– Det er jo nemt at gå til, for man skal ikke have de samme kvaliteter for at spille padel som almindelig tennis, siger formanden, som har planer om at invitere skoleklasser til padelundervisning, når banerne står klar.
Støtte fra legat
Tennisklubben får rådighed over banerne et vist antal timer om ugen, da klubben via et bidrag fra Brdr. E., S. og A. Larsens Legat finansierer en del af anlægsarbejdet. Resten af tiden vil man kunne booke baner gennem Match Padel, der kommer til at stå som ejere af det nye anlæg.
De nærmere vilkår for samarbejdet og kontingenter for tennisklubbens medlemmer vil blive fremlagt og komme til afstemning på næste generalforsamling i Rønne Tennis Klub. Bestyrelsen lægger op til, at tennisklubbens medlemmer kan vælge, om de vil betale for adgang til de nye baner, og padeltennis derved vil komme til at fungere som "en klub i klubben", fortæller Knud Erik Thomsen.

Foto: Match Padel Bornholm