Afviser påstande om havnehuse: Der spredes løgne på forkert grundlag

Afviser påstande om havnehuse: Der spredes løgne på forkert grundlag
De meget omtalte havnehuse i mere fredelige omgivelser, end det var tilfældet ved stormfloden i oktober. Foto: Marie Emilie Hofman
NYHED | ABONNENT | 18. MAJ 2024 • 05:30
NYHED | ABONNENT
18. MAJ 2024 • 05:30

Bygherren bag Tejn Havnehuse adresserer i en skrivelse til sine husejere den seneste tids kritik, hvor det blandt andet oplyses, at det ikke har været muligt at komme i dialog med regionskommunen. Det er forkert, er svaret fra BRK, der mener, at der spredes løgne på et forkert grundlag. Vi ønsker ikke at risikere en eskalering af de åbenbare uenigheder, lyder det modsat fra bygherren.

Det sidste punktum i sagen om Tejn Havnehuse er ikke sat endnu.

Senest har bygherren bag de omstridte huse, FB Gruppen, sendt en skrivelse ud til husejerne, hvor de tager til genmæle over for den, ifølge FB Gruppen, misledende omtale af havnehuse i medierne. Udtalelsen, der også er tilgængeligt på Tejn Havnehuses hjemmeside, blev forfattet, efter et afsnit af DR’s tv-serie ”Er der en arkitekt til stede?” rullede over skærmen i slutningen af april, hvor der påpeges en række mangler og fejltagelser, der skulle være blevet begået i forbindelse med opførslen af havnehusene i Tejn.

"TV-udsendelsen er efter vores opfattelse både mangelfuld og på en række punkter direkte forkert, hvilket desværre fører til en række fejlagtige konklusioner og formodninger. Derfor vil vi gerne korrigere misforståelserne og hermed bringe faktuel information ind i debatten", lyder det blandt andet i FB Gruppens skriv.

Regionskommunens ansvar

Som det også er beskrevet i Tidendes spalter, er et af de helt store spørgsmål, hvem der bærer ansvaret, for at husene og ikke mindst ejerne af dem blev ramt af voldsomme skader i forbindelse med stormfloden i oktober 2023.

På den ene side står FB Gruppen, der mener, at Bornholms Regionskommune ikke lever op sit ansvar; en udlægning kommunen ikke kan genkende. Under overskriften "Kystsikring og stormskader" adresserer FB Gruppen også dette spørgsmål i deres skriv til husejerne.

"Kystsikringen er regionskommunens ansvar – og det er derfor også regionskommunen, der har reetableringspligten. Faktisk har regionskommunen i 2021 givet sig selv et påbud om udbedring. Et påbud, der desværre indtil nu ikke er efterlevet", lyder det fra bygherren, der længere nede afsluttende tilføjer om emnet:

"Det ser imidlertid desværre ikke ud til, at regionskommunen vil vedkende sig deres forpligtelser, men det må juridiske eksperter tage sig af. Siden oktober har vi aktivt og vedholdende søgt dialog med kommunen. Indtil nu har dette desværre været forgæves, men vi fortsætter ufortrødent".

BRK er uforstående

Direktør i BRK, Lillian Rasch Madsen, er blevet foreholdt FB Gruppens udtalelse; særligt angående BRK's forpligtelser, samt hvorvidt det ikke har været muligt for bygherren at komme i dialog med kommunen, hvortil hun svarer:

– Det er lidt svært for mig at kommentere på et brev, de sender ud til deres beboere, men når de for eksempel skriver, at det ikke ser ud til, at regionskommunen vil vedkende sig deres forpligtelser, så stiller jeg mig uforstående, for jeg ved ikke, hvad det er for nogle forpligtelser, de snakker om, siger Lillian Rasch Madsen.

Som tidligere omtalt i Tidende er det en afgørende faktor, hvordan strækningen ved kysten er kvalificeret, når kommunen skal se på, hvad man kan og må gøre. Kystdirektoratet betegner nemlig ikke strækningen som værende en kystsikring. I stedet betragtes strækningen som værende en del af havnens dækværker, hvilket vil sige, at man for eksempel ikke må bygge ud eller op ad.

– Det er jo nok det, der er humlen i det her. Jeg ved jo godt, at de mener, at vi har forpligtet os til at lave en kystsikring, men vi har aldrig påstået, at vi vil lave en kystsikring. Vi kalder det et ydre dækværk ikke en kystsikring, for det er ikke en kystsikring. Hvis det var en kystsikring, havde vi jo lavet det på en helt anden måde, siger Lillian Rasch Madsen og fortsætter:

– Det er rigtig nok, at vi har en udfordring med det her dækværk, hvor der er indbygget nogle gamle materialer, som vi er nervøse for siver ud i havet. Det skal vi have gjort noget ved, men det har intet at gøre med de stormskader, der er sket.



Flere af havnehusene i række to er stadig til salg. Foto: Marie Emilie Hofman

 

Der spredes løgne

I starten af året blev kommunen gjort opmærksom på, at FB Gruppen på bagkant af stormskaderne ville rejse et krav mod kommunen, men direktøren vidste dengang ikke, hvad det krav indebar, og det ved hun stadig ikke.

– De sagde jo på et tidspunkt, at de ville kræve noget erstatning, men vi har ikke hørt noget konkret siden. Vi har holdt møder og sagt, at de må blive konkrete og sige, hvad det er, de mener, vi burde have gjort. Men de har ikke været mere konkrete.

Lillian Rasch Madsen har i øvrigt meget svært ved at forstå, hvorfor FB Gruppen skriver, at de forgæves har søgt dialog med BRK.

– Det er ikke rigtigt. Vi har jo holdt møder med dem, og ellers har jeg ikke fået en henvendelse i meget lang tid, om at de gerne vil have en dialog.

Hvad tænker du om, at FB Gruppen har sendt et skriv ud, hvor der indgår ting, som efter din mening ikke er helt sandfærdige?

– Jamen, det ved jeg ikke. Det er da ikke befordrende for et fremtidigt samarbejde, at der spredes løgne, og at regionskommunen bliver udstillet på et forkert grundlag. Men det er sikkert en meget naturlig reaktion, når man er lidt trængt, hvor det bedste forsvar er et angreb.

Naboernes oversvømmelser

FB Gruppen adresserer også diskussionen om vand i området; i særdeleshed hvordan de erhvervsdrivende naboer er blevet påvirket af byggeriet.

Det har tidligere været beskrevet, hvordan både Mikkel Stenbæk med sit smedeværksted samt folkene bag Wonderfestiwall, der har sit lager på havnen, har oplevet store udfordringer med vand, der løber ned til deres grunde og skaber store oversvømmelser. Ifølge naboerne er problemet opstået, efter havnehus-byggeriet blev gennemført, fordi hvor vandet tidligere selv kunne finde vej tilbage til havet, er den naturlige vej nu blokeret, efter at terrænet på grunden er blevet hævet. Det anfægter FB Gruppen.

"FB Gruppen har således beregninger, der viser, at afvandingen til naboerne ikke er forringet. Naboernes udfordringer med vand er ikke skabt af byggeriet, men er en historisk udfordring, som regionskommunen ikke tidligere har haft ressourcer til at løse med relevante dræn m.v. Med naturhændelserne i oktober 2023 og januar 2024 er udfordringerne blot blevet meget tydeligere for naboerne", skriver bygherren.

Det er en udlægning, Mikkel Stenbæk ikke har hørt om og i øvrigt har svært ved at tro på.

– Faktum er jo, at der hvor de har bygget helt ud til stenforkastningen, der plejede vandet at kunne løbe tilbage i havet, og det kan det jo ikke længere.

Han fortæller, at problemet var ikkeeksisterende, inden byggeriet stod færdigt – også selvom man ofte har oplevet overskyl i området før.

– Det er rigtigt, at der altid er startet en sø, men den har jo kunnet fortrække sig stille og roligt tilbage i havet af sig selv. Det har bare aldrig været et problem, så det er jo ikke noget, man har lavet notater af. Jeg har aldrig hørt det nævnt som en opgave, kommunen har sprunget over eller er løbet fra.

Mikkel Stenbæk bruger eksemplet fra januar i år som en understregning af, at problemet er nyt. Her blæste det også kraftigt fra nordøst, men slet ikke i samme grad, som det historiske vejr, der ramte i oktober 2023.

– Der var ikke højvandet, og der var ingenting ud over, at det blæste 16 sekundmeter fra nordøst. Det er jo helt normalt, men der måtte vi alligevel have beredskabet ned og pumpe i 24 timer. De pumpede 20.000 liter i minuttet i det meste af et døgn for at holde vandet væk, forklarer Mikkel Stenbæk, der i det hele taget undrer sig over ordlyden fra bygherren.

– Det lyder lidt som om, de prøver at snakke udenom. De har glemt at tænke sig om, og nu skal de prøve at snakke sig ud af det over for deres købere.



Foto: Marie Emilie Hofman

 

Det har vi spurgt FB Gruppen om

Spørgsmålene angående Tejn Havnehuse har som bekendt hobet sig op, siden stormfloden i oktober sidste år.

Tidende har igennem længere tid uden held forsøgt at få svar på en del af disse fra bygherren, FB Gruppen, og spørgsmålene blev ikke færre, efter firmaet den 26. april udsendte skrivelsen til sine husejere.

Det har ikke været muligt at få et interview med teknisk direktør i FB Gruppen, Stig Nørnberg, men Tidende blev bedt om at sende en mail med avisens spørgsmål, som vi bringer her med FB Gruppens svar efterfølgende:

Hej Stig (Nørnberg, red.),

I skriver (i skrivelsen til beboerne, red.):

”Kystsikringen er regionskommunens ansvar, og det er derfor også regionskommunen, der har reetableringspligten”.

Som jeg har forstået det, er strækningen ikke klassificeret som en kystsikring, hvorfor der er nogle regler for, hvad man kan og må gøre. Meldingen fra kommunen er også, at der ikke er tale om en kystsikring, hvilket ifølge dem er en vigtig pointe, da man ellers havde lavet konstruktionen på en anden måde.

Hvad er jeres svar til det?

Hvorfor kalde det en kystsikring, hvis ikke der er tale om en sådan?

I skriver også, at regionskommunen har givet sig selv et påbud om udbedring, men ifølge kommunen går det påbud udelukkende på sikring af den her stenkiste på molen, som indeholder potentielt miljøskadelige materialer – påbuddet er altså ifølge kommunen givet på grund af miljømæssige årsager og har ikke noget med en kystsikring at gøre.

Har I fået forsikring fra kommunen om, at denne molereparation også skulle sikre husene bedre, siden I nævner påbuddet i jeres skriv?

Længere nede skriver I:

”Det ser imidlertid desværre ikke ud til, at regionskommunen vil vedkende sig deres forpligtelser, men det må juridiske eksperter tage sig af. Siden oktober har vi aktivt og vedholdende søgt dialog med kommunen. Indtil nu har dette desværre været forgæves.”

Regionskommunen stiller sig uforstående over for, hvilke forpligtelser I mener, de ikke vil vedkende sig.

Det følgende er direkte citeret fra kommunen:

– Når de for eksempel skriver, at det ikke ser ud til, at regionskommunen vil vedkende sig deres forpligtelser, så stiller jeg mig uforstående, for jeg ved ikke, hvad det er for nogle forpligtelser, de snakker om. Vi har holdt møder med dem og sagt, at de må blive konkrete og sige, hvad det er, de mener, vi burde have gjort. Men de har ikke været mere konkrete.

De mener derfor også, at det er lodret forkert, når I skriver, at kommunen ikke har villet gå i dialog.

Hvad tænker I om det?

Har I ikke kunnet komme i dialog med kommunen?

Hvilke forpligtelser er det, kommunen ikke vedkender sig?

Hvad indebærer det, når I skriver, at de juridiske eksperter må tage sig af det? Er det en erstatningssag?

Så er der det om vand i området. I skriver, at FB Gruppen har beregninger, der viser, at afvandingen til naboerne ikke er forringet.

Er det beregninger, vi må se?

I skriver også, at det er en historisk udfordring, men naboerne siger selv, at deres problemer nu er skabt af, at terrænet på jeres grund er blevet hævet.

Tager naboerne fejl, som I ser det?

Til sidst vil jeg gerne spørge til, hvor meget I var klar over, inden byggeriet stod færdig.

Vi har tidligere nævnt den her Niras-rapport, der blev lavet for Bornholms Museum i 2020, der skitserede en række potentielle udfordringer. Jeg har forstået, at I også så den rapport.

Indgik den i jeres planlægning af byggeriet på nogen måde?

Derudover har jeg fået aktindsigt i noget kommunikation, I havde med byggesagsbehandleren hos kommunen tilbage i 2021. I den står følgende:

Hej Stig og Heine,

Jeg har snakket med Tejn Havn vedrørende jeres byggeprojekt, og de oplyste, at ved kraftigt blæsevejr bliver der kastet sten ind over forkastningen, som kommer helt ind på jeres grund, hvor I bygger jeres nye boliger og ved renovering af noget af forkastningen, vil den max blive hævet med 50 cm, så selv efter renoveringen, vil der stadigvæk blive kastet sten hen over forkastningen og ind på jeres grund.

Dette er blot en orientering, som i kan tage til efterretning.

Hvortil der svares:

Jeg antager, at kystsikringen renoveres således, at der ikke er risiko, for sten kastes ind på grunden til fare for beboerne. Det er i min verden spørgsmålet om at dimensionere stenene så denne fare undgås.

Jeg forventer, myndighederne stiller krav om det.

De sten, jeg har set kastet ind på grunden, er småsten fra kyststien, men en renovering af den ydre kystsikring samtidig med renovering af den ”indbyggede” kyststi på toppen af kystsikringen vil vel bevirke, at risikoen elimineres. Jeg kan naturligvis ikke tage en sådan oplysning til efterretning, så burde grundsælger BRK have oplyst tidligere, det var et problem og undlade at sælge grunden til boligformål.

Mine spørgsmål er her:

Når du dengang bliver gjort opmærksom på, at der ved kraftigt blæsevejr bliver kastet sten ind over forkastningen, hvorfor kan du så ikke tage det til efterretning?

Er det, fordi det er kommunens ansvar at have styr på det?

Det oplyses også, at der selv efter en renovering af forkastningen stadig vil kunne opstå udfordringer.

Burde man med disse oplysninger også fra Niras-rapporten, om det så er jeres eller kommunens ansvar, ikke have gjort mere, inden man færdiggjorde byggeret?


Svar fra teknisk direktør i FB Gruppen, Stig Nørnberg: 

– Det er både relevant og forståeligt, at avisen og læserne undrer sig over en række elementer i sagen. Og på lange stræk deler vi faktisk den undren. Ikke mindst fordi vi netop har modtaget et brev fra regionskommunens advokat, der oplyser, at BRK arbejder hen imod en fælles proces, hvor kystsikringen påtænkes renoveret, og hvor vi vil blive hørt i processen.

– Det glæder os - ikke mindst på beboernes vegne. For uanset de juridiske elementer, som berøres i spørgsmålene, så er det vigtigste altså, at beboerne føler sig trygge i eget hjem. Og at de ved, at alle os omkring dem gør, hvad vi kan for i fællesskab at løse de udfordringer, som oktober-stormen har skabt – og de underliggende problemstillinger, den har afdækket.

– For både det offentlige fællesskab og vi, der er direkte involveret i Tejn, må slå ring om beboerne og finde løsninger. Det er umenneskeligt andet.

– Vi søger derfor uændret en konstruktiv dialog med regionskommunen. Derfor vil vi gerne vende tilbage med konkrete svar spørgsmålene snarest muligt, men i første omgang har vi lige behov for at finde ud af, om det er regionskommunens fremstrakte hånd via deres advokat, som vi skal i dialog med – eller om det er den blanke afvisning, som regionskommunen præsenterer os for via pressen, der er på bordet.

– Derfor ønsker vi ikke at risikere at bidrage til en eskalering af de åbenbare uenigheder, der er om ansvarsplacering af blandt andet kystsikring og skader som følge af 100 års hændelsen i uge 42.

Til spørgsmålet om vand i området og naboernes udfordringer, lyder svaret:

– Bebyggelsen Tejn Havnehuse håndterer i henhold til modtaget byggetilladelse alt afvanding fra bebyggelsen på eget område, og bebyggelsen har efter vores bedste overbevisning ikke afsmittende effekt på naboernes afvandingsforhold.



Foto: Marie Emilie Hofman