Listen var i alfabetisk orden, og øverst stod en kendt gårdejer og politiker.
"Novra, det gav bonus, men samtidig en ordentlig skældud til kassereren. Jeg gjorde det ikke mere, og behøvede det heller ikke, bokslejen kom herefter hurtigt ind", har hun fortalt.
Judith Hansen fortæller også historien om cykelhandleren, der blev sur, da han ikke kunne få plads i sin halve boks til alle de billige høns, han havde købt på landet: "Han fik det råd af vor formand, at han kunne slå dem med en hammer på brystet, så blev de flade."
Judith Hansen fortæller, at den mest grelle historie handler om en frossen høne, der lå i en boks i cirka 20 år, inden den blev destrueret.