der er sat en proces igang for at bygningen i overensstemmelse med lokalplanen, siger Jacob Sten Jensen.

Han fortæller, at hvis fristen ikke bliver overholdt, og ejer ikke bringer ejendommen i overensstemmelse med lokalplanen, efter der er kommet et påbud, så har kommunen først der hjemmel til at rykke ind.

Så I kommer ikke til at forlænge fristen igen?

– Det kommer an på, hvad ejer kommer tilbage med. Nu kommer vi ind i en vinterperiode, hvor det for eksempel kan være svært at mure en skortsen. Men hvis ejer kommer tilbage med en plan og viser, at der er sat en proces igang, så kan det godt være, vi forlænger fristen. Men vi skal se en plan.

Så I kommer til at rykke ind, hvis der ikke er sket noget inden fristen?

– Ja, det gør vi.

Jacob Sten Jensen kan godt forstå de naboer, der kan være trætte af at se på huset.

– Jeg kan godt forstå, at de synes, at det ikke er pæn ejendom at have liggende ved siden af sig.

Plansagen er under udarbejdelse, og ejer får besked inden længe, fortæller Jacob Sten Jensen.